Status på omstillingsplaner 2022

Resumé

Socialudvalget modtager en status på borgercentrenes arbejde med omstillingsplanerne, herunder udviklingen i borgercentrenes målsætninger for hvert spor. Bilag 1 præsenterer baselinemålinger fra 2020 og de opfølgende målinger fra 2021 og 2022. For nogle af målsætningerne ses en positiv forandring, men for andre er der ikke sket den ønskede udvikling. Dette skyldes blandt andet det aktuelle økonomiske og strukturelle pres, Socialforvaltningen oplever, ligesom en del mål er langsigtede, og der derfor kan gå flere år, før en positiv udvikling kan ses.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget tager afrapporteringen til efterretning.

Problemstilling

Socialudvalget har ønsket at få en årlig opfølgning på borgercentrenes arbejde med omstillingsplanerne, som er den strategiske ramme for borgercentrenes socialfaglige og økonomiske omstillinger. Socialudvalget fik senest en status på borgercentrenes arbejde med omstillingsplanerne på udvalgsmødet 12. juni 2022.

Løsning

Borgercentrene har siden seneste status i juni 2022 fortsat arbejdet med deres faglige omstilling ud fra de spor, som omstillingsplanerne bygger på. Til arbejdet med udmøntning af omstillingsplanernes spor er der både tilført midler ifm. investeringsforslag, senest med overførselssagen for 2022/2023, og i forbindelse med de løbende budgetforhandlinger.

Omstillingsplanerne indeholder en række faglige spor med én eller flere målsætninger for hvert spor. Målsætningerne opgøres med data fra en baseline fastsat i 2020, og Socialudvalget præsenteres med den årlige status for resultaterne af en udvalgt målsætning for hvert spor. I bilag 1 ses en samlet oversigt over status på hver af de målsætninger, som Socialudvalget præsenteres for. Det har i år været nødvendigt at udvælge nye indikatorer for et par målsætninger, da Socialudvalget d.16. marts 2022 besluttede, at der ikke længere skal gennemføres en samlet brugertilfredsheds-undersøgelse (BTU’en) for forvaltningen men, at forvaltningen i stedet arbejder med brugertilfredshed, på en mere hensigtsmæssig måde. De nye indikatorer er markeret i oversigten, og vil først indgå i statusgennemgangen næste år.

Borgercentrenes løbende arbejde med omstillingsplanerne forløber planmæssigt, og planlagte aktiviteter og indsatser er igangsat. Status på målsætningerne viser, at der for flere målsætninger endnu ikke ses den ønskede positive udvikling på de udvalgte indikatorer. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at der for en del af målsætningerne er tale om langsigtede mål, som det forventeligt kan tage en årrække at opnå – fx ift. forbedret kapacitet på botilbudsområdet. Derudover oplever forvaltningen aktuelt et stort økonomisk og strukturelt pres, som også påvirker resultaterne for flere af målsætningerne og som bl.a. betyder, at der flere steder ikke ses den ønskede fremgang. Forvaltningen oplever en stigning i diagnoser og i kompleksiteten i behovene hos både voksne og børn, der skaber et pres både på det brede, forebyggende arbejde i kommunen, men også et pres for mere intensive indsatser i forvaltningen. Omstillingsplanerne bygger på en styrkelse af den forebyggende indsats, men mulighederne for at arbejde forebyggende bliver udfordret, når økonomien er under pres. Der er lige nu handleplaner med besparelser for 80 mio. kr. i borgercentrene, og den økonomiske situation påvirker uundgåeligt mulighederne for at nå målsætningerne.

Nedenfor uddybes status på målsætningerne for omstillingsplanernes spor for hvert af tre borgercentre.

Borgercenter Børn og Unge (BBU)
Borgercenter Børn og Unges omstillingsplan ”En plads i fællesskabet” har fem spor:

Målsætningen for spor 1 om tidlig indsats er et fald i gennemsnitsalderen ved første foranstaltning. Data viser, at der er sket en svag stigning i gennemsnitsalderen i perioden 2020-2022. SOF oplever aktuelt et pres for mere intensive forebyggende indsatser, som bl.a. vurderes at skyldes en stigning i børn og unge med diagnoser og psykiske udfordringer. Dette kan have indflydelse på, hvilke aldersgrupper, der særligt modtager forebyggende indsatser, og dermed påvirke gennemsnitsalderen imod en højere gennemsnitsalder. Forvaltningen arbejder fortsat med fokus på den forebyggende støtte bl.a. i regi af investeringsforslaget BU02 Målrettet tidlig indsats for en god start på livet (overførselssagen 2021/2022), som har fokus på den helt tidlige indsats i barnets første 1000 dage.

Måltal for spor 2 vedr. andelen af børn og unge i netværksanbringelse viser ikke den ønskede positive udvikling. Da København har et relativt lavt anbringelsesniveau (ift. landsplan) vurderes det at være en målsætning, der er vanskelig at nå inden for en kortere tidshorisont. Forvaltningen arbejder dog fortsat for at bruge netværksanbringelser, hvor det er det fagligt bedste for børnene og har herudover også fokus på muligheden for aflastning i netværket. I overførselssagen 2022/23 er der desuden med BU01 ”Familierådslagning” givet midler til at arbejde systematisk med netværksinddragelse. For spor 3 og 4 er der udvalgt ny dataopgørelse, da de tidligere byggede på BTU’en. BBU prioriterer forsat spor 3 højt i 2023 bl.a. via civilsamfundsmedarbejdere i alle områder og centre, der arbejder målrettet med at understøtte brobygningen til positive fællesskaber som fx fritidsjob og foreningsliv. Derudover vil BBU have særligt fokus på arbejdet med spor 4 om sammenhængende forløb. Spor 5 om ’god overgang’, viser ikke den ønskede positive udvikling ift. Et faldende skolefravær blandt udsatte børn og unge. Fraværet var i 2022 på 10,3 %, hvilket er en stigning ift. baseline, der var på 9,2 %. Tallet dækker dog både over sygefravær, som er steget, og ulovligt fravær, som er faldet. Forvaltningen arbejder med støtte til sårbare børn i indskolingen bl.a. med investeringsforslaget BU03 ”Målrettet tidlig indsats for en god skolestart” (overførselssagen 2021/2022).

Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps omstillingsplan ”Et godt liv med deltagelse i fællesskabet” har tre spor:

Data for spor 1 viser, at der ikke har været de store udsving fra 2021 til 2022, og andelen af formalitetsklager ligger fortsat relativt lavt på hhv. 1,5 pct. for børneområdet og 0,5 pct. på voksenområdet. Data for spor 2 om andelen af købte pladser viser ikke den ønskede positive udvikling, men tyder derimod på en stigning i andelen af købte pladser. Jf. ovenfor oplever forvaltningen aktuelt en udfordring med stadigt stigende kompleksitet hos målgruppen, som øger behovet for specialiserede botilbudspladser. Det vurderes bl.a. at være medvirkende til et øget køb af pladser i forvaltningen. Der er investeret aktivt i øget og bedre botilbudskapacitet i de seneste år. Etablering af ny kapacitet via nybyggerier har dog en lang tidshorisont fra den politiske vedtagelse til, at botilbuddene kan tages i brug. Spor 2 i Borgercenter Handicaps omstillingsplan har derfor fokus på at udnytte den eksisterende kapacitet bedst muligt og gøre de eksisterende botilbud attraktive. Med SO18 ”Bedre botilbud med en bedre hverdag for det enkelte menneske” blev der udover botilbudskapacitet tillige afsat midler til flere pædagogiske og sundhedsfaglige årsværk på handicapområdet (såvel som på området for sindslidende og hjemløse), hvilket understøtter kvaliteten i botilbuddene.

Data for spor 3 ”Livet er ikke snorlige”, om hvordan tilbuddene støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse, viser en tydelig positiv udvikling. 90 pct. af tilbuddene har scoret minimum 3 på Socialtilsynets indikator i forhold til 69 % ved baseline. Området har haft et prioriteret fagligt fokus bl.a. med investeringsforslaget HA01 – Livet er ikke snorlige – omstilling af handicapområdets tilbuds-vifte (overførselssagen 2020-2021).

Borgercenter Voksne (BCV)
Omstillingsplanen for Borgercenter Voksne ”Borgerens vej mod et selvstændigt liv” indeholder fire overordnede spor, med en udvalgt målsætning for hvert spor:

For spor 1, borgermødet, er der udvalgt nye data, da tidligere data byggede på BTU’en. Målsætningen for spor 2 omhandler forkortelse af den gennemsnitlige opholdstid på midlertidige botilbud. På udsatteområdet er opholdstiden faldet med seks måneder fra 2021 til 2022. På psykiatriområdet er det ikke lykkes at nedbringe den gennemsnitlige opholdstid ift. baseline i 2020. Fra 2020 til 2021 ses et mindre fald i den gennemsnitlige opholdstid, men dette modsvares af en mindre stigning på tre måneder i gennemsnitlig opholdstid fra 2021 til 2022, så der tilnærmelsesvis er tale om status quo. Ift. den tredje målsætning ’flere borgere flytter i egen bolig og fastholdes i egen bolig’ er der sket et fald i antal borgere, der er flyttet i egen bolig både 2021 og ift. baseline i 2020. Derimod er andelen af borgere, som det lykkes at fastholde i egen bolig steget til 96 % i 2022 mod 76 % for baseline i 2020. Målet om at hjælpe flere borgere til et godt liv i egen bolig har stort faglig fokus, og der er investeret aktivt i området bl.a. med investeringsforslaget SI01 Styrket rehabiliterende indsats på botilbudsområdet, og SI04 Tilbud til borgere med sindslidelse og særlige behov (overførselssagen 2020-2021). Mulighederne for at opnå positiv udvikling på mål 3 (og til dels også mål 2 om opholdslængder på midlertidige botilbud) påvirkes i væsentligt omfang af adgangen til betalbare boliger for borgerne. Forvaltningen arbejder målrettet for at understøtte overgangen til egen bolig og fastholde flere borgere i egen bolig bl.a. med investeringsforslaget SI04 Tilpasning af tilbudsviften og styrkelse af den rehabiliterende indsats på botilbud og forberedelse af arbejdet med bolig- og hjemløsereformen (overførselssagen 2022-2023).

Målsætning 4 om andelen af unge med et koordineret sagsforløb mellem Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Voksne er steget fra 74 unge årligt ved baseline i 2020 til 97 unge i 2022. Med BU/SI01 Faglig omstilling - Styrket overgang fra ung til voksen (overførselssagen 2021/2022) er der investeret i fælles, intensiv bostøtteindsats (ICM-metoden) på tværs af Borgercenter Voksne og Borgercenter Børn og Unge, som også skal bidrage til at sikre de unge i den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget vil modtage næste årlige opfølgning på omstillingsplanerne i juni 2024.

Mikkel Boje

                                          / Lise Stidsen Vandahl, Mette Boskov Vedsmand, Anders Møller Jakobsen og Eva Stokbro Jensen

Indstillingen blev taget til efterretning.

Vicedirektør Anders Møller Jakobsen, vicedirektør Lise Stidsen Vandahl, vicedirektør Mette Boskov Vedsmand og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.