Mødedato: 07.10.2020, kl. 09:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Socialborgmester Mia Nyegaard (B) startede med at byde velkommen til mødet.
Socialborgmesteren oplyste, at Charlotte Lund (Ø) deltog via Teams. Derudover var der afbud fra Simon Simonsen (A) og Tommy Pedersen (B) pga. barns sygdom.
Derefter orienterede socialborgmesteren om, at der til dagens møde var tre B-sager, som ville blive godkendt sammen med dagsordenen:
- 10. B-sag. Samarbejde med Projekt Q-værk om projektet "Vores vej ud: Rådgivning og netværk for voldsudsatte kvinder"
- 11. B-sag. Københavns Kommunes fremtidige repræsentation i bestyrelser, udvalg mv. på Socialudvalgets område
- 12. B-sag. KKR Hovedstadens Rammeaftale 2021-2022 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.
Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.
Line Ervolder (C) ankom kl. 9.36 under behandlingen af punkt 2 og Sinem Demir (Ø) ankom kl. 9.50 under behandlingen af punkt 4.
Mødet sluttede kl. 10.35.