Mødedato: 07.10.2015, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Annullering af ansøgning til pulje til ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte og voldsudøvere
Se alle bilag
Til top
Socialudvalget skal tage stilling til, hvorvidt Socialforvaltningens ansøgning til Social- og Indenrigsministeriets pulje til afprøvning af ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte og voldsudøvere skal trækkes tilbage på grund af manglende kommunal medfinansiering.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,
- at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningens ansøgning til Social- og Indenrigsministeriets pulje til afprøvning af ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte og voldsudøvere trækkes tilbage på grund af manglende kommunal medfinansiering.
Problemstilling
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2015-2018 har Social- og Indenrigsministeriet udbudt en pulje på 18,7 mio. kr. til afprøvning af ambulant rådgivning og sociale behandlingsindsatser til voldsramte og voldsudøvere. Formålet med puljen er at reducere skadevirkningerne af vold og understøtte voldsudøvere og voldsudsatte i at etablere et liv fri af vold. Puljen er målrettet borgere, der ikke er indskrevet på et krisecenter.
Socialforvaltningen har ansøgt puljen i samarbejde med Mødrehjælpen, LOKK og Dialog mod Vold med henblik på at styrke den tidlige indsats over for vold i hjemmet og derved forebygge, at voldsramte familier må tage ophold på krisecentre. Ansøgningen blev forelagt for Socialudvalget den 2. september 2015. Socialforvaltningen har nu modtaget et foreløbigt tilsagn om en bevilling på 18,7 mio. kr.
Der er i puljen et krav om kommunal medfinansiering på mindst 25 % af de samlede udgifter, hvilket svarer til 6,23 mio. kr. i perioden 2015 til og med 2018. I forbindelse med indsendelsen af ansøgningen blev der udarbejdet et ønskeforslag om kommunal medfinansiering til budgetforhandlingerne for 2016 på 4,675 mio. kr. Budgetforslaget blev imidlertid ikke vedtaget i budgetforhandlingerne, og Socialforvaltningen mangler derfor nu midler til at medfinansiere projektet.

Løsning
Socialforvaltningen har den 14. september 2015 modtaget et foreløbigt tilsagn fra Social- og Indenrigsministeriet om en bevilling på 18,7 mio. kr. fra 2015 og til og med 2018. Tilsagnet er givet med forbehold for, at den indsendte ansøgning suppleres med en række uddybende oplysninger, bl.a. om metoder, tidsplan og budget. Tilsagnet er desuden givet med forbehold for den kommunale medfinansiering.
Socialforvaltningen har ikke mulighed for at finansiere projektet inden for egen ramme, og da projektet ikke fik tildelt midler i kommunens budgetforhandlinger for 2016, anbefaler Socialforvaltningen, at ansøgningen til puljen trækkes tilbage.
Med ansøgningen til puljen ønskede Socialforvaltningen, i samarbejde med organisationerne, at igangsætte et projekt, der skulle medvirke til, at voldsramte og voldsudøvere opnår et liv fri af vold. I projektet ville de tre organisationer tilbyde kortere rådgivningsforløb samt længere behandlingsforløb til voldsudsatte, der ikke er indskrevet på krisecentre, samt til voldsudøvere. Et særligt fokus i projektet var behandling til voldsudøveren og muligheden for behandlingstilbud til voldsudsatte mænd. Som en del af projektet ønskede Socialforvaltningen desuden at etablere en opsøgende indsats i forhold til at opspore både voldsudsatte og voldsudøvere, der ikke selv henvender sig til krisecentre eller rådgivningstilbud.
Der er således tale om et nyt projekt, som skulle supplere og styrke Socialforvaltningens eksisterende indsatser til voldsramte familier. En tilbagetrækning af ansøgningen vil derfor ikke få nogen konsekvenser for forvaltningens øvrige indsatser på området.

Økonomi
Socialforvaltningen har endnu ikke fået midlerne fra puljen udbetalt, og der er derfor ingen midler, der skal tilbageføres til Social- og Indenrigsministeriet. Sagen har således ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen trækker ansøgningen til puljen til afprøvning af ambulant rådgivning og sociale indsatser tilbage, vil forvaltningen tage kontakt til Social- og Indenrigsministeriet med en orientering om, at ansøgningen trækkes tilbage. Socialforvaltningen vil desuden orientere Mødrehjælpen, LOKK og Dialog mod Vold om, at Socialforvaltningen ikke har mulighed for at indgå i projektet.
Anette Laigaard
/ Gitte Bylov Larsen
/ Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under behandlingen af punktet.
Indstillingen blev godkendt.
Indstillingen blev godkendt.