Drøftelse af af kommunens støtte til personer uden lovligt ophold i Danmark

Se alle bilag

Socialudvalget skal på baggrund af et medlemsforslag, som blev godkendt på udvalgets møde den 22. maj 2017, drøfte, hvilke oplysninger om opholdsgrundlag de frivillige organisationer skal stille krav om til de, der tilbydes hjælp i organisationernes aktiviteter under Transitprogrammet.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter medlemsforslaget om kommunens støtte til de frivillige organisationer, som hjælper og rådgiver personer, som er uden lovligt ophold, eller hvor der er tvivl om, at de pågældende har lovligt ophold her i landet, herunder drøfter om der bør stilles yderligere krav til de frivillige organisationer ift. kravet om lovligt ophold, f.eks.

a. at de frivillige organisationer fortsætter deres nuværende praksis, der kan betyde, at der i enkeltstående tilfælde gives rådgivning eller en kop kaffe og lidt mad til en person, der er uden lovligt ophold, og som derfor ikke er i målgruppen

b. at de frivillige organisationer erklærer, at de vil afvise at hjælpe personer, der har erkendt at være uden lovligt ophold, eller hvor det på anden måde er godtgjort, at de ikke har lovligt ophold, eventuelt i kombination med,

c. at de frivillige organisationer erklærer, at de vil afvise at hjælpe personer, der ikke ønsker at beskrive deres opholdsgrundlag

2. at Socialudvalget drøfter, hvilke konsekvenser en oplysning om ikke lovligt ophold bør have for rådgivningspraksis i Kompasset, f.eks.,

a. at den nuværende praksis i Kompasset opretholdes således, at der rådgives om, at det ikke er muligt at opnå beskæftigelse her i landet uden at have lovligt ophold. Eller

b. at Kompasset generelt afviser al rådgivning overfor personer, hvis det konstateres, at der er tale om en person uden lovligt ophold.

3. at Socialudvalget drøfter, hvilke muligheder der er for i regi af Transitprogrammet at forebygge, at personer uden lovligt ophold i Danmark sendes ud i sort arbejde, f.eks.

a. at Kirkens Korshærs afstandtagen fra sort arbejde og indskærpelse af, at sådan vejledning ikke må finde sted, tages som udtryk for den fremtidige praksis i Kompasset. Eller

b. at de frivillige organisationer i Transitprogrammet erklærer, at rådgivning om sort arbejde ikke er del af Transitprogrammet.

Problemstilling

Socialudvalget godkendte den 22. maj 2017 et medlemsforslag fra Venstre. Medlemsforslaget har følgende ordlyd:

”Drøftelse af kommunens støtte til personer på ulovligt ophold i Danmark

Karina Rohrberg Jessen (V) vil gerne stille medlemsforslag om en drøftelse af Socialforvaltningens bevillinger til organisationer, som hjælper og rådgiver personer, som befinder sig i Danmark på ulovligt ophold.

at Socialudvalget drøfter den kommunale støtte til organisationer som fx Kompasset, herunder følgende:

(Stillet af Venstre)

Motivering

Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, udtaler til TV2 d. 30. marts 2017, at det ikke er muligt for Kompasset at tage stilling til om man har lovligt ophold eller ej; det er en sag for de statslige myndigheder at afklare. Venstre finder det på den baggrund relevant at tage en drøftelse i Socialudvalget om, hvordan udvalget forholder sig til denne oplysning set i lyset af, at der i bevillingsaftalen mellem Københavns Kommune og Kompasset er anført, at Kompassets aktiviteter alene skal være rettet mod personer, som er i Danmark på lovligt ophold.

Drøftelsessagen lægger sig i øvrigt op ad medlemsforslag fra Venstre fra 17. december 2014 om hjemløse på ulovligt ophold (bilag 1), hvor udvalget besluttede, at forvaltningen skulle få fastlagt praksis med at håndtere hjemløse, der opholder sig i Danmark, såvel lovligt som ulovligt.

Endvidere henvises til forvaltningens svar på politikerspørgsmål fra 21. november 2014 (bilag 2, spørgsmål 3), hvor det angives, at servicelovens § 2 indebærer, at personer uden lovligt ophold ikke er omfattet af servicelovens tilbud. Forvaltningen anfører også, at såfremt der er tvivl om en persons opholdsgrundlag (her i forbindelse med indskrivning på herberg), vil pågældende blive afkrævet dokumentation for lovligheden af sit ophold, og at det som udgangspunkt er den person, der ansøger om en ydelse, som har pligt til at afgive de fornødne oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen. Bidrager ansøgeren ikke med de fornødne oplysninger, vil ansøgningen om optagelse blive vurderet på grundlag af de foreliggende oplysninger. Er disse oplysninger ikke tilstrækkelige til at konstatere, at personen har lovligt ophold, vil ansøgningen ikke blive imødekommet. Afhængig af den konkrete situation kan herbergerne rette henvendelse til udlændingemyndighederne om det retlige grundlag for en konkret migrants ophold.

I bilag 3 fremgår det, at Socialministeren i 2014 understregede, at den eneste hjælp, Københavns Kommune må tilbyde personer, der har ret til ophold i op til tre måneder uden administrative betingelser, er hjælp i forbindelse med hjemrejse, jf. § 12 a, i lov om aktiv socialpolitik.

I bilag 4 fremgår det, at Socialministeren i 2014 understregede, at den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 2.

Bilag 1. Medlemsforslag fra Venstre om anmodning til regeringen om hjemløse på ulovligt ophold SUD 17. december2014

Bilag 2. Svar på politikerspørgsmål fra Karina Rohrberg Jessen om hjemløse 21. november 2014

Bilag 3. SOU Alm del endeligt svar på spørgsmål 23 Manu Sareen 2014

Bilag 4. SOU Alm del endeligt svar på spørgsmål 452 Manu Sareen 2014.”

Løsning

Ad 1 a) Hvordan sikrer Socialudvalget, at de kommunale bevillinger til hjælpeorganisationer, der henvender sig udenlandske hjemløse, anvendes inden for formålet og til den relevante målgruppe?

Formålet med Transitprogrammet, som Kompasset er en del af, er at yde en indsats overfor det stigende antal EU-borgere – ikke mindst fra de østeuropæiske lande – der befinder sig i København. Mange er uden beskæftigelse. En del har en indtægt ved at samle flasker eller ved tiggeri. Men livet på gaden indebærer, at de er i fare for marginalisering. De mest udsatte overnatter på gaden eller i parker og kommer på den måde til at præge bybilledet i takt med, at den enkeltes situation forværres.

Transitprogrammet har til formål at understøtte gruppens mulighed for at opnå beskæftigelse eller understøtte en tilbagevenden til hjemlandet. Formålet med rådgivningen om arbejdsmarkedet i den del af Transitprogrammet, som varetages af Kompasset, er både at beskrive mulighederne, men også begrænsningerne for at opnå arbejde. På den måde kan rådgivningen understøtte en tilbagevenden til hjemlandet, hvis der ikke er udsigt til beskæftigelse.

Som udgangspunkt har EU-borgere ret til at arbejde og opholde sig her i landet samt ret til sociale ydelser efter den sociale lovgivning, såfremt de er omfattet af målgruppen for de enkelte ydelser. For de fleste giver dette ikke anledning til problemer. Dette gælder imidlertid ikke gruppen af socialt udsatte, som risikerer at strande her i landet uden mulighed for at søge om social bistand. Det er dem, der er målgruppen for Transitprogrammet, som kan beskrives således:

Ikke er berettiget til sociale ydelser, men har lovligt ophold

Dele af gruppen af EU-borgere er afskåret fra hjælp efter serviceloven, fordi de ikke er omfattet af målgruppen for tilbuddet, f.eks. tilbud om ophold i herberg efter servicelovens § 110, eller fordi de har bolig i hjemlandet og derfor ikke er hjemløse i servicelovens forstand.

Er uden forsørgelsesgrundlag, men har lovligt ophold

Nogle er kommet hertil, men har ikke opnået beskæftigelse og har hverken adgang til sociale ydelser i hjemlandet eller i Danmark, hvorfor de mangler et forsørgelsesgrundlag.

Mistet hidtidigt opholdsgrundlag, men har lovligt ophold

Nogle har været her i landet længere end 3 eller 6 måneder, der er den periode, hvor en EU-borger har ret til at opholde sig her i landet uden særlig tilladelse (3 måneder) henholdsvis den periode, hvor en EU-borger har ret til at opholde sig her i landet som arbejdssøgende (6 måneder eller så længe at borgeren har mulighed for at opnå arbejde).

Manglende arbejdstilladelse i Danmark, men har lovligt ophold

Endnu en gruppe udgøres af 3. landsborgere med arbejdstilladelse i et andet EU-land. Disse mennesker har lovligt ophold her i landet som turister, men uden at have adgang til arbejdsmarkedet i Danmark. Manglende beskæftigelsesmuligheder i det andet EU-land betyder, at dele af denne gruppe forsøger at klare sig som flaskesamlere eller lignende.

Personer uden lovligt ophold

En udlænding, der mister sit opholdsgrundlag her i landet, f.eks. ved, at udlændingen har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, har fået afslag på forlængelse af opholdstilladelse eller har fået inddraget sin opholdstilladelse. Dette gælder både i den situation, hvor udrejsefristen er overskredet, og i den situation, hvor udrejsefristen endnu ikke er udløbet.

En udlænding, der er idømt frihedsstraf og samtidig udvist, og hvis visum og opholdstilladelse er bortfaldet med udvisningen.

Forvaltningens nuværende krav til de frivillige organisationer i Transitprogrammet vedr. lovligt ophold

Det har fra Transitprogrammets start været en forudsætning, at indsatsen i Transitprogrammet alene retter sig mod borgere med lovligt ophold her i landet. Det fremgår af den samarbejdsaftale, som er indgået med de frivillige organisationer, der deltager i Transitprogrammet. Når forvaltningen har understreget dette overfor de frivillige, er årsagen tillige, at man efter straffeloven risikerer straf for at hjælpe personer uden lovligt ophold.

Det kommunale tilskud til de frivillige er alene målrettet opgaverne i Transitprogrammet, og tilskuddet hverken kan eller må finansiere andre formål.

Samarbejdet med de frivillige organisationer i Transitprogrammet er baseret på en bevillingsskrivelse til hver enkelt frivillig organisation.

Efter bevillingsskrivelsen forpligter de frivillige i Transitprogrammet sig til at efterleve følgende:

At bevillingen er betinget af, at aktiviteterne alene retter sig mod personer med lovligt ophold.
At det er projektets mål at yde støtte og praktisk hjælp til hjemrejse der understøtter § 18-særpuljens formål om at understøtte den enkelte migrants mulighed for en tilbagevenden til hjemlandet.
At det er et vilkår for bevillingen, at Socialforvaltningen modtager et revideret regnskab, der dokumenterer, at beløbet er anvendt til det bevilgede formål.

Drøftelse: Bør der stilles yderligere krav til de frivillige organisationer ift. kravet om lovligt ophold

at de frivillige organisationer fortsætter deres nuværende praksis, der kan betyde, at der i enkeltstående tilfælde gives rådgivning eller en kop kaffe og lidt mad til en person, der ikke er i målgruppen?
at de frivillige organisationer erklærer, at de vil afvise at hjælpe personer, der har erkendt at være uden lovligt ophold, eller hvor det på anden måde er godtgjort, at de ikke har lovligt ophold, eventuelt i kombination med,

at de frivillige organisationer erklærer, at de vil afvise at hjælpe personer, der ikke ønsker at beskrive deres opholdsgrundlag?

Socialforvaltningen vil rette henvendelse til udlændingemyndighederne med henblik på afklaring af, om de (Statsforvaltningen og Udlændingeservice) har mulighed for bistå en frivillig organisation, der ønsker oplyst, om en person, som søger hjælp i Transitprogrammet, har lovligt ophold.

Ad 1 b) Hvordan skal Socialudvalget forholde sig til, at det ifølge Kirkens Korshær ikke er muligt for organisationer som fx Kompasset at tage stilling til, om de personer, der henvender sig for hjælp, er i Danmark på lovligt eller ulovligt ophold?

Kirkes Korshærs bidrag til Transitprogrammet udgøres af Kompasset, der varetager rådgivningsopgaver – primært ift. mulighederne for at opnå beskæftigelse.

I motiveringen for beslutningsforslaget refereres, at chefen for Kirkens Korshær Helle Christiansen har udtalt til TV2, at det ikke er muligt for Kompasset ”at tage stilling til om man har lovligt ophold eller ej; det er en sag for de statslige myndigheder at afklare.”

Socialforvaltningen har drøftet Helle Christiansens udtalelser til TV2 med Kirkens Korshær, der ikke finder, at citatet er dækkende for Helle Christensens udtalelser og den praksis, man har i Kompasset. Udtalelsen er ifølge Kirkens Korshær baseret på, at det er en myndighedsopgave at tage stilling til udlændinges opholdsgrundlag, hvilket Socialforvaltningen kan bekræfte. Men for de frivillige i Kompasset er det af afgørende betydning for at kunne give saglig og brugbar rådgivning at kende til en udlændings opholdsgrundlag. Og her er de frivillige rådgivere i Kompasset henvist til at spørge ind til borgerens opholdgrundlag. I den situation har der været eksempler på udlændinge, der har meddelt oplysninger, så alt tydede på, at de pågældende var uden lovligt ophold her i landet.

Rådgivningen har i disse tilfælde ifølge Kirkens Korshær været, at pågældende ikke har adgang til arbejdsmarkedet. Herudover kan der rådgives om, at en udlænding, der opholder sig her i landet og enten har indgivet ansøgning om asyl eller ikke har ret til at opholde sig her i landet, kan få udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. For udlændinge uden lovligt ophold gælder Udlændingemyndighedernes forsørgelsespligt, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen. En person uden lovligt ophold, som derfor er afskåret fra hjælp i både Transitprogrammet og i Socialforvaltningen, har mulighed for hjælp fra Udlændingestyrelsen.

Kirkens Korshær oplyser, at Kompasset, hvis der er tale om en person uden lovligt ophold, at rådgivningen er med til at skabe afklaring om udlændingens egen situation, så det bliver klart hvilke muligheder, der er til rådighed og ikke mindst hvilke muligheder, der ikke er til rådighed for at opnå beskæftigelse. Kirkens Korshær oplyser, at de frivillige i Kompasset må basere deres rådgivning på det, som udlændingen siger. Hvis det ikke er sandheden, er effekten, at udlændingen modtager et forkert råd, som udlændingen ikke vil kunne få udbytte af.

Drøftelse: Hvilke konsekvenser bør en oplysning om ikke lovligt ophold have for rådgivningspraksis i Kompasset

At den nuværende praksis i Kompasset opretholdes således, at der rådgives som beskrevet ovenfor, dvs. at der rådgives om, at det ikke er muligt at opnå beskæftigelse her i landet uden at have lovligt ophold.
At Kompasset generelt afviser al rådgivning overfor personer, hvis det konstateres, at der er tale om en person uden lovligt ophold.

Ad 1 c) Hvordan vil Socialudvalget sikre, at den kommunale støtte til hjælpeorganisationer, der henvender sig til udenlandske hjemløse, såsom Kompasset, ikke er medvirkende til at sende personer, der er på ulovligt ophold i Danmark, ud i sort arbejde?

Socialforvaltningen er ikke bekendt med andre beskrivelser af sort arbejde i Transitprogrammet end den situation, der var en del af TV2s beskrivelse af Kompasset.

Kirkens Korshær har offentligt og overfor Socialforvaltningen oplyst, at man tager afstand fra sort arbejde. Kirkens Korshær har oplyst, at man overfor de frivillige medarbejdere i Kompasset har indskærpet, at den type vejledning ikke må finde sted.

Drøftelse: Mulighederne for i regi af Transitprogrammet at forebygge, at personer uden lovligt ophold i Danmark sendes ud i sort arbejde

At Kirkens Korshærs udtalelser om den fremtidige praksis i Kompasset om, at der ikke vejledes om sort arbejde, fastholdes og videreføres.
At de frivillige organisationer i Transitprogrammet erklærer, at rådgivning om sort arbejde fortsat ikke er en del af Transitprogrammet.