Bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2007
Bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2007
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. november 2007
6. Bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2007
SUD 426/2007 J.nr. 426/2007
Socialudvalget skal aflevere anmodning om bevillingsmæssige ændringer inden for budget 2007.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender tekniske bevillingsmæssige ændringer på bevillingsområder på 72,3 mill. kr. til budget 2007. (Bilag 1) 2. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at tekniske bevillingsmæssige ændringer mellem bevillingsområder og udvalg på 49,4 mill. kr. til budget 2007 godkendes. (Bilag 1) 3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at tekniske bevillingsmæssige ændringer mellem bevillingsområder på 11,3 mill. kr. til budget 2008 godkendes. (Bilag 2) |
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har indkaldt til sag om bevillingsmæssige ændringer. Med bevillingsmæssige ændringer menes tekniske flytninger af budgettet mellem konti, så forbrug og bevilling ligger på de samme konti, samt tekniske ændringer til budgettet. Der er således tale om ændringer og omflytninger af udelukkende teknisk karakter.
Socialforvaltningen indstiller først de interne bevillingsmæssige ændringer, som er omflytninger indenfor bevillingsområder, som kun Socialudvalget skal tage stilling til. Dernæst indstiller Socialforvaltningen de eksterne bevillingsmæssige ændringer som Borgerrepræsentationen skal tage stilling til. Det er omflytninger mellem bevillingsområder og udvalg.
Løsning
I denne sag er der eksempelvis omplaceringer af refusionsindtægter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager. I vedtaget budget 2007 blev refusionsindtægterne fordelt efter nogle overordnede budgetnøgler, som blandt andet har resulteret i, at der ligger refusionsindtægter på bevillingsområdet Administration, men som rettelig bør ligge på et af de brugerrettede budgetområder. Derfor anmodes disse flyttet til bevillingsområdet Handicappede.
I sagen om bevillingsmæssige ændringer indgår desuden bevillingsændringer til budget 2008.
Socialforvaltningen indstiller at der anmodes om tekniske ændringsforslag til budget 2007. De tekniske ændringsforslag fordelt på bevillingsområder fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Samlet oversigt over bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2007
Budgetområde |
Beløb som
budgetområdet afgiver (i 1.000
kr.) |
Beløb som
budgetområdet modtager (i 1.000
kr.) |
Nettopåvirkning
(modtager-afgiver) (i 1.000
kr.) |
Børnefamilier med særlige
behov |
27.502 |
27.527 |
25 |
Voksne med særlige behov |
47.998 |
40.420 |
-7.578 |
Stofafhængige |
31.987 |
7.682 |
-24.305 |
Handicappede |
5.378 |
30.780 |
25.402 |
Administration |
5.359 |
512 |
-4.847 |
Efterspørgselsstyrede
overførsler |
205 |
0 |
-205 |
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen |
0 |
205 |
205 |
Koncernservice |
0 |
3.678 |
3.678 |
Økonomiforvaltningen |
3.330 |
10.955 |
7.625 |
I alt |
121.759 |
121.759 |
0 |
Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over de enkelte bevillingsmæssige ændringer i Socialforvaltningen pr. oktober 2007 fordelt på kategorier for budget 2007.
Bevillingsændringerne
til budget 2008
Bevillingsændringerne til budget 2008 foretages for at skabe overensstemmelse i budgettet gældende for 2008 som følge af Økonomiudvalgets indstilling (221/2007) fra juni 2007.
Bilag 2 indeholder en samlet oversigt med beskrivelse af de enkelte bevillingsændringer i Socialforvaltningen gældende for budget 2008. Nedenstående tabel 2 viser den overordnede fordeling på bevillingsområderne i 2008 p/l.
Tabel 2: Samlet oversigt over bevillingsmæssige ændringer til budget 2008
Budgetområde |
Beløb som budgetområdet
afgiver (i 1.000 kr.) |
Beløb som budgetområdet
modtager (i 1.000 kr.) |
Nettopåvirkning
(modtager-afgiver) (i 1.000 kr.) |
Børnefamilier med særlige
behov |
3.600 |
3.129 |
-471 |
Voksne med særlige behov |
1.800 |
1.942 |
142 |
Stofafhængige |
5.300 |
1.013 |
-4.287 |
Handicappede |
600 |
3.832 |
3.232 |
Administration |
0 |
1.384 |
1.384 |
I alt |
11.300 |
11.300 |
0 |
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
Økonomiforvaltningen udarbejder på baggrund af udvalgenes ansøgninger en indstilling om de samlede overførsler og bevillingsmæssige ændringer. Indstillingen ventes behandlet i Økonomiudvalget den 27. november 2007 og i Borgerrepræsentationen den 13. december 2007.
Bilag
1. Beskrivelse af bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2007
2. Beskrivelse af bevillingsmæssige ændringer til budget 2008
Adm. direktør Anette Laigaard
/
Direktør