Orientering om Borgerrådgiverens rapport om Kvaliteten af sagsbehandlingen og myndighedsudøvelsen i Borgercenter Børn og Unge

Socialudvalget orienteres om resultatet af Borgerrådgiverens egen drift-undersøgelse af kvaliteten af sagsbehandlingen og myndighedsudøvelsen i Borgercenter Børn og Unge og skal tage stilling til, om Socialforvaltningen skal ansøge om deltagelse i længerevarende forløb hos Socialstyrelsens Task Force.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager Borgerrådgiverens rapport til efterretning (se bilag 1).
2. at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen vender tilbage med en indstilling den 16. august 2017 med forslag til en procesplan for en ny og udvidet handleplan, samt en beskrivelse af de aktiviteter, som Socialforvaltningen iværksætter på kort sigt 
3. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen søger om at deltage i et længerevarende forløb hos Socialstyrelsens ”Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge”.

Problemstilling

Borgerrådgiveren har d. 24. maj 2017 afsluttet sin egen drift-undersøgelse af ”Kvaliteten af sagsbehandlingen og myndighedsudøvelsen i Borgercenter Børn og Unge”, hvor han har gennemgået 77 sager om anbringelse af udsatte børn og unge. Sagerne er fra perioden 2013-2016. Socialforvaltningen modtog et udkast til rapporten d. 20. april 2017 og afgav høringssvar d. 18. maj 2017 (se bilag 2). Socialudvalget fik tilsendt  Borgerrådgiverens endelige rapport d. 26. maj 2017 sammen med Socialforvaltningens orienteringsnotat herom (orienteringsnotatet er vedlagt som bilag 3).

Borgerrådgiveren har fundet fejl i alle de 77 sager og konkluderer, at  undersøgelsen viser sagsbehandlingsfejl i et hidtil uset højt omfang. Borgerrådgiveren udtaler kritik, der spænder fra ’beklageligt’ til ’stærkt kritisabelt’. De mange fejl indebærer, at Borgerrådgiveren vurderer, at børnenes og forældrenes retssikkerhed må anses som alvorligt truet. Undersøgelsen viser ikke tegn på svigt af børn med behov for og ret til hjælp, men det har heller ikke været undersøgelsens formål at søge eksempler på dette.

Socialforvaltningen screenede selv de 77 sager i sommeren 2016  og fandt fejl, som man efterfølgende har arbejdet på at rette. Derudover iværksatte forvaltningen en ’Handleplan for styrket myndighedsindsats og kvalitetssikring af myndighedsarbejdet i sociale børnesager i København’, som Socialudvalget blev  orienteret om den 31. august 2016. Det blev i den forbindelse beskrevet, at handleplanen var dynamisk og ville blive tilpasset resultaterne af Borgerrådgiverens undersøgelse af sagerne. Den nuværende udgave af handleplanen indebærer bl.a. mere omfattende ledelsesmæssige tilsyn, tjeklister til sagsarbejdet og øget kompetenceudvikling.

Borgerrådgiverens kritik i rapporten af 24. maj 2017 er så alvorlig, at Socialforvaltningen - udover udbygning af handleplanen på baggrund af Borgerrådgiverens anbefalinger - også foreslår Socialudvalget at søge støtte fra Socialstyrelsens Task Force på området.

Løsning

Borgercenter Børn og Unge har igennem de senere år udviklet indsatsen for udsatte børn, unge og deres familier, så der i dag er større fokus på tidlige og forebyggende indsatser og inddragelse af familiens netværk og ressourcer. Sagsbehandlerne har en tæt kontakt til de udsatte børn og deres familier, hvilket også er blevet styrket med ’Tæt på Familien’, som bl.a. indebærer, at sagsbehandlerne i Borgercenter Børn og Unge gennemsnitligt sidder med færre sager end tidligere. Resultaterne af Borgerrådgiverens undersøgelse viser dog tydeligt, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på sagsbehandlerens myndighedsrolle og lovkravene på området.

Borgerrådgiverens kritik har mange facetter og anbefalingerne afspejler behovet for et omfattende kvalitetsarbejde. Borgerrådgiveren anbefaler f.eks. i den forbindelse, at der gennemføres en analyse af årsagerne til den aktuelle situation, ligesom han anbefaler at få et eksternt perspektiv på det.  Det tager tid at lave en så omfattende kvalitetsforbedring, og selv om nogle tiltag kan skabe hurtige resultater på nogle områder, er der andre, som kræver væsentlig mere tid. Kvaliteten kan ikke alene styrkes gennem de flere regler og den øgede kontrol, som er nødvendig at indføre.  Der skal også  sættes målrettet ind for at sikre læring og ændring af den juridiske sagsbehandlingskultur i Borgercenter Børn og Unge, så den fremadrettede sagsbehandling baseres på høj juridisk kvalitet samtidig med, at den nuværende helhedsorienterede socialfaglige indsats bevares.

Resultatet af Borgerrådgiverens undersøgelse
Konkret konkluderer Borgerrådgiveren i sin undersøgelse, at mange af de lovpligtige sagsskridt ikke er foretaget i de 77 sager. F.eks. skal der forud for en anbringelse udarbejdes en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, som konkret peger på behovet for en anbringelse – men i en stor del af sagerne, er handleplanen først udarbejdet efter anbringelsen, eller der er en forældet børnefaglig undersøgelse, som peger på behovet for forebyggende indsatser og ikke på anbringelse. Derudover mangler der afgørelser om valg af anbringelsessted og i en tredjedel af sagerne, kan Borgerrådgiveren ikke se, at der er taget stilling til barnets samvær med familie og netværk.

Derudover konkluderer Borgerrådgiveren, at Borgercenter Børn og Unges vejledning af børn og forældre ofte mangler eller er mangelfuld. Det handler f.eks. om vejledning af forældrene  om forskellen på en frivillig anbringelse og en tvangsanbringelse – herunder, at de har ret til gratis advokathjælp, hvis sagen kommer for Børn og Unge-udvalget. Vejledningen har betydning for forældrenes beslutningsgrundlag til at vurdere, om de skal samtykke til anbringelsen eller ej.

Borgerrådgiverens undersøgelse konkluderer også, at der mangler partshøringer og børnesamtaler i mange af sagerne, og at der mangler klagevejledninger i forbindelse med afgørelser.  

I ca. en tredjedel af sagerne vurderer Borgerrådgiveren, at Borgercenter Børn og Unge har overskredet sin kompetence, tilsidesat hjemmelskravet, omgået reglerne om anbringelse, tilsidesat reglerne om anbringelse, tilsidesat pligten til at være objektiv og upartisk.

Borgerrådgiveren vurderer, at der er sager, hvor man har handlet uden lovhjemmel ved f.eks. at træffe beslutninger om overvåget samvær, som hører under Børn og Unge-udvalget. Ligeledes vurderer Borgerrådgiveren, at der er eksempler på, at man  har forsøgt at presse forældre til bestemte beslutninger eller på anden måde handlet upartisk i sagerne. 

Borgerrådgiverens kritikpunkter fordeler sig på følgende måde:

Borgerrådgiverens anbefalinger
Borgerrådgiveren kommer i rapporten med en række anbefalinger til Socialforvaltningen. Socialforvaltningen vil implementere alle Borgerrådgiverens anbefalinger og indarbejde dem i handleplanen for styrket myndighedsindsats og kvalitetssikring af myndighedsarbejdet i Borgercenter Børn og Unge.

Handleplanens rækkevidde
Borgerrådgiveren anbefaler, at Socialforvaltningen udvider handleplanen, så den også omfatter de fejl, der handler om legalitetsprincippet, saglig inkompetence, magtfordrejning, tilsidesættelse af princippet om objektivitet og upartiskhed samt hans observationer omkring journalisering og orden i sagerne, persondatasikkerhed samt anvendelse af sikkerhedsplaner.

Derudover anbefaler Borgerrådgiveren, at forvaltningen indarbejder hans konklusioner i deres fulde bredde i handleplanen, så den adresserer samtlige de fejl og mangler, som undersøgelsen har klarlagt.

Kvalitetsforbedringsarbejdet
Borgerrådgiveren konstaterer, at forvaltningen ikke har formået at rette op på det lave kvalitetsniveau i sagsbehandlingen, selvom forvaltningen de seneste år flere gange er blevet gjort opmærksom på det. Derfor anbefaler Borgerrådgiveren, at der sker en mere omfattende analyse af årsager til det lave kvalitetsniveau, som rapporten påpeger.

Borgerrådgiveren anbefaler derfor, at Borgercenter Børn og Unge grundlæggende revurderer sit kvalitetsforbedringsarbejde, og at revurderingen inddrager såvel medarbejderne som udefrakommende perspektiver på organisationen.

Kompetenceudvikling
Borgerrådgiveren anbefaler, at forvaltningen sikrer, at de juridiske regler spiller en central rolle i den kompetenceudvikling som både medarbejdere, faglige koordinatorer og ledere tilbydes, ligesom han anbefaler at undervisning i de juridiske regler på det sociale børneområde gøres obligatorisk.

Styrket ledelsestilsyn med kvaliteten i sagsbehandlingen
Borgerrådgiveren anbefaler, at der inddrages juridiske controllere i forbindelse med det styrkede ledelsestilsyn, som indgår i den nuværende handleplan. Han anbefaler, at de juridiske controllere skal referere til direktionen og eventuelt rapportere deres løbende erfaringer og konklusioner direkte til direktionen. Derudover anbefaler Borgerrådgiveren, at de juridiske controllere, f.eks. hver anden måned, foretager en intern opfølgning i form af løbende stikprøvevis sagsgennemgang og at resultaterne formidles til Socialudvalget og Borgerrådgiveren.

Endelig anbefaler Borgerrådgiveren, at den løbende opfølgning fortsætter indtil der er opnået det niveau i kvaliteten i sagsbehandlingen, som forvaltningen ønsker, f.eks. indtil sagsbehandlingen er almindeligt lovmedholdig. Det er efter hans opfattelse vigtigt, at forvaltningen sætter et sådant håndfast parameter for, hvornår man er lykkes med at løse de problemer, der er blevet identificeret. 

Ansøgning om forløb hos Socialstyrelsens Task Force
Forvaltningens handleplan til forbedring af myndighedsarbejdet i Borgercenter Børn og Unge, som Socialudvalget blev orienteret om i sommeren 2016, er tænkt som et dynamisk redskab, der skal udvikle sig løbende. Borgerrådgiveren har bl.a. kritiseret handleplanen for ikke at tage afsæt i en analyse af årsagerne til problemerne i myndighedsarbejdet. Socialforvaltningen anerkender, at der er behov for at dykke dybere ned i årsagerne og ønsker at bede om ekstern hjælp til at foretage analysen. Socialstyrelsens ’Den Permanente Task Force’ har til formål at støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling på området for udsatte børn og unge.

Socialforvaltningen foreslår på den baggrund, at forvaltningen søger om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb hos Socialstyrelsens Task Force.

Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen, og tilbyder et to-årigt forløb, der indledes med en omfattende analyse af forvaltningens myndighedsopgaver på området for udsatte børn og unge. En ansøgning til Task Forcen indebærer, at forvaltningen forpligter sig til, at der afsættes de nødvendige ressourcer til gennemførsel af forløbet.

Analysefasen tager ca. et halvt år og ser både på den konkrete sagsbehandling, retningslinjerne herfor og den faglige ledelse og organisering af området. Den har dermed et bredere sigte på kvaliteten end Borgerrådgiverens undersøgelse og vil f.eks. også komme til at se på forvaltningens håndtering af forebyggelsesindsatsen. Task Forcens anbefalinger vil dermed indebære, at forvaltningens handleplan må bredes yderligere ud.

Task Forcens analyse tager afsæt i en sagsgennemgang af 20 børnesager, hvor Ankestyrelsen laver en juridisk og indholdsmæssig vurdering af sagerne. VISO laver en socialfaglig vurdering af fem af sagerne. Derudover består  analysefasen af kommunens selvevaluering, interviews, samt materiale og data fra kommunen. På den baggrund beskriver Task Forcen forvaltningens styrker og udfordringer og kommer med anbefalinger til at styrke området.

Derefter skal forvaltningen tage stilling til, om den ønsker at fortsætte samarbejdet og deltage i et udviklingsforløb, der varer ca. 18 måneder. I udviklingsforløbet arbejdes der målrettet videre med Task Forcens anbefalinger. I denne fase fungerer Task Forcen som en tæt sparringspartner, der understøtter kommunens arbejde med at realisere anbefalingerne. Resultaterne af et sådant forløb skal indarbejdes i handleplanen til forbedring af myndighedsarbejdet. Det betyder, at handleplanen fortsat vil være dynamisk, også undervejs i et eventuelt forløb med Task Forcen.   

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen vender tilbage med en indstilling den 16. august 2017, der indeholder forslag til en procesplan for udarbejdelse af en ny og udvidet handleplan samt beskrivelse af de aktiviteter, som forvaltningen iværksætter på kort sigt og de aktiviteter, der forventes at blive indarbejdet løbende: Dels som konsekvens af et eventuelt forløb med Socialstyrelsens Task Force; dels som konsekvens af de løbende erkendelser, der vil opstå i arbejdet med implementering af handleplanen.

 

Nina Eg Hansen

                        / Eva Stokbro Jensen

 

Under punktets behandling deltog kontorchef Eva Stokbro Jensen, borgercenterchef Anne Steenberg og borgerrådgiver Johan Busse.

Der var enighed i udvalget om at stille følgende ændringsforslag om tilføjelse af et nyt 3. at-punkt:

”3. at Socialudvalget beder forvaltningen fremlægge forslag til rapportering om fremdrift til socialudvalget og borgerrådgiveren sammen med indstillingen den 16. august.”

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev taget til efterretning og det nye 3. at-punkt blev sammen med 4. at-punkt (det oprindelige 3. at-punkt) godkendt.

Der var følgende protokolbemærkning fra F, som det øvrige udvalg tilsluttede sig:

SF ser med stor bekymring og alvor på de nedslående resultater i Borgerrådgiverens rapport. Vi ser det som positivt, at forvaltningerne allerede er i gang med at udarbejde en ny og udvidet handlingsplan og forventer at samtlige forslag fra Borgerrådgiverens rapport og brevet fra Dansk Socialrådgiverforening tages med i overvejelserne. Vi ser frem til at vi får styrket de udsatte børn og voksnes retssikkerhed.