Medlemsforslag fra Margrethe Wivel (B) om forslag til kodeks om god praksis for udvalgsarbejde - herunder omgang med personfølsomme og andre fortrolige oplysninger
Forslag
Margrethe Wivel (B) forslår, at forvaltningen udarbejder et forslag til kodeks om god praksis for udvalgsarbejde, herunder omgang med personfølsomme – og andre fortrolige oplysninger, som udvalgsmedlemmerne får mulighed for at underskrive.
Motivation
Som medlem af Borgerrepræsentationen har vi adgang til en række fortrolige oplysninger. Af forvaltningslovens § 27 fremgår det bl.a., at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om væsentlige sociale problemer, helbredsforhold, seksuelle forhold, strafbare forhold, politiske forhold, misbrugsforhold eller lignende er omfattet af tavshedspligt.
Som medlem af Socialudvalget præsenteres vi ofte for den type oplysninger. Lovgivningen er klar på dette punkt. Det er strafbart, hvis personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger.
Der har inden for det sidste år været en række tilfælde, hvor pressen har fået adgang til fortrolige oplysninger om konkrete sager, som Socialudvalget har haft kendskab til.
Beslutning
Medlemsforslaget blev godkendt