Mødedato: 07.06.2006, kl. 16:00

Klagestatistik 2005 med bemærkninger (Bilag)

Klagestatistik 2005 med bemærkninger (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

15.      Klagestatistik 2005 med bemærkninger (Bilag)

 

SUD 275/2006  J.nr. 275/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

at Socialudvalget tager klagestatistik 2005 med bemærkninger til efterretning.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006

Faglig Vicedirektør Carsten Stæhr Nielsen deltog under punktets behandling.

Punkterne om klagestatistik 2005 og i 2006 blev behandlet under eet.

 

Udvalget tog indstillingerne til efterretning.

 

Finn Rudaizky (Løsgænger) ønskede følgende protokolleret: "Finn Rudaizky kan ikke tage "Klagestatistik 2005 med bemærkninger" og "Kommenteret klagestatistik 1. kvartal 2006" til efterretning, da Finn Rudaizky betragter forvaltningens forklaringer på stigning i antallet af klager for udokumenterede og urigtige. Finn Rudaizky er bekymret over, at f.eks. 10 % flere klager for 2005 i forhold til 2004 ikke af forvaltningen betragtes som bekymrende."

 

 

RESUME

Klagestatistik 2005 indeholder en gennemgang af, hvad der kan udledes af den talmæssige registrering Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har foretaget på klagesagsområdet i 2005. Registreringen omfatter de klager der i 2005 er stilet til borgmester og direktør og de klager borgerrådgiveren har været inddraget i på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område. Klageantallet er stigende set i forhold til tidligere år, men viser, at Borgerrådgiveren har "overtaget" en del af de klager, der tidligere tilgik borgmester og direktør.

 

Antallet af klagesager er ikke i sig selv bekymrende, men skal ses i forhold til den store mængde af sociale henvendelser og antallet af ansøgninger forvaltningen modtager på årsbasis.

 

Registreringen af klagesagerne er et brugbart værktøj til at give et billede af forvaltningens borgerbetjening, om der evt. er behov for justeringer, en ekstra indsats på konkrete områder.                      

Klagestatistikken afspejler nogle tendenser, hvor der er flest klager og hvor der er kvalitetsproblemer i borgerbetjeningen. Disse afspejlinger vil socialforvaltningen benytte i f.m. forskellige tiltag i løbet af det kommende år.


 

Til top