Mødedato: 07.06.2006, kl. 16:00

Høringssvar til Områdefornyelsen i Haraldsgadekvarteret

Høringssvar til Områdefornyelsen i Haraldsgadekvarteret

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

7.      Høringssvar til Områdefornyelsen i Haraldsgadekvarteret

 

SUD 274/2006  J.nr. 274/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget

 

at Socialudvalget tager Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling vedrørende "Områdefornyelsen i Haraldsgadekvarteret" til efterretning, og at det fremgår af høringssvaret at Socialforvaltningen gerne deltager i det tværgående samarbejde i forbindelse med områdefornyelsen.

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

På Borgerrepræsentationens møde den 1. december 2005 godkendte BR en indstilling (BR 648/05), som bemyndigede forvaltningen til at sende en ansøgning til Socialministeriet om at igangsætte en område- og bygningsfornyelse af Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd. En arbejdsgruppe med deltagere fra alle forvaltninger har herefter udarbejdet ansøgninger og sendt dem til Socialministeriet.

 

Socialministeriet imødekom kommunens ansøgninger i april 2006. I den forbindelse meddelte Socialministeriet reservation i henhold til byfornyelseslovens § 4, stk. 2 til de ansøgte projekter. Kommunen havde søgt en samlet statslig udgiftsramme på 10 mio. kr. til hvert projekt, men fik 9 mio. kr. til hvert projekt. Det er et vilkår for reservationen, at Borgerrepræsentationen inden den 1. februar 2007 træffer beslutning om område- og bygningsfornyelse på grundlag af et byfornyelsesprogram for ovennævnte to områder og herefter ansøger Socialministeriet om tilsagn om refusion af udgifter til gennemførelse af beslutningen inden for den meddelte reservation.

 

Ud fra et ønske om at borgerinddragelsesfasen i forbindelse med udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet bør være 6 måneder, vil der blive søgt forlængelse af tidsfristen.

 

På den baggrund er det blevet foreslået, at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at udarbejde byfornyelsesprogrammer for hhv. Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd i samarbejde med de øvrige forvaltninger, og at der til medfinansiering af område- fornyelsen i årene 2006 til 2012 anvises kassemæssig dækning for den kommunale medfinansiering på i alt 36 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets budget. Derudover kommer tilskuddet fra staten på 18 mio. kr. Den samlede ramme for projektet bliver derved 54 mio. kr.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det forelagte forslag kan medvirke til en generel forbedring af de fysiske forhold i Haraldsgadekvarteret, og at projektet derfor bør fremmes.

 

 

 


 

Til top