SUD-spørgsmål vedrørende hjemløsestrategien

2. Gadehjemløshed

Gadehjemløshed er et centralt mål og tema for både den politisk vedtagne hjemløsestrategi og flere af delprojekterne. Der er ikke sikre indikatorer på udviklingen, fordi SFIs hjemløsetælling er forsinket, men de opsøgende medarbejdere peger på, at der er sket et signifikant fald i hjemløse, der opholder sig på gaden. Der hvor der kan ske forbedringer er i forhold til de udenlandske hjemløse, ikke mindst de skandinaviske. Det er her en udvikling er mest påkrævet. I forhold til de danske hjemløse gælder det om at fastholde den - tilsyneladende - positive udvikling.

Konkret ser forvaltningen en mulighed i at udvide samarbejdet med de byer, hvorfra de fleste nordiske hjemløse i København kommer fra. Formålet er at forebygge trafikken til København og forbedre trafikken retur til hjembyerne i norden inkl. Grønland. I forhold til de udenlandske hjemløse er det desuden relevant at afvente Projekt Udenfors kommende analyse af de udenlandske hjemløse. Analysen er finansieret af Socialudvalget og er tænkt til at give både indblik og idéer til handlinger. Hvis man vil fastholde den gode udvikling i forhold til gadehjemløsheden, bør man også sikre varig finansiering af den psykiater, der aktuelt arbejder i Socialforvaltningens Hjemløseenhed. Det er forvaltningens vurdering, at den psykiatriske ekspertise har været væsentlig i at hjælpe de meget belastede hjemløse væk fra gaden.

Politisk kan man fortsat arbejde for at afklare de udenlandskes ret til hjælp i Danmark, herunder kommunens mulighed for at oprette et transitrum.

3. Egen bolig og botilbud

Et nyt - og lidt omstridt - princip i hjemløsestrategien er det såkaldte Housing First-princip. Princippet betyder, at at man får tildelt egen bolig, når man er motiveret, uanset om man er stabil eller ej. Man skal ikke først botrænes eller være på herberg, men kan komme lige fra gade til egen bolig. Det giver risiko for at borgeren ikke kan magte situationen og bliver hjemløs igen. Det centrale i Housing First er derfor den bostøtte, som bliver tildelt allerede fra gaden eller bostedet af, og som følger borgeren over i egen bolig. I bilag 1 er der en gennemgang af konsekvenserne af dette princip. Forvaltningen konkluderer, at Housing First fungerer godt for en stor del af de hjemløse. Der er god effekt, når det kommer til "fastholdelse i egen bolig" - at borgeren vælger at blive i den tilbudte løsning. Forvaltningen konkluderer supplerende, at Housing First ikke tilstrækkelig for alle hjemløse. Særligt de hjemløse som har brug for umiddelbar, lettilgængelig hjælp herunder psykiatrisk støtte er egen bolig ikke tilstrækkelig. Housing First er desuden afhængig af, at der fortsat kommer boliger, som hjemløse kan betale. De manglende billige boliger er fortsat en flaskehals i hjemløsearbejdet.

Forvaltningen anbefaler i forlængelse af ovenstående, at Housing First tilgangen bliver suppleret. Særligt anbefaler forvaltningen at undersøge perspektiver i at omlægge en del af pladserne på - og finansieringen af - eksisterende herberger og længerevarende midlertidige botilbud (§ 110 og § 107 i Lov om Social Service). Formålet med omlægningen er at skabe botilbud - gerne mindre - som har den nødvendige service til hjemløse med særlige behov. Det kan være herbergspladser med psykiatrisk ekspertise, længerevarende botilbud med fast støtte, plejepladser (§108) og også etablere flere særboliger (eventuelt som Skæve Huse i opgange) og sikre fortsat bostøtte hertil.

Derudover peger forvaltningen på værdien i at forebygge ensomhed, når den hjemløse flytter i egen bolig. Erfaringer fra Missionen blandt Hjemløses arbejde med inddragelse af brugere / frivillige kan - sammen med brugerforeningen SANDs viden - bidrage til en indsats. Derudover har forvaltningen et helt konkret forslag om finansiering af nattevagt på herberget for unge RG 60. Det vil give et bedre botilbud til de unge. 

Man kan også arbejde politisk med rammerne for egen bolig til hjemløse. Det kunne ske ved at give mulighed for at kommunen kan købe og udleje boliger til udsatte. En mulighed som vil være et kursskifte i forhold til den nuværende boligpolitik.

4. Samarbejde, helhed og behandling

De hjemløse er pr. definition belastede af flere problemer end ikke at have en bolig. Det kan være psykiske lidelser, misbrug, arbejdsløshed eller noget tredje, som placerer borgeren i en række forskellige hjælpesystemer, der ikke altid er koordinerede. De mange problemer gør desuden hverdagen svær at administrere. Det kan derfor være særdeles svært for hjemløse borgere at finde vej gennem hjælpetilbuddene. Som det også fremgår af bilag 1 er den positive historie , at der er en række områder, hvor det ikke desto mindre fungerer. Det lader til at være der, hvor der er én kontaktperson, som - sammen med borgeren - tager ansvar for at det hænger sammen.

Forvaltningen anbefaler i forlængelse heraf, at man fortsat ser på erfaringerne i indsatser som for eksempel "Den koordinerende kontaktperson". Derudover giver det nogle gange mening at yde flere typer hjælp i samme tilbud. Umiddelbart er det forvaltningens anbefaling at øge de psykiatriske kompetencer på herbergsområdet. Formålet er ikke at overtage behandlingspsykiatriens opgaver, men at en "hjemløse-psykiater" udreder og dokumenterer brugergruppen. Selvfølgelig med hensyn til umiddelbar behandling, men særligt for at kunne bygge bro og forberede visitationen til behandlingspsykiatrien.