Temadrøftelse om Afskaffelse af hjemløshed i København

Indstilling

Problemstilling

Målsætningen for området er at nedbringe antallet af hjemløse i København markant. VIVE’s hjemløsetælling fra 2022 viser, at der er 1.370 hjemløse borgere, som er registreret som hjemmehørende i Københavns Kommune, hvilket svarer til cirka en fjerdedel af alle borgere i hjemløshed på landsplan. I perioden siden VIVE’s første hjemløsetælling i 2007 har antallet af hjemløse borgere i København ligget mere eller mindre konstant på ca. 1.400-1.500 borgere. Der er ca. 600 københavnere, der hvert år er indskrevet på et herberg, jf. bilag 1.

Med vedtagelse af ”Lov om omlægning af hjemløseindsatsen” i maj 2023 blev den lovgivningsmæssige implementering af den politiske bolig-hjemløseaftale fra november 2021 fuldendt. Københavns Kommune har både i et høringssvar og i en henvendelse til staten kommet med anbefalinger til justeringer af reformen, herunder ikke mindst indfasningsperioden. Dette har regeringen ikke imødekommet i deres lovforslag, og den kommende refusionsomlægning vil derfor medføre betydelige merudgifter for Københavns Kommune.

Forvaltningen påbegyndte implementeringen af den ventede lovgivning i 2022 med en omfattende omstilling og styrkelse af hjemløseindsatsen i København, herunder et pilotprojekt, hvor der er afprøvet en hurtigere overgang for 50 borgere med ophold på herberg til egen bolig med relevant støtte gennem et nyt forløbsprogram på herbergerne (udslusningsboliger )med midlertidigt kommunalt huslejetilskud. Status på pilotprojektet er, at alle 50 borgere i pilotprojektet er indstillet til en bolig pr. maj 2023. Socialudvalget godkendte Plan for bekæmpelse af hjemløshed den 1. juni 2022 og fik en status den 1. marts 2023. I bilag 2 gives en fornyet status. Udsatterådet og Frivilligrådet har begge fået mulighed for at udarbejde et høringssvar til sagen. Rådenes høringssvar er vedlagt som bilag 5 og 6.

Løsning

I tråd med den nye lovgivning på bolig-hjemløseområdet arbejder forvaltningen inden for de rammer og vilkår, der er mulige for at reducere hjemløshed og går af forskellige veje. Forvaltningens primære faglige tilgang på hjemløseområdet at øge anvisningen af hjemløse borgere til egen bolig med bostøtte og dermed styrket brug af Housing First-tilgangen. Det kræver en øget tilgang af betalbare boliger, styrkelse af den nuværende kapacitet af sagsbehandlingsressourcer - bl.a. ift. bostøtte og udredning. Dertil kommer, at kapaciteten af botilbud og skæve boliger øges, så der også sikres tilbud til hjemløse borgere, som ikke kan bo i en almen bolig. Samtidig ønsker forvaltningen at styrke indsatserne for at forebygge hjemløshed - både for (yngre) borgere i risiko for hjemløshed og for borgere, der allerede har en bolig, men som er i risiko for at falde tilbage i hjemløshed.

På baggrund af den nationale bolig-hjemløseaftale har forvaltningen iværksat eller styrket flere initiativer, som alle skal medvirke til at bekæmpe og reducere hjemløshed. I Overførselssagen for 22/23 blev der afsat midler til igangsættelse af initiativerne med en hensigtserklæring om, at midlerne gøres varige i Budget 2024. Med de igangsatte indsatser arbejdes der mod et ambitiøst mål om at antallet af borgere i hjemløshed er faldet med ca. 550 personer ved udgangen af 2026. Dette kræver at de iværksatte indsatser fortsætter, og at forudsætningerne for indsatserne ikke ændrer sig.

Forebyggelse af hjemløshed

Forebyggelse af hjemløshed er ikke en stor del af den nationale dagsorden. For at mindske tilgangen af nye hjemløse er det dog væsentligt, at forebyggelsen af hjemløshed styrkes. Der er en særlig udfordring ift. unge, som har været anbragt, og deres overgang til voksenlivet. De unge skal støttes i at skabe et selvstændigt liv med bolig og tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse. Undersøgelser viser, at hvis den unge starter voksenlivet på kontanthjælp, er der større risiko for misbrug, arbejdsløshed og hjemløshed. Forvaltningen vurderer også, at indsatsen vedr. fastholdelse af udsatte borgere i eget hjem bør styrkes f.eks. ved opskalering, samtænkning og større fleksibilitet mellem indsatser målrettet udsatte borgere. Dermed skal borgere, som tidligere har levet i hjemløshed få hurtig, fleksibel og overlappende støtte i eget hjem – også på lang sigt. Dette kan være bostøtte, der hjælper borgerne til at fastholde boligen og udvikle sociale og praktiske færdigheder, men det kan også være indsatser fra hjemmeplejen, såfremt der er behov for det. En opskalering af de nuværende forebyggende indsatser kræver finansiering ved budget 2024.

Nyt forløbsprogram på herbergerne

For hurtigere at kunne stabilisere og udrede borgerne er forvaltningen gået i gang med at implementere et nyt forløbsprogram på kommunens herberger. Jf. bilag 4. Forløbsprogrammet er udviklet i et pilotprojekt i 2022. Et af målene med programmet er, at borgere på herberg afklares inden for 3 måneder med henblik på at få borgeren visiteret til den rette boform. På nuværende tidspunkt vurderes det, at 55-65 % af de hjemløse borgere kan komme i egen bolig, 10 % i skæv bolig, mens ca. 8-13 % vurderes at skulle i et midlertidigt botilbud, herunder træningsboliger, og 4-9 % i et længerevarende botilbud.

Flere i almen bolig med bostøtte

For at få flere boliger til rådighed, som hjemløse kan betale, anvender forvaltningen midlertidigt kommunalt huslejetilskud efter almenboligloven samt det midlertidige statslige huslejetilskud i almene boliger. Samtidig skruer forvaltningen op for bostøtte til borgerne, så flere borgere nu får bostøtte efter Housing First-metoderne. 

Samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Det er væsentligt for borgerne, at der sker en helhedsorienteret indsats der favner deres samlede livssituation. Der skal derfor være en koordineret indsats omkring borgerens sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige udfordringer. En tidlig koordineret indsats kan endvidere forebygge at borgerne ender i hjemløshed, som fx sofasovere.

Borgere, der kommer i egen bolig med midlertidige huslejetilskud, skal over en årrække forbedre deres betalingsevne gennem beskæftigelse eller afklaring til varig ydelse, herunder f.eks. førtidspension. Forvaltningen har derfor styrket samarbejdet omkring hjemløse borgere med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det indebærer, at indsatserne fra de to forvaltninger koordineres tættere og dermed sammen understøtter, at borgeren forbedrer sin betalingsevne og kan fastholde boligen efter endt huslejetilskud. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har desuden ved Overførelsessagen 22/23 fået midler til at styrke den fremskudte beskæftigelsesindsats på herberger i København, samt til at afholde flere rehabiliteringsmøder for at mindske flaskehalse, og dermed reducere sagsbehandlingstiden ift. afklaring af borgerens fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Der er også samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Region Hovedstaden om de mest udsatte hjemløse. Den tværsektorielle Udsatteenhed medvirker til at yde en helhedsorienteret indsats til de borgere, der har brug for hjælp fra flere forskellige dele af kommune og region samtidigt.

Flere skæve boliger

Skæve boliger er almene boliger til socialt udsatte beboere, der har svært ved at tilpasse sig en tilværelse i et traditionelt udlejningsbyggeri. København har flere borgere med behov for skæve boliger, end der er kapacitet. Det vurderes, at 10 % af de aktuelt hjemløse borgere i København har behov for en skæv bolig.

En af barriererne for at udvide kapaciteten er de relativt mange kvadratmeter grund, de skæve boliger kræver. Skæve boliger bygges ofte enkeltvis eller som rækkehuse, i ét plan og med luft omkring, så beboernes adfærd ikke konflikter med hinanden. Københavns mangel på grunde til bebyggelse gør det imidlertid relevant også at undersøge, om der er grupper af de udsatte borgere, som vil kunne trives i ”skæve boliger i højden” i form af etagebyggeri, jf. bilag 3. Ved Overførselssagen 22/23 blev der givet en hensigtserklæring om, at Socialforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen afsøger mulige placeringer for skæve boliger, herunder mulighederne for at bygge forskellige typer skæve boliger, og at dette kan indgå i forhandlingerne om budget 2024. Forvaltningerne er i gang med dette arbejde.

Flere i botilbud, herunder omlægning af pladser

Der er en gruppe af herbergsbeboere, som har/har haft et meget kaotisk liv. De har typisk haft et hårdt liv med lange perioder på gaden, på sofaer, i mislykkede ophold i egen bolig, i fængsel og/eller på hospital. Deres hverdag kan være præget af misbrug, ubehandlede psykiske lidelser, vold/trusler, traumer og prostitution. Disse borgere har behov for et længerevarende eller midlertidigt botilbud, herunder en træningsbolig, hvor borgeren motiveres og hjælpes til at komme i egen bolig. Der er pt. ikke tilstrækkelig botilbudskapacitet i Københavns Kommune til at håndtere det yderligere behov for botilbudspladser, som hjemløsereformen forventes at medføre.

Forvaltningen har indledningsvist fået midler til at købe 20-25 botilbudspladser ved Overførelsessagen 22/23, hvor der også blev givet en hensigtserklæring om, at Socialforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen frem mod budget 2024 vil anvise modeller for, hvordan kommunen kan etablere botilbud for målgruppen, og at dette kan indgå i forhandlingerne om budget 2024. Som led i det kapacitetsopbyggende arbejde på hjemløseområdet undersøger forvaltningen også mulighederne for at omlægge kommunale herbergspladser til botilbudspladser.

Inddragelse og partnerskaber med civilsamfundet

Forvaltningen har gennem mange år samarbejdet med civilsamfundsaktører, hvor de frivillige organisationer spiller en stor rolle på hjemløseområdet, bl.a. ved drift af herberg, opsøgende indsatser mv. Et tæt og gensidigt samarbejde med københavnske civilsamfundsaktører er fundamentalt for at kunne reducere hjemløshed. Forvaltningen afsøger løbende mulighederne for samarbejde med civilsamfundsorganisationer om initiativer på hjemløseområdet, eksempelvis som med WeShelters deltagelse i pilotprojektet om midlertidigt huslejetilskud. Når en borger kommer i bolig, er det væsentligt, at boligen også bliver et sted, hvor borgeren kan føle sig hjemme og tilpas, og hvor der er det nødvendige inventar.  

Forvaltningen vil invitere de private aktører til et møde efter sommerferien, hvor der vil blive orienteret om tiltagene i hjemløseplanen, bl.a. om det nye forløbsprogram på herbergerne vedrørende overgangen til egen bolig, der er blevet i gang sat med pilotprojektet.  På mødet vil det endvidere blive drøfte, at det med den nye bolig-hjemløseaftale er muligt for selvejende herberger at levere bostøtte til borgerne. Dette fordrer bl.a. et tættere samarbejde mellem de private aktører og kommunens sagsbehandlere ift. udredning af borgere. Forvaltningens er gået i gang med dialog med nogle af de selvejende herberger, og det har vist, at de gerne vil levere bostøtte og samarbejde med kommunen om uddannelse/kvalitet i bostøtteindsatsen, og er positive over for omlægninger af herbergspladser på sigt. Der vil være behov for at organisere samarbejdet med de private aktører på herbergsområdet, bl.a. ift. omlægning af kapacitet og ift. at levere bostøtte.

Økonomi

Der bliver udarbejdet et budgetnotat til budgetforhandlingerne for budget 2024 på baggrund af hensigtserklæringerne fra overførselssagen 22/23. En meget stor del af dette forventes at blive need-to, når Lov om omlægning af hjemløseindsatsen træder i kraft. Hvis udvalget ønsker yderligere tiltag, kan udvalget bestille budgetnotater.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser vil forvaltningen arbejde videre med implementeringen af de nævnte indsatser mhp. at reducere antallet af hjemløse borgere i København, jf. udvalgets indsatsområde og forvaltningens hjemløseplan.

Mikkel Boje/

                          Eva Stokbro