Nyt koncept for Servicebutikkerne (Bilag)
Nyt koncept for Servicebutikkerne (Bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 7. juni 2006
19. Nyt koncept for Servicebutikkerne (Bilag)
SUD 273/2006 J.nr. 273/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget godkender det nye reviderede koncept
for Servicebutikkerne, der har et særligt fokus på børnefamilier med særlige
behov.
at Socialudvalget godkender, at antallet af
Servicebutikker fremover tilpasses den nye lokale struktur.
RESUME
Servicebutikkerne
blev oprettet i forlængelse af budgetforliget for 1999, hvor det blev vedtaget,
"at der i alle byens lokalområder skulle
etableres Servicebutikker, som bl.a. skulle varetage anonym rådgivning mv. til
familier" (FAU 94/98), (Det første koncept for Servicebutikkerne vedlagt som
bilag 1).
Med
udgangspunkt i en ekstern evaluering foretaget af Cowi A/S af Servicebutikkerne
udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et debatoplæg med et nyt koncept
for Servicebutikkerne, der blev sendt i høring i perioden 24. juni til 15.
august 2005. Det nye koncept havde et klart fokus på børnefamilier med særlige
behov (bilag 2).
De
indkommende høringssvar blev indarbejdet i det nye koncept, som var på FAU mødet
7. september til godkendelse (bilag 3). Her besluttede FAU at sende det nye
koncept i en udvidet høringsrunde, hvor Integrationsudvalget,
Integrationsrådet, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, Sundheds- og
Omsorgsudvalget, Kontaktudvalget for Frivilligt arbejde og relevante kontorer
og institutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle høres.
Høringsperioden løb fra den 15. september til den 17. oktober.
På
baggrund af høringssvarene fra den udvidede høringsrunde (bilag 4) har Socialforvaltningen
justeret på ordlyden i konceptet således, at der ikke skulle være tvivl om, at
sundhedsplejerskernes aktiviteter, med deres forbyggende indfaldsvinkel, kan
have hjemme i Servicebutikkerne. Servicebutikkerne vil ligeledes give plads til
frivillige, der arbejder med målgruppen, der falder inden for
Socialforvaltningens samlede fokusområder (handicappede, psykisk syge og voksne
med særlige behov). Derudover er der lagt vægt på, at der fortsat vil være åben
anonym rådgivning, således at der ikke i denne forbindelse kræves visitation
til Servicebutikken. I forhold til det familieorienterede arbejde, som tænkes
udført i Servicebutikkerne, er det blevet tilføjet, at det også retter sig mod
unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk.
Det forslaget til et nyt
koncept for Servicebutikkerne, som Socialforvaltningens således lægger frem til
godkendelse, er udarbejdet på baggrund af resultaterne og anbefalingerne i
COWIs evaluering af Servicebutikkerne (bilag 5), tilrettet i forhold til
høringssvarene i første høringsrunde og justeret til i forhold til
høringssvarene i den udvidede høringsrunde.
Ligeledes har
Socialforvaltningen i forhold til den eksisterende praksisviden om de forskellige
Servicebutikkers virke haft mulighed for at lade sig inspirere af Indre
Østerbros Servicebutik, som et godt fungerende eksempel på, hvordan et fokus på
børnefamilier med særlige behov kan kombineres med den mere åbne og anonyme
rådgivning og sundhedsplejerskernes virke.
Desuden skal
Servicebutikkernes antal fremover tilpasses den nye lokale struktur.
Nedenfor beskrives således
det nye færdigreviderede koncept.
Det nye koncept for
Servicebutikkerne, hvor forvaltningen har valgt at fokusere på børnefamilier
med særlige behov.
KONCEPTET
Servicebutikkerne skal primært rette sig mod
børnefamilier med særlige behov. Formålet med at give tilbud og yde støtte til
børnefamilier, der har særlige behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår
for børn og unge i disse familier, så de, på trods af deres individuelle
vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse,
udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (jf. SEL § 32).
Tilbud og støtte til børnefamilier med særlige behov skal
ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den
unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø (jf. SEL §
32, stk. 2). I en sådan forbindelse skal Servicebutikkerne forstærke muligheden
for denne tidlige indsats.
De lokale Servicebutikker skal således være socialcentrenes
forpost i forbindelse med denne tidlige indsats, hvor de lokale og hyggelige
omgivelser skaber rammen omkring forvaltningens hjælp til disse familier. På
den måde vil Servicebutikkernes mere åbne og uformelle rum også være
medvirkende til at skabe bro mellem borger og system. Sundhedsplejerskernes
aktiviteter ville kunne placeres i Servicebutikkerne. Sundhedsplejerskerne har
som faggruppe et bredt kendskab til flertallet af børnefamilierne i Københavns
kommune, hvorfor deres aktiviteter omkring børnefamilier i Servicebutikken vil
give mulighed for tidligt at rette et særligt fokus på de børnefamilier, som
behøver særlig støtte.
Som socialcentrenes forpost skal Servicebutikken kunne
tilbyde åben anonym rådgivning til alle børn og familier. Servicebutikkerne
åbne tilbud om rådgivning skal kombineres med muligheden for hjælp til de
børnefamilier, der måtte have særlige behov. På den måde kommer Servicebutikken
til at spille en væsentlig rolle i styrkelsen af dialogen mellem brugere og
beslutningstagere.
Servicebutikken vil i forhold til relevante frivillige
sociale organisationer skabe rum for sociale aktiviteter, der retter sig mod
Socialforvaltningens samlede målgruppe, hvor det særlige fokus vil rette sig
mod børn, familier og børnefamilier med særlige behov. Servicebutikkerne vil
således med sine lokalefaciliteter kunne huse en lang række aktiviteter i bred forstand,
der tilgodeser Socialforvaltningens målgrupper (handicappede, psykisk syge og
voksne med særlige behov). De frivillige aktiviteter vil i samspil med Servicebutikkernes
position som socialcentrenes forpost kunne skabe en vigtig dynamisk faktor for
især den forebyggende indsats.
Servicebutikkerne skal spille en væsentlig rolle i forhold
til, at barnet og den unges problemer netop skal løses i samarbejde med
familien, og som sådan skal de nye Servicebutikker kunne danne en god ramme om
en sådan familieorienteret indsats. Servicebutikken skal således være en
ressource for borgerne, der kan spille sammen med de lokale børnefamilieteams
borgerrettede aktiviteter. Hvor det findes nødvendigt, vil der derfor være en
tæt forbindelse til at iværksætte og udføre undersøgelsesarbejde, samtaler med
børn og forældre, netværksmøder, familierådslagning og familiebehandling. En af
de nye familieorienterede og familiebehandlende arbejdsformer, der kunne tænkes
ind i Servicebutikkernes rammer, er forebyggelsesprogrammet "Familien i Centrum",
der dels sigter på at bevare flere udsatte børnefamilier samlet og dels skal
generere metode- og kompetenceudvikling i børnefamilieteamene.
Servicebutikken tænkes ligeledes at skulle være et godt
kontaktrum i det familieorienterede arbejdet med kriminelle unge og deres
forældre, i den forbindelse også unge/familier med anden etnisk baggrund end
dansk. Samlet set skal Servicebutikkerne kunne skabe et åbent rum for
forskellige sociale – frivillige - som forvaltningsmæssige tiltag og kulturelle
aktiviteter, der primært retter sig imod sårbare familier, men også andre dele
af forvaltningens virksomhed.
Det vil være en mulighed, at Servicebutikkerne kan huse
ungerådgivningen og hybel projekter. Når nogle af socialcentrenes aktiviteter således
kanaliseres ud i Servicebutikken, vil den generelle forøgelse af
personaleressourcerne, betyde at den enkelte Servicebutik bliver mindre sårbar
i forhold til personaleforhold, set i forhold til den nuværende situation, hvor
flere Servicebutikker ofte afhænger af kun én koordinator.
I det koordinerende tværfaglige samarbejde kan
Servicebutikkerne huse og facilitere tværfagligt samarbejde mellem
socialcentrene, daginstitutioner, skole, fritidsklubber mm., hvilket blandt
andet går under betegnelsen § 37a grupper.
Med et fokus, der primært retter sig mod børnefamilier med
særlige behov, vil det være hensigtsmæssigt, at Servicebutikkerne skifter navn
til enten: "Rådgivning for Børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen".
Det nye koncept for Servicebutikkerne betyder, at
Servicebutikken, med udgangspunkt i de enkelte bydeles lokale behov,
befolkningssammensætning og befolkningskarakteristikas, kommer til at danne
rammen om en lang række familieorienterede arbejdsformer og aktiviteter, hvor
der vil være mulighed for at iværksætte en lang række støttende foranstaltninger.
SAGSBESKRIVELSE
Servicebutikkernes
aktuelle situation
Der
eksisterer i dag 10 servicebutikker, der dækker 11 bydele.
Aktuelt
deles Christianshavn og Indre By om en Servicebutik, og lokalområderne
Amagerbro, Brønshøj/Husum, Kgs. Enghave og Valby har ingen.
Det
skyldes at:
·
Brønshøj/Husums
Servicebutik måtte lukke, da udlejer har opsagt lejekontrakten
·
Det
på Amagerbro endnu ikke har været muligt at finde egnede lokaler
·
Valby
og Kgs. Enghave var som tidligere forsøgsbydele ikke umiddelbart omfattet af
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning (Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget 94/98) om at etablere Servicebutikker i alle lokalområder
Servicebutikkerne
har et samlet budget på 7 mio. kr. årligt (2004-pl), der er placeret på fkt.
5.46 – rådgivningsinstitutioner under bevillingsområdet for børnefamilier med
særlige behov.
I forhold til den nye
struktur i Københavns kommune skal Servicebutikkernes antal fremover tilpasses
den nye lokale struktur.
Evaluering af
Servicebutikkerne og nyt koncept i høring
På mødet den 22. september
2004 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at:
·
Der gennemføres
en ekstern evaluering af Servicebutikkerne.
·
Evalueringen
sendes i høring hos udvalgte brugergrupper.
·
Evalueringen og
høringen danner baggrund for en ny indstilling til Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget, der indeholder forslag til et nyt koncept for
Servicebutikkerne.
·
Evalueringen
finansieres af ubrugte budgetmidler til Servicebutikkerne for 2004
(Budgetområde 2, funktion 5.46).
Den 1. december 2004
godkendte Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget forvaltningens oplæg til
evaluering af Servicebutikkerne og tiltrådte, at oplægget blev fremsendt til
PLS Rambøll, Deloitte og Cowi A/S m.h.p., at indhente bud på pris og metode.
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen valgte COWI A/S til at udføre evalueringen og den
5. april forelå deres rapport og debatoplæg (bilag 5 og 6).
Konklusionerne i Cowis
rapport handler overordnet om:
- Det oprindelige konceptet er formuleret så bredt,
at det er svært at definere, hvad der forventes, at Servicebutikken skal
kunne opnå.
- Konceptet er sårbart idet, at det er
personafhængigt ofte af kun én koordinator.
- Organiseringen af Servicebutikken er ikke
stringent i forhold til ledelse, hvilket giver utydelighed i forhold til
krav og ansvar.
- I forhold til de aktiviteter, som foregår i
Servicebutikkerne, er der meget store forskelle både med hensyn til
aktivitetsniveau og indhold.
- Undersøgelsen peger på, at synligheden af Servicebutikken
er dårlig.
- Med hensyn til frivillige, som er tilknyttet
Servicebutikken, viser undersøgelsen, at antallet svinger fra 0-55
personer.
- De frivillige organisationer/foreninger/brugere –
private som offentlige er meget tilfredse med Servicebutikkerne.
Udarbejdelsen af det nye
koncept for Servicebutikkerne
Med udgangspunkt i COWI's
materiale udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et debatoplæg med
et nyt koncept for Servicebutikkerne, der blev sendt i høring i perioden 24.
juni til 15. august 2005. Det nye koncept havde et klart fokus på børnefamilier
med særlige behov og knytter sig til formålsbestemmelsen i Serviceloven § 32,
der siger at:
"Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der
har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for
disse børn og unge, at de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan
opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som
deres jævnaldrende".
Derudover tog konceptet
udgangspunkt i, at der i Serviceloven § 32, stk. 4. anføres at:
"Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt
muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken".
I relation til ovenstående
lovgivningsmæssige konkretiseringer indeholder forvaltningens forslag til et
nyt koncept en række tilbud, som Servicebutikken vil kunne danne en lokal ramme
om.
Ligeledes afspejlede
udformningen af det nye koncept kommunens mulighed for at opfylde Serviceloven
§ 5, der anfører at:
"Kommunen sørger for, at forældre med børn og unge
eller andre, der faktisk sørger for et barn kan få en gratis familieorienteret
rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til
ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige
forhold må antages at have behov for det".
I Socialministeriets
vejledning om særlig støtte til børn og unge under kap. 1. punkt 4 peges der
på, at placeringen af denne rådgivning som et åbent tilbud
"…med fordel kunne etableres i utraditionelle omgivelser, der er geografisk
adskilt fra den almindelige kommunale forvaltning, fx familiehuse eller familieværksteder".
Således foreslås det i det
nye koncept, at Servicebutikken som socialcentrenes forpost ville kunne skabe
et rum for sådanne familieorienteret arbejdsformer og rådgivning i forhold til
børnefamilier med særlige behov (bilag 2.)
Ligeledes har
Socialforvaltningen i forhold til den eksisterende praksisviden om de
forskellige Servicebutikkers virke haft mulighed for at lade sig inspirere af
Indre Østerbros Servicebutik, som et godt fungerende eksempel på, hvordan et
fokus på børnefamilier med særlige behov kan kombineres med den mere åbne og
anonyme rådgivning og sundhedsplejerskernes virke.
Resultatet af den første Høring
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
debatoplæg blev sammen med evalueringsrapport og debatoplæg fra Cowi A/S, der
fungerede som baggrundsmateriale, sendt til høring på de 15 lokalcentre og i de
10 Servicebutikker.
Via Servicebutikkerne blev
frivillige organisationer/foreninger/brugergrupper og individuelle brugere
bedt om at afgive høringssvar. Lokalcentrene blev bedt om at afgivet et samlet
høringssvar.
I alt indkom der høringssvar
fra:
- 11 lokalcentre
- 25 frivillige
organisationer/foreninger/brugergrupper
- 1 frivillig
- 9 brugere.
Hvem svarede og de
overordnede linier i høringssvarene
Svar fra frivillige
organisationer/foreninger/brugergrupper – private og offentlige.
- Sundhedsplejerskerne, Vanløse Servicebutik.
- Børne- og Ungdomstandplejen og Styregruppen, Servicebutikken
Indre Nørrebro (kaldet Sundhedshuset)
- Frivillige psykologer, Servicebutikken Sundby
Nord.
- Projektbasen, Servicebutikken Sundby Nord.
- Baggrundsgruppen, Servicebutikken Sundby Nord.
- Psykologisk rådgivning for ældre, Servicebutikken
Sundby Nord.
- Vika Nabokontakt migræneforening, Servicebutikken
Sundby Nord.
- Motionshold, Servicebutikken Sundby Nord.
- Madværksted, Servicebutikken Sundby Nord.
- Familieklubben, Servicebutikken Sundby Nord.
- Klubben sammen med Landsorganisationen for
Familieklubberne i Danmark, Servicebutikken Sundby Nord.
- ADA (Amager Dag- og Aftenhøjskole)
Servicebutikken Sundby Nord.
- Mødregruppe, Servicebutikken Ydre
Nørrebro.
- Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken,
Servicebutikken Ydre Nørrebro.
- Psykologisk Korttids Rådgivning, Servicebutikken
Ydre Nørrebro.
- Angstforeningen, Servicebutikkerne
Ryvang, Sundby Nord og Sundby Syd.
- Ansatte, Servicebutikken Christianshavns og Indre
By.
- Gruppe rettet mod autisme, Servicebutikken
Christianshavns og Indre By.
- Læseskolen, Servicebutikken Christianshavns og
Indre By.
- OA- mandagsgruppen, Servicebutikken Indre
Østerbro.
- Psykologisk Korttids Rådgivning, Servicebutikken
Vesterbro.
- Mødestedet, Servicebutikken Vesterbro.
- Mæglingshjælpen, Servicebutikken Vesterbro.
- Kritisk retshjælp.
Denne gruppe af høringssvar
udtrykker en bekymring for, at de frivillige kræfter vil blive udelukket, hvis
forvaltningens forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne vedtages. Mange
peger på, at det vil forringe tilbudene til borgerne, og de frygter, at
tilbudene ensrettes. Enkelte ser på forvaltningens forslag med positive øjne og
taler for, hvordan frivillige kan inddrages. De fleste peger på, at målgruppen
i det foreslåede koncept er for snæver.
Brugere og frivillig
- Tre brugere af Servicebutikken på Christianshavn
og Indre by
- To brugere af Servicebutikken i Sundby Nord
- To brugere af Servicebutikken Vesterbro
- En bruger af Servicebutikken Indre Nørrebro
(Sundhedshuset)
- En bruger af Servicebutikkerne generelt.
- Medarbejder fra Sundby Nord
Brugere og frivillige medarbejdere
udtrykker generelt tilfredshed med den behandling, som de har fået i deres
Servicebutik. De er gennemgående skeptiske overfor en eventuel ensretning af
tilbudene og ønsker at bevare den brede målgruppe.
Lokalcentre
- Ryvang
- Vanløse
- Ydre Nørrebro
- Indre Nørrebro
- Sundby Nord
- Sundby Syd
- Christianshavn
- Indre Østerbro
- Bispebjerg
- Vesterbro
- Indre By.
Lokalcentrene opfatter
generelt forvaltningens forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne
positivt. Indre Østerbros lokalcenter peger på at de allerede har positive
erfaringer med at have en Servicebutik, der er forankret i børnefamilieteamet,
og som sådan har mange af de tilbud, som det foreslåede koncept anviser. To ud
af de elleve lokalcentre tager afstand fra forslaget og ønsker, at det
hidtidige koncept skal fortsætte. To lokalcentre mener, at målgruppen bør
omfatte børn og familier på et mere generelt plan.
De fleste opfatter, at det
vil være en stor fordel at bevare sundhedsplejen i Servicebutikkerne. De fleste
lokalcentre hilser konceptet velkommen i forhold til at rette et større fokus
på forebyggelse. En del af lokalcentrene peger på, at det vil være
hensigtsmæssigt at bibeholde en del af de frivillige resurser, som Servicebutikkerne
i dag besidder. Ca. halvdelen af lokalcentrene ville finde det udmærket at
lægge ungerådgivningen ind under Servicebutikken, hvor den anden halvdel af
lokalcentrene ikke finder dette som en fordelagtig mulighed.
Høringssvarene førte til
ændringer i forslaget til det nye koncept.
På baggrund af de indkomne
høringssvar udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et revideret
forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne, hvor følgende ændringer
indgik:
·
·
Inddragelse
af frivillige, der arbejder i forhold til børn og familier, med særlig fokus
omkring børnefamilier med særlige behov, vil kunne inddrages i det omfang
børnefamilieteamet finder det relevant.
Den
udvidede høringsrunde
Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 7. september 2005, at høringen i
forhold til "Det nye koncept for Servicebutikkerne" skulle udvides og at
Integrationsudvalget, Integrationsrådet, Udvalget for Demokrati- og
Serviceudvikling, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kontaktudvalget for Frivilligt
arbejde og relevante kontorer og institutioner i Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen i den forbindelse også skulle høres.
Høringsperioden løb fra den 15. september til den 17. oktober 2005.
Der er
kommet høringssvarsvar fra:
Kontaktudvalget
for Frivilligt arbejde, Integrationsrådet, kontoret for Børnepasning og Sundhed
(K06), Servicebutikken "Sundhedshuset" på Indre Nørrebro, Sundhedsplejerskerne
på Ydre Nørrebro og Sundhedsplejen på Vesterbro.
Nedenfor
skitseres nogle generelle linier i de enkelte svar:
1) Kontaktudvalget for Frivilligt
arbejde
Kontaktudvalget
finder det tydeligvis ikke fornuftigt at opretholde Servicebutikkerne, som de
fungerer i dag. De peger på vigtigheden af, at de kommer til at fremstå synligt
og at de bliver bemandede, således at de ikke fremstår så sårbare, som det er
tilfældet med de eksisterende Servicebutikker. Kontaktudvalget lægger i øvrigt
vægt på inddragelse af frivillige i arbejdet omkring børnefamilier gennem
samarbejde med relevante organisationer.
2) Integrationsrådet
Integrationsrådet
rejser i deres høringssvar tvivl om, hvorvidt Servicebutikkerne vil kunne
tilbyde særlige aktiviteter til udsatte familier med anden etnisk baggrund end
dansk og anbefaler, at det sikres, at medarbejderne i Servicebutikkerne er
kvalificerede og uddannede til at varetage problemstillinger og tackle mødet
med udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk. I den forbindelse
mener Integrationsrådet, at der bør ansættes medarbejdere med sproglige kompetencer/tosprogede
medarbejdere.
3) Kontoret for Børnepasning og
Sundhed (K06)
Generelt
peger kontoret for Børnepasning og Sundhed på, at Familie – og
Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til et nyt Koncept for Servicebutikkerne
lever op til COWI's anbefalinger om at ensrette Servicebutikkens tilbud,
afgrænse målgruppen og knytte Servicebutikkernes aktiviteter sammen med andre
kommunale foranstaltninger. Kontoret for Børnepasning og Sundhed kunne godt
ønske sig et fortsat stigende tværfagligt samarbejde, der involverer
forskellige faggrupper, herunder sundhedsplejeskerne. Derudover giver kontoret udtryk
for lidt usikkerhed i forhold til, hvor mange af sundhedsplejerskernes nuværende
aktiviteter (Åbent Hus, foredrag, undervisning af forældregrupper og
forskellige netværksskabende aktiviteter), som vil kunne fortsætte i
forbindelse med ændringen af konceptet. I den forbindelse ytrer kontoret ønske
om, at sådanne aktiviteter vil kunne fortsætte.
4) Servicebutikken "Sundhedshuset"
på Indre Nørrebro
Sundhedshuset
på Indre Nørrebro er glade for den måde, som deres nuværende Servicebutik
fungere på. De peger på vigtige funktioner, som de også fremover mener, at
Servicebutikken bør indeholde: At være et anonymt tilbud for alle borgere; et
bredt tværfagligt tilbud, et let tilgængeligt og ufarligt tilbud; et fleksibelt
tilbud, der tager udgangspunkt i borgeres behov i de enkelte bydele; et tilbud
som allerede er forankret lokalt; er et tilbud for borgere med anden baggrund
end dansk, og at det forbliver et rat sted at komme.
5) Sundhedsplejerskerne på Ydre
Nørrebro
Sundhedsplejerskerne
på Ydre Nørrebro vil gerne sikre sig at deres aktivitet Åbent hus kan fortsætte
i fremtidens Servicebutikker. De peger på sig selv som "brobyggere" i forhold
til lokalforvaltningen og finder det vigtigt at det nye koncept lægger vægt på
forebyggelse. De ønsker ligeledes at bibeholde jordemoder konsultationerne i
deres Servicebutik.
6) Sundhedsplejen på Vesterbro
Sundhedsplejen
på Vesterbro lægger især vægt på den forbyggende indsats de via deres arbejde i
Servicebutikken udøver. De Vesterbro tager ikke afstand fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
debat oplæg, men ønsker således stadig et tilbud, hvor også tidligindsats og
forebyggelse er tilstede.
Justeringer
efter den udvidede høringsrunde
På
baggrund af høringssvarene fra den udvidede høringsrunde (bilag 4) har Socialforvaltningen
justeret på ordlyden i konceptet således, at der ikke skulle være tvivl om, at
sundhedsplejerskernes aktiviteter, med deres forbyggende indfaldsvinkel, kan
have hjemme i Servicebutikkerne. Servicebutikkerne vil ligeledes give plads til
frivillige, der arbejder med målgruppen, der falder inden for
Socialforvaltningens samlede fokusområder (handicappede, psykisk syge og voksne
med særlige behov). Derudover er der lagt vægt på, at der fortsat vil være åben
anonym rådgivning, således at der ikke i denne forbindelse kræves visitation
til Servicebutikken. I forhold til det familieorienterede arbejde, som tænkes udført
i Servicebutikkerne, er det blevet tilføjet, at det også retter sig mod
unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk.
Det forslaget til et nyt
koncept for Servicebutikkerne, som Socialforvaltningens således lægger frem til
godkendelse, er udarbejdet på baggrund af resultaterne og anbefalingerne i
COWIs evaluering af Servicebutikkerne (bilag 5), tilrettet i forhold til
høringssvarene i første høringsrunde og justeret til i forhold til
høringssvarene i den udvidede høringsrunde.
I det nye koncept for
Servicebutikkerne har forvaltningen valgt at fokusere på børnefamilier med
særlige behov
KONCEPTET
Servicebutikkerne skal primært rette sig mod
børnefamilier med særlige behov. Formålet med at give tilbud og yde støtte til
børnefamilier, der har særlige behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår
for børn og unge i disse familier, så de, på trods af deres individuelle
vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse,
udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (jf. SEL § 32).
Tilbud og støtte til børnefamilier med særlige behov skal
ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge
så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø (jf. SEL § 32,
stk. 2). I en sådan forbindelse skal Servicebutikkerne forstærke muligheden for
denne tidlige indsats.
De lokale Servicebutikker skal således være socialcentrenes
forpost i forbindelse med denne tidlige indsats, hvor de lokale og hyggelige
omgivelser skaber rammen omkring forvaltningens hjælp til disse familier. På
den måde vil Servicebutikkernes mere åbne og uformelle rum også være
medvirkende til at skabe bro mellem borger og system. Sundhedsplejerskernes
aktiviteter ville kunne placeres i Servicebutikkerne. Sundhedsplejerskerne har
som faggruppe et bredt kendskab til flertallet af børnefamilierne i Københavns
kommune, hvorfor deres aktiviteter omkring børnefamilier i Servicebutikken vil
give mulighed for tidligt at rette et særligt fokus på de børnefamilier, som
behøver særlig støtte.
Som socialcentrenes forpost skal Servicebutikken kunne
tilbyde åben anonym rådgivning til alle børn og familier. Servicebutikkerne
åbne tilbud om rådgivning skal kombineres med muligheden for hjælp til de
børnefamilier, der måtte have særlige behov. På den måde kommer Servicebutikken
til at spille en væsentlig rolle i styrkelsen af dialogen mellem brugere og beslutningstagere.
Servicebutikken vil i forhold til relevante frivillige
sociale organisationer skabe rum for sociale aktiviteter, der retter sig mod
Socialforvaltningens samlede målgruppe, hvor det særlige fokus vil rette sig
mod børn, familier og børnefamilier med særlige behov. Servicebutikkerne vil
således med sine lokalefaciliteter kunne huse en lang række aktiviteter i bred
forstand, der tilgodeser Socialforvaltningens målgrupper (handicappede, psykisk
syge og voksne med særlige behov). De frivillige aktiviteter vil i samspil med
Servicebutikkernes position som socialcentrenes forpost kunne skabe en vigtig
dynamisk faktor for især den forebyggende indsats.
Servicebutikkerne skal spille en væsentlig rolle i forhold
til, at barnet og den unges problemer netop skal løses i samarbejde med
familien, og som sådan skal de nye Servicebutikker kunne danne en god ramme om
en sådan familieorienteret indsats. Servicebutikken skal således være en
ressource for borgerne, der kan spille sammen med de lokale børnefamilieteams
borgerrettede aktiviteter. Hvor det findes nødvendigt, vil der derfor være en
tæt forbindelse til at iværksætte og udføre undersøgelsesarbejde, samtaler med
børn og forældre, netværksmøder, familierådslagning og familiebehandling. En af
de nye familieorienterede og familiebehandlende arbejdsformer, der kunne tænkes
ind i Servicebutikkernes rammer, er forebyggelsesprogrammet "Familien i
Centrum", der dels sigter på at bevare flere udsatte børnefamilier samlet og
dels skal generere metode- og kompetenceudvikling i børnefamilieteamene.
Servicebutikken tænkes ligeledes at skulle være et godt kontaktrum
i det familieorienterede arbejdet med kriminelle unge og deres forældre, i den
forbindelse også unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk. Samlet set
skal Servicebutikkerne kunne skabe et åbent rum for forskellige sociale –
frivillige - som forvaltningsmæssige tiltag og kulturelle aktiviteter, der
primært retter sig imod sårbare familier, men også andre dele af forvaltningens
virksomhed.
Det vil være en mulighed, at Servicebutikkerne kan huse ungerådgivningen og hybel projekter. Når nogle af socialcentrenes aktiviteter således kanaliseres ud i Servicebutikken, vil den generelle forøgelse af personaleressourcerne, betyde at den enkelte Servicebutik bliver mindre sårbar i forhold til personaleforhold, set i forhold til den nuværende situation, hvor flere Servicebutikker ofte afhænger af kun én koordinator. < o:p>
I det koordinerende tværfaglige samarbejde kan
Servicebutikkerne huse og facilitere tværfagligt samarbejde mellem socialcentrene,
daginstitutioner, skole, fritidsklubber mm., hvilket blandt andet går under
betegnelsen § 37a grupper.
Med et fokus, der primært retter sig mod børnefamilier med
særlige behov, vil det være hensigtsmæssigt, at Servicebutikkerne skifter navn
til enten: "Rådgivning for Børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen".
Det nye koncept for Servicebutikkerne betyder, at
Servicebutikken, med udgangspunkt i de enkelte bydeles lokale behov, befolkningssammensætning
og befolkningskarakteristikas, kommer til at danne rammen om en lang række
familieorienterede arbejdsformer og aktiviteter, hvor der vil være mulighed for
at iværksætte en lang række støttende foranstaltninger.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Finansieres inden for den nuværende økonomiske ramme.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
1. Servicebutikkernes koncept fra 1999.
2. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens debatoplæg
der blev sendt til høring 24. juni til 15. august.
3. Det justerede koncept efter første høringsrunde.
4. Høringssvar fra den udvidede høringsrunde (1-6)
5. COWI A/S rapport om Servicebutikkerne
6. COWI A/S debatoplæg
Grethe Munk
/
Vicedirektør