Principper for fordeling af Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje
Principper for fordeling af Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje
Socialudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 7. juni 2006
20. Principper for fordeling af Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje
SUD 257/2006 J.nr. 257/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget godkender, at der ved fordeling af
Københavns Kommunes andel af Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje i
forbindelse med vurdering af den enkelte ansøgning lægges vægt på
1) At en overordnet forudsætning for bevilling af tilskud
er, at aktiviteten/indsatsen foregår i et bolig- eller lokalområde der fagligt
vurderes at være karakteriseret ved at have boligsociale problemer.
2) At aktiviteten/indsatsen styrker det sociale liv,
trivslen og de sociale netværk i området.
3) At aktiviteten/indsatsen er integrations fremmende
herunder har fokus på udsatte børn og unge.
4) At aktiviteten/indsatsen er nytænkende.
5) At midler der bevilges til løn, går til personale der
yder en direkte lokal indsats samt sikrer rammen om lokale aktiviteter.
6) At en overordnet forudsætning for bevilling af tilskud
er, at der i ansøgningen er opstillet formål, projektmål samt succeskriterier
for indsatsen.
RESUME
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet yder i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud (restpulje) tilskud til kommuner med særlige økonomiske vanskeligheder.
Københavns Kommunes Socialforvaltning har siden 1995 ansøgt samt modtaget
midler til boligsociale aktiviteter af puljen.
På Socialudvalgets møde den
8. februar 2006 vedr. fordeling af Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje
er Socialforvaltningen blevet bedt om at udarbejde principper for fordeling af
Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje.
På baggrund af en faglig
vurdering af den boligsociale indsats i København indstiller
Socialforvaltningen, at der fremover ved fordeling af Indenrigs- og
Sundhedsministeriets restpulje lægges vægt på de i indstillingspunktet 6
principper.
Med disse kriterier
indstilles det, at der i højere udstrækning end nu sættes fokus på at samle
indsatsen i de problemfyldte boligområder frem for at dele midlerne ud på flere
boligområder.
SAGSBESKRIVELSE
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet yder i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud (restpulje) tilskud til kommuner med særlige økonomiske vanskeligheder.
Siden 1995 har Socialforvaltningen ansøgt samt modtaget midler til boligsociale
aktiviteter af puljen. I 2005 fik kommunen bevilget 1.896.000 kr. og i 2006 -
2.400.000 kr.
På Socialudvalgets møde den
8. februar 2006 vedr. fordeling af Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje
er Socialforvaltningen blevet bedt om at udarbejde principper for fordeling af
Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje.
Fordelingen af midler har
indtil nu været baseret på vedtagne principper i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
vedrørende formålet for den boligsociale indsats for perioden 2004-2008, jf.
FAU 102/2003. Disse vedtagne principper er, at der kan ydes støtte til projekter der har til formål, at
- fremme udviklingen af velfungerende og
bæredygtige boligområder
- styrke det sociale liv og de sociale netværk i
området,
- forbedre områdets image, forebygge sociale
problemer,
- forebygge kriminalitet
- styrke integrationen af både etniske
minoritetsgrupper samt svage grupper i boligområde og samfund.
På baggrund af en faglig
vurdering af den boligsociale indsats i København indstiller
Socialforvaltningen, at der fremover ved en fordeling af Indenrigs- og
Sundhedsministeriets restpulje i forbindelse med vurdering af den enkelte
ansøgning lægges vægt på:
1) At en overordnet forudsætning for bevilling af tilskud
er, at aktiviteten/indsatsen foregår i et bolig- eller lokalområde der fagligt
vurderes at være karakteriseret ved at have boligsociale problemer.
2) At aktiviteten/indsatsen styrker det sociale liv,
trivslen og de sociale netværk i området.
3) At aktiviteten/indsatsen er integrations fremmende
herunder har fokus på udsatte børn og unge.
4) At aktiviteten/indsatsen er nytænkende.
5) At midler der bevilges til løn går til medarbejdere,
der yder en direkte lokal indsats samt sikrer rammen om lokale aktiviteter.
6) At en overordnet forudsætning for bevilling af tilskud
er, at der i ansøgningen er opstillet formål, projektmål samt succeskriterier
for indsatsen.
Begrundelse for udvalgte kriterier:
Ad.1 At en overordnet forudsætning for bevilling af
tilskud er, at aktiviteten/indsatsen foregår i et bolig- eller lokalområde der
fagligt vurderes at være karakteriseret ved at have boligsociale problemer.
Ved
fordeling af midler er det væsentligt, at tilskud går til områder der fagligt
vurderes at have brug for en ekstra indsats for at fremme en positiv udvikling.
Vurdering af boligsociale problemer kan bl.a. ses i forhold til; en ensidig
beboersammensætning med mange beboere på overførselsindkomster, en
koncentration af beboere med sociale problemer, mange beboere med anden etnisk
baggrund end dansk, en stor andel børn og unge, utryghed, hærværk,
kriminalitet, svage sociale netværk samt få sociale og kulturelle tilbud.
Ad.2 At aktiviteten/indsatsen styrker det sociale liv,
trivslen og de sociale netværk i området.
Erfaringer fra den
boligsociale indsats viser, at en væsentlig forudsætning for at beboerne føler
tryghed, trivsel samt ansvar for deres boligområde er, at der er et socialt liv
samt netværk på tværs af beboerne i områderne. Aktiviteter der har til formål
at fremme dette, er derfor af afgørende betydning for boligområdet.
Ad.3 At aktiviteten/indsatsen er integrations
fremmende herunder har fokus på udsatte børn og unge.
Den boligsociale indsats i
København foregår i områder med en stor andel beboere med anden etnisk baggrund
end dansk. Den gennemsnitlige andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk
udgør i områder med boligsociale projekter 45 %, hvor det for Københavns
Kommune samlet set udgør11 %. Herudover udgør andelen af børn og unge under 18
år gennemsnitligt 33,3 % i områder med boligsociale projekter, hvor det for
Københavns Kommune samlet set er 16,9 %. Det er derfor væsentligt, at der i
områderne dels arbejdes med integrationsfremmende aktiviteter samt aktiviteter
med fokus på udsatte børn og unge.
Ad.4 At aktiviteten/indsatsen er nytænkende.
For
fortsat at sikre udvikling i det boligsociale arbejde vurderes det væsentligt,
at der bevilges tilskud til nyskabende metoder og indsatser.
Ad.5 At midler der bevilges til løn går til
medarbejdere, der yder en direkte lokal indsats samt sikrer rammen om lokale
aktiviteter.
Det er erfaringen fra det
boligsociale arbejde, at der udover frivillige i de lokale indsatser, er behov
for lønnet personale, der kan medvirke til at sikre stabilitet og kontinuitet.
I denne forbindelse er det væsentligt, at midler der bevilges til løn til
medarbejdere kommer beboerne i lokalområderne til gode ved at medarbejderen er
med til at sikre rammen om en række lokale aktiviteter. Det er erfaringen fra
den boligsociale indsats, at medarbejdere der ex. er ansat i klubtilbud,
mødesteder mv. via deres ansættelse er med til at afholde aktiviteter i form af
ex. boldspil, udflugter, ture m.m. for de børn og unge der benytter sig af
tilbudet. En bevilling til løn er derved en forudsætning for at der kan
gennemføres aktiviteter med ex. børn.
Ad.6 At en overordnet forudsætning for bevilling af
tilskud er, at der i ansøgningen er opstillet formål, projektmål samt
succeskriterier for indsatsen.
Ved bevilling af midler er
det væsentligt, at der med henblik på dokumentation og opfølgning på indsatser
er opstillet formål, projektmål og succeskriterier for indsatsen samt beskrevet
hvordan der følges op herpå.
Samlet er det vurderingen, at
der med disse kriterier vil blive sat fokus på at samle indsatsen i de
problemfyldte boligområder. Dette må forventes at indebære, at der i højere
udstrækning vil blive givet afslag til projekter i de mere velfungerende
boligområder.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialudvalgets positivliste over sager der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Grethe
Munk
/
Jens
Elmelund