Plan for Socialforvaltningens kriseberedskab (Bilag)
Plan for Socialforvaltningens kriseberedskab (Bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 7. juni 2006
10. Plan for Socialforvaltningens kriseberedskab (Bilag)
SUD 260/2006 J.nr. 260/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller
at Socialudvalget tager vedlagte plan for Socialforvaltningens kriseberedskab til efterretning.
RESUME
Socialforvaltningens kriseberedskab er en del af kommunens samlede kriseberedskab, som skal forelægges Beredskabskommissionen på dennes møde d. 18. august. Forinden ønskes, at de respektive fagudvalg forholder sig til pågældende forvaltnings delplan.
Planen fastlægger de procedurer for alarmering, indsatser og information, der træder i kraft, når der indtræffer en ulykke, krise eller kriseagtig hændelse, som kræver Socialforvaltningens medvirken.
Nærværende plan er en opdatering af den plan, som Socialudvalget blev orienteret om på sit møde d. 8. marts i år. Planen er udarbejdet på baggrund af anvisninger fra Københavns Brandvæsen, som koordinerer arbejdet med beredskabsplanerne.
SAGSBESKRIVELSE
Socialforvaltningens kriseberedskab bistår borgerne med midlertidig indkvartering og genhusning, umiddelbar krisehjælp og anden social hjælp samt omsorg i forbindelse med evakuering på grund af brand og andre katastrofer, kriser eller kriselignende situat ioner.
Der skelnes mellem tre former for indkvartering:
· Kortvarigt ophold uden overnatning (ved midlertidig evakuering i forbindelse med afspærringer)
· Midlertidig indkvartering på opsamlingssteder (under 48 timers ophold)
· Midlertidig indkvartering på overnatningssteder (hvor det ikke umiddelbart er muligt at vende tilbage til sin bolig)
Indsatsen omfatter borgere og ansatte, der opholder sig på
ulykkesstedet, herunder information til pårørende, der henvender sig.
Socialforvaltningen har – i overensstemmelse med forskrifterne i den generelle beredskabsplan – etableret en krisegruppe, som sikrer at forvaltningens beredskabsplaner til enhver tid er opdateret, og som kan træde sammen ved større krise- og katastrofesituationer. Forvaltningens krisegruppe er repræsenteret i det samlede kommunale beredskab ved en repræsentant i Den Administrative Stab og træder sammen, når dette varsles eller efter behov.
Den Sociale Døgnvagt fungerer som forvaltningens døgnberedskab og varetager samordningen af forvaltningens kriseberedskab samt stiller lokaliteter til rådighed for krisegruppen.
De lokale socialcentre og tilhørende institutioner dækker det lokale beredskab i almindelig åbningstid, i samarbejde med Den Sociale Døgnvagt.
Socialforvaltningen har indgået aftale om samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om fælles opgaveløsning.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Socialudvalget positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
· Plan for Socialforvaltningens kriseberedskab, inkl. bilag
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen