Socialudvalgets ledelsesinformation 2022

Resumé

Socialudvalget orienteres om udvalgets ledelsesinformation for hele 2022. Ledelsesinformationen er opdelt i fire hovedemner: Bolig og beskæftigelse, medarbejdertrivsel, overholdelse af lovgivning samt kvalitet i tilbud og sagsbehandling. Socialudvalget fik den 7. december 2022 forelagt ledelsesinformation for første halvdel af 2022. Udvalget vil i slutningen af 2023 få forelagt en sag om ledelsesinformation for første halvdel af 2023.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget tager ledelsesinformationen for 2022 til efterretning.

Problemstilling

Socialudvalget modtager hvert halve år en samlet sag med ledelsesinformationer. Indholdet og de data, der indgår i opfølgningen, er aftalt med det siddende og tidligere udvalg.

Forvaltningen bemærker, at flere af dataudtrækkene i nærværende afrapportering er påvirket af ibrugtagning af nye fagsystemer. Der er i overgangsfasen til bl.a. DOMUS opstået udfordringer med datakvalitet og opgørelsesmetoder i de sædvanlige udtræk, hvorfor nogle af tabellerne og graferne er behæftet med usikkerhed. Dette fremgår de steder, hvor det er tilfældet.

Løsning

Forvaltningen vil i det følgende fremhæve udvalgte tendenser for 2022. Der er derfor en række ledelsesinformationer, som ikke er beskrevet i indstillingen. Der henvises i stedet til bilag 1, som indeholder Socialudvalgets samlede ledelsesinformationer. Bilaget indeholder også forvaltningens faglige vurdering af data samt datavisualiseringer af udviklingen.

Status på boligudsættelser

Fogedretten sendte 1.401 sager til Københavns Kommune med varsling om udsættelse i 2022. Til sammenligning blev 1.109 husstande varslet udsat i 2021. Tallet for 2022 repræsenterer dermed en stigning på 26 %. I 2022 blev 260 af de varslede udsættelser effektueret, hvilket svarer til en andel på godt 18,5 %. I 2021 blev 198 udsættelser effektueret, svarende til en andel på ca. 17,9 %.

I 2020 og 2021 faldt antallet af udsættelser, hvilket især hang sammen med de tilbagevendende nedlukninger af fogedretten ifm. Covid-19 pandemien. Med det højere antal udsættelser i 2022 er det Socialforvaltningens vurdering, at vi nu er tilbage på niveauet fra før Covid-19 pandemien (i 2019 lå antallet af effektuerede udsættelser på 285, svarende til en andel på 16,7 %).

Det er på det nuværende datagrundlag ikke muligt at sige, om der ligger andre årsager bag udsættelserne i dag, end der gjorde før Covid-19 pandemien. Forvaltningens Bolig- og Beskæftigelsesenhed har fra uge 39 i 2022 iværksat en monitorering af, hvorvidt de stigende energipriser og inflation påvirker de varslinger og fogedsager om udsættelser fra boliger, som enheden modtager. Det er således et tema, der bliver fulgt. Socialudvalget vil blive orienteret, når det er muligt at sige noget om resultatet af monitoreringen.

Antal borgere på venteliste til botilbud (forsyningsforpligtelsen)

Socialforvaltningen er fortsat udfordret ift. at overholde forsyningsforpligtelsen og arbejder kontinuerligt med at nedbringe ventetiden på botilbud. Forvaltningen har særligt fokus på borgere, der har ventet mere end seks måneder på et botilbud. Socialudvalget blev senest orienteret om dette arbejde i fredagsmail af 17. marts 2023.

I løbet af 2022 steg antallet af borgere på psykiatriområdet, der har ventet mere end seks måneder på et botilbud, på trods af at der er blevet købt og anvist pladser til en række borgere som følge af de midler, der blev afsat i Budget 2022 til køb af midlertidige botilbudspladser. På udsatteområdet var udviklingen omvendt, da der ved udgangen af 2022 var færre, der havde ventet over seks måneder på et botilbud, end ved udgangen af 2021. Årsagen til stigningen på psykiatriområdet skyldes primært et kraftigt stigende behov for midlertidige botilbud, særligt til unge. Borgercenter Voksne har i sin tilbudsvifte ikke nok midlertidige botilbud til at imødekomme efterspørgslen. På handicapområdet faldt antallet af borgere, der har ventet mere end seks måneder på et botilbud.

Der blev i Budget 2023 tildelt yderligere midler til at reducere ventelisterne. Størstedelen af disse budgetmidler går til psykiatriområdet og en mindre del til handicapområdet. Budgetmidlerne prioriteres hovedsageligt til allerede igangsatte købte døgntilbudspladser frem for igangsættelse af nye køb. Det skyldes, at området er økonomisk hårdt presset af stigende enhedspriser. Midlerne imødekommer derfor en del af det øgede økonomiske pres og kan ikke samtidig anvendes til en nedbringelse af ventelisten i 2023 i samme omfang som forudsat ved bevillingen fra budget 2023. Det blev i Overførselssagen 2022-2023 aftalt, at Socialforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen vil udarbejde forslag til en plan for, hvordan ventelisten relateret til forsyningsforpligtelsen kan afvikles, så disse forslag kan indgå i budgetforhandlingerne for 2024. Det bemærkes, at der fortsat ikke er noget nyt ift. Ankestyrelsens overvejelse om evt. at rejse en tilsynssag om ventelisterne.

Status på sygefravær og brug af vikarer

Det samlede sygefravær i Socialforvaltningen er markant højere i 2022 sammenlignet med årene fra 2018 til 2021. Særligt korttidssygefraværet er vokset i 2022 (fra gennemsnitligt 6,3 dagsværk i 2021 til 8,3 i 2022). Stigningen i sygefravær ses på tværs af forvaltninger i kommunen og gør sig også gældende på landsplan. Stigningen begrundes bl.a. med Covid-19 og en ændring i den generelle sygdoms- og sygemeldingskultur, hvor der er øget fokus på at blive hjemme ved tegn på smitsom sygdom. Herudover påvirker fastholdelses- og rekrutteringsudfordringerne også sygefraværet, da vakante stillinger presser de øvrige medarbejdere.

Vikarforbruget har været stigende i en årrække, og tendensen fortsætter i 2022. Socialforvaltningen brugte i 2015 38,4 mio. kr. på vikarer, mens forvaltningen i 2022 brugte 105 mio. kr. på vikarer, hvilket er næsten en tredobling på syv år. For alle borgercentrene er udgifter til eksterne vikarer steget siden 2020. Det øgede vikarforbrug kan bl.a. forklares med øgede udfordringer med at fastholde og rekruttere faglært personale i Socialforvaltningen, og at sygefraværet i forvaltningen er steget. Fastholdelse og rekruttering er et indsatsområde i Socialforvaltningen såvel som hele i Københavns Kommune. Der blev ved Budget 2023 afsat midler til en styrkelse af den indsats.

Status på klager

Klagesagsstatistikken opgør udviklingen i realitetsklager og formalitetsklager. Realitetsklager er klager over en afgørelse, mens formalitetsklager er klager over sagsbehandlingen. Socialforvaltningen modtog i 2022 i alt 1.402 realitetsklager, hvilket svarer til et fald på 7,5 % set ift. 2021. Der er derimod sket en stigning i antallet af formalitetsklager. Her modtog forvaltningen i 2022 798 formalitetsklager, hvilket svarer til en stigning på 27 % set ift. 2021.Dog bemærkes det, at klageratioen (formalitetsklager ift. antal afgørelser) er faldet ift. 2021, fordi der samlet set er truffet flere afgørelser. 

Socialforvaltningen arbejder løbende med en række indsatser, der skal mindske antallet af formalitets- og realitetsklager, og arbejder generelt med borgerinddragelse og det gode borgermøde. Der blev i forbindelse med Budget 2023 afsat midler til at nedbringe sagsstammerne hos sagsbehandlerne på handicapområdet og børne- og ungeområdet, hvilket forventes at styrke kvaliteten. Forvaltningen forventer dog ikke, at de afsatte midler vil medføre den fulde forudsatte sænkelse af sagsstammerne, da der samtidig ses en tilstrømning af nye sager på handicapområdet, særligt autismeområdet.

Udvalget blev senest orienteret om Ankestyrelsens omgørelsesprocenter i sagen Danmarkskortet over omgørelsesprocenterne på socialområdet for 2021 på Socialudvalgets møde d. 2. november 2022. Danmarkskortet for 2022 er endnu ikke offentliggjort, men forvaltningen kender tallene fra Ankestyrelsens hjemmeside (talportal). Det kommende Danmarkskort for 2022 vil vise, at Københavns Kommunes omgørelsesprocent på socialområdet, børnehandicap- og voksenhandicapområdet generelt er steget væsentligt ift. 2021 på samtlige områder, men at den ligger under landsgennemsnittet. Forvaltningen bemærker dog, at omgørelsesprocenten for 2022 fortsat er lavere end niveauet før Covid-19 pandemien. Socialudvalget modtager forventeligt en sag om Danmarkskortet for 2022 i anden halvår af 2023.

Trivselsundersøgelse 2023

Overordnet set ligger resultaterne fra Trivselsundersøgelsen 2023 i Socialforvaltningen på samme niveau som i 2021, hvor forvaltningen fik et flot resultat med store stigninger på flere spørgsmål og temagennemsnit. Alle temagennemsnit ligger denne gang mellem 5,1 og 5,9, med undtagelse af fysisk arbejdsmiljø, som ligger på 4,9. Der er sket et fald på temagennemsnittet for læring og udvikling fra 5,8 til 5,5, og temagennemsnittet for sundhedsfremme er steget fra til 4,9 til 5,5. Alle øvrige temagennemsnit +/-0,1 ligger på niveau med målingen i 2021.

Andelen af medarbejdere, der angiver, at de har været udsat for vold, trusler om vold samt mobning og chikane, er mindre i 2023 end i 2021. Andelen af medarbejdere, der har oplevet seksuel chikane, er steget en smule ift. målingen i 2021. Ved trivselsundersøgelsens nye spørgsmål om diskriminerende adfærd angiver 5 %, at de har været udsat for diskrimination inden for de sidste 12 måneder i forbindelse med deres nuværende arbejde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget vil få forelagt en sag om ledelsesinformation for 1. halvdel af 2023 i slutningen af 2023.

Mikkel Boje                                     

    / Mette Boskov Vedsmand, Anders Møller Jakobsen, Lise Stidsen Vandahl, Eva Stokbro Jensen og Peter Flodin

Indstillingen blev taget til efterretning.

Vicedirektør Anders Møller Jakobsen, vicedirektør Lise Stidsen Vandahl, vicedirektør Mette Boskov Vedsmand, vicekontorchef Signe Kofod Janot og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.