Status for pejlemærket for fattigdom

Socialforvaltningen indstiller,

Socialudvalget vedtog i september 2010 et pejlemærke vedr. fattigdom, der har som målsætning at reducere antallet af langtidsfattige og antallet af udsættelser. Socialudvalget har endvidere besluttet, at opfølgning på pejlemærker sker i tilknytning til en temadrøftelse om de initiativer og planer, der støtter op om det konkrete pejlemærke.

Socialforvaltningen forelægger hermed den første status for Socialudvalgets pejlemærke ”Færre borgere i fattigdom”.

Pejlemærkets indhold

Socialudvalgets pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom” opgøres på baggrund af to indikatorer:

Indikator 1 defineres som: Borgere som er fattige i mere end 3 år, opgjort ud fra fattigdomskriterierne i fattigdomsundersøgelsen.  Indikatoren fortæller om de fattigste borgere i Københavns Kommune, og mange fra denne gruppe vurderes at høre til Socialforvaltningens målgruppe.

Indikator 2 defineres som: Antallet af udsættelser i Københavns Kommune i et kalenderår opgjort af domstolsstyrelsen. Indikatoren fortæller blandt andet om de borgere, der ikke har råd til at betale deres husleje.

Status

Udviklingen for pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom” har været negativ, jævnfør tabel 1.

Tabel 1. Samlet pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom”

Den negative udvikling bygger på en negativ udvikling inden for begge indikatorer.

Indikator 1 vedrører langtidsfattige. Som det fremgår af tabel 2, er antallet af langtidsfattige borgere steget fra 14.830 i 2008 til 15.409 i 2009. Det svarer til en stigning på 579 borgere eller 3,9 %. Der er en vis forsinkelse på data fra Danmarks Statistik og det nyeste hele datasæt er fra 2009. Forvaltningen ved derfor ikke, hvordan udviklingen i langtidsfattige har været i 2010 og 2011, men forvaltningen antager, at udviklingen er gået den forkerte retning på grund af den generelle økonomiske situation i landet.

Idet de nyeste tal over langtidsfattige er fra 2009 kan en mulig effekt fra de fattigdomsreducerende initiativer, der blev iværksat i 2009, heller ikke aflæses ud fra indikatoren.

Tabel 2. Langtidsfattige (1)

Hovedforklaringen for den negative udvikling af langtidsfattige fra 2008-2009 skal nok findes i den lavkonjunktur, som det danske samfund har befundet sig i de senere år. Dette udmønter sig helt konkret i et øget antal ledige, jævnfør tabel 3, som viser, at ledigheden i Københavns Kommune er steget med 2,3 % point i perioden 2008-2009.

Tabel 3. Ledige

En øget ledighed blandt borgere, der har haft fodfæste på arbejdsmarkedet, gør det endnu sværere for gruppen af langtidsfattige at komme ind på arbejdsmarkedet og hermed ud af fattigdom.

Indikator 2 omhandler antallet af udsættelser. Som man kan se af tabel 4, er udviklingen også her gået i den forkerte retning. Antallet af udsættelser er steget fra 797 i 2010 til 878 i 2011. Det svarer til en stigning på 81 borgere eller 10 %.

 Tabel 4. Udsættelser (2)

* Prognose på baggrund af den foreløbige udvikling i 2011

En forklaring på det øgede antal af udsættelser kan være en stigning af sanktioner i forhold til kontanthjælpsmodtagere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

En anden forklaring kan være, at boligselskaberne arbejder på at gøre en række af deres boliger tidssvarende, hvilket medfører en huslejeforhøjelse, som ikke bliver kompenseret af boligsikring.

En tredje forklaring kan være ændret praksis i forbindelse med bevillinger af enkelt ydelser, hvor der efter påtale fra revisionen er blevet strammet op på kravene for at få økonomisk hjælp efter aktivloven.  

Betydningen af en afskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloftet
Socialforvaltningen vurderer, at der i dag er cirka 1.100 københavnere er på starthjælp, og alle disse personer har en indkomst under fattigdomsgrænsen. Der er dog en usikkerhedsmargin på dette tal. Ifølge en rapport fra SFI fra 2005 (Loft over ydelser) fremgår det, at cirka 15-20 % af alle personer, som modtog kontanthjælp i 2003 blev berørt af kontanthjælpsloftet. Det svarer til, at mellem 4.294 og 5.725 af de 28.624 københavnere der var på kontanthjælp i 2009, blev berørt af loftet. I rapporten fremgår det endvidere, at de berørte kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har fået reduceret deres boligstøtte med cirka 1.000 kr. per husstand.

I finansloven for 2012 afskaffes starthjælp, loft over kontanthjælp samt loft over børnefamilieydelse. En afskaffelse af starthjælpen vil ifølge forvaltningens beregninger betyde, at halvdelen af de personer, der er på starthjælp, fremadrettet vil få en indtægt, som ligger over fattigdomsgrænsen. Det har desværre ikke været muligt for forvaltningen at udarbejde en beregning på, hvor mange borgere, der med en afskaffelse af kontanthjælpsloftet vil få en indkomst over fattigdomsgrænsen. Det skyldes dels, at Danmarks Statistik ikke ligger inde med data over personer, der er ramt af kontanthjælpsloftet, dels, at loftet træder i kraft som en gradvis reduktion, hvilket gør beregningen kompliceret. Det må dog antages, at en afskaffelse af kontanthjælpsloftet vil forbedre de økonomiske forhold for mange af de berørte borgere, særligt de borgere, hvor loftet har betydet en reduktion på over 2.000 kr. Afskaffelsen af starthjælpen og kontanthjælpsloftet vil medføre et fald i antallet af fattige borgere og det vurderes på den baggrund, at pejlemærket vil blive påvirket i positiv retning.

Fremadrettet indsats

Forvaltningen har nogle erfaringer og viden at bygge en fremadrettet indsats på. I budget 2009 blev der afsat en pulje til bekæmpelse af fattigdom for perioden 2009-2012. Forvaltningen har samlet erfaringer for initiativerne. Der er også samarbejder med andre forvaltninger/sektorer om udsættelser og borgere i matchgruppe 3. 

På den baggrund er der skabt grundlag for at arbejde mere målrettet med de fattigdomsreducerende initiativer fremadrettet. I det følgende nævnes tre initiativer, der forventes at kunne støtte pejlemærket i en positiv udvikling.

Gældsrådgivningen er et initiativ under fattigdomspuljen (budget 2009). Rådgivningen dokumenterer sin indsats med en aktivitets- og målgruppeoversigt. Heraf fremgår det, at de bredt når målgruppen af mindrebemidlede, omkring 1/5 af de borgere, som har modtaget rådgivning har været i fare for at blive sat ud af deres bolig og tilbuddet har en høj grad af brugertilfredshed. Rådgivningen har planlagt at følge op på tidligere brugere af rådgivningen og dermed måle effekten. Den foreløbige dokumentation tyder dog allerede nu på et relevant – og måske også virksomt – tilbud. Gældsrådgivningens effektmåling afventes, hvorefter man kan drøfte evt. justeringer.

Udsættelser. I starten af 2012 fremlægger en tværsektoriel arbejdsgruppe mellem Københavns Kommune og de almene boligselskaber et forslag til forebyggende aktiviteter for Socialudvalget. Dette arbejde retter sig direkte mod pejlemærkeindikatoren vedrørende udsættelser. Arbejdskataloget er velunderbygget og tværsektorielt funderet. Det er forslag om at identificere, støtte, rådgive og følge de borgere, som erfaringsmæssigt er i størst risiko for at blive sat ud af deres bolig.

Borgere i matchgruppe 3. Hvis Socialforvaltningen får ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for denne målgruppe, er der mulighed for en bedre integration af hjælpen. Det vil forhåbentlig medføre færre økonomiske sanktioner og en bedre beskæftigelsessituation, hvilket kan bringe et udsnit af de fattige borgere ud af fattigdommen. Der er dog en barrieren i lovgivningen der skal overkommes før end forslaget kan realiseres.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Næste status på pejlemærket til Socialudvalget er ultimo 2012.

Konstitueret kontorchef Eva Stokbro Jensen overværede punktets behandling

Indstillingen blev godkendt