Budget 2012: Vurdering af tværgående effektiviseringer
Udvalgene skal til brug for BR’s omprioriteringer i budget 2012 bidrage til en række konkrete, tværgående effektiviseringsforslag. Socialforvaltningens andel af disse effektiviseringsforslag udgør 6,7 mio. kr. i 2012.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
At Socialudvalget tager orienteringen om de tværgående effektiviseringer til budget 2012 til efterretningProblemstilling
På baggrund af beslutningen om Københavns kommunes flerårige effektiviseringsstrategi i budgetaftalen for 2011 (2012-2014), skal kommunen i 2012 udarbejde effektiviseringsforslag for i alt 250 mio. kr. Heri indgår tværgående effektiviseringsforslag for 50 mio. kr., der dog konkret er reduceret til et krav om minimum 27 mio. kr., fordi effekten af effektiviseringstiltag igangsat i 2011 med stigende profil fratrækkes.
På den baggrund har forvaltningerne udarbejdet en række tværgående effektiviseringsforslag, der indgår i budgetforhandlingerne. Forslagene er siden ØU’s juniindstilling blevet konkretiseret og prioriteret, således at de beløber sig til den ønskede effektivisering på 50 mio. kr.
Løsning
Bilag 1 beskriver de fremsatte forslags konsekvenser for Socialudvalgets budget i 2012 og fremefter. De enkelte forslag beskrives indgående i bilag 2.
Økonomi
De er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen. De forventede konsekvenser, såfremt forslagene vedtages, fremgår af bilag 1.
Videre proces
De tværgående effektiviseringsforslag indgår i budgetforhandlingerne i BR.
Jens Elmelund
/Anette Laigaard