Temadrøftelse om frivillighed og samskabelse

Samskabelse og frivillighed er sat på dagsordenen af Socialudvalget. Socialudvalget skal drøfte rammerne for forvaltningens videre arbejde på området.

Socialforvaltningen indstiller;

1)     At Socialudvalget drøfter rammerne for Socialforvaltningens videre arbejde med frivillighed og heriblandt diskuterer former for og konsekvenser ved brug af de forskellige modeller for civilsamfundsinddragelse

Velfærd er ikke bare lig med de ydelser, der produceres af det offentlige og særligt kommunerne. Velfærd skabes i et fællesskab. Det sker i et samarbejde mellem borgerne, de frivillige, lokalsamfundet og kommunen. Samskabelse og frivillighed er derfor også sat på dagsordenen af Socialudvalget, og indgår bl.a. som et væsentligt element i det grundlagspapir, som skal danne rammen om Socialudvalgets arbejde frem til 2017, og som udvalget også præsenteres for i dag. Socialudvalget bør derfor drøfte rammerne for forvaltningens videre arbejde med frivillighedsområdet.

Når der tales om frivillighed, civilsamfundsinddragelse og samskabelse i Københavns Kommune bruges ofte enslydende begreber, som dog typisk er ladet med forskellig værdi og betydning. Mange aktører på det sociale område taler om samskabelse/co-creation og samproduktion/co-production. Pointen med begge modeller er, at civilsamfundet inddrages i udviklingen af nye tilbud. Modellerne rummer potentialer og muligheder, som kan løfte socialforvaltningens arbejde, men er også forbundet med forskellige risici og krav om afgivelse af indflydelse på flere niveauer.

Det er derfor centralt, at Socialudvalget drøfter rammerne og konsekvenserne ved brug af de forskellige modeller for inddragelse af civilsamfundet.

I drøftelsen er det hensigtsmæssigt, at Socialudvalget diskuterer fordele og ulemper ved de forskellige modeller for civilsamfundsinddragelse, og drøfter i hvor høj grad, Socialforvaltningen skal indgå reelle samskabelsesprojekter med frivillige organisationer, hvor alt fra idéudvikling over implementering til evaluering udføres i fællesskab.

Socialforvaltningen vil gerne arbejde mere proaktivt og strategisk med samskabelse og frivilligt socialt arbejde.

Socialforvaltningen har allerede i dag flere berøringsflader med den frivillige verden. Det sker både ude på de enkelte tilbud til vores borgere, f.eks. på Herbergscentret på Sundholm, hvor Dansk Røde Kors i samarbejde med Socialforvaltningen har organiseret en række frivillige til at tilbyde samvær og netværk for hjemløse og følge dem i overgangen til egen bolig, eller i forbindelse med kommunens boligsociale indsatser, hvor frivillige foreninger og beboere byder ind med tilbud om eksempelvis lektiehjælp og samvær til områdets børn og unge, og konkret i forbindelse med uddeling af § 18-puljen til frivilligt socialt arbejde. Et mere samskabelsesorienteret eksempel på samarbejde mellem forvaltningen og civilsamfundet er udviklingen af APP’en Min Vej, som er en APP, der hjælper unge sindslidende med at strukturere deres hverdag og følge udviklingen af deres mentale sundhed, og som flere brugere af psykiatrien deltog i udviklingen af. Forvaltningen vil gerne arbejde mere med den slags samskabelse - og sikre en god synergi mellem det frivillige og forvaltningen.

Samskabelse – en begrebsafklaring

Når der tales om samskabelse er det af og til uklart, hvad det er for former for samskabelse, der er på tale. Som forvaltningen ser det, er der, udover de mere almindelige former for frivilliginddragelse, man kan benytte sig af på forvaltningens tilbud, tale om to modeller, som kan passes ind under det bredere samskabelsesbegreb.

Den ene model omhandler, det der kaldes co-creation. Her inviteres civilsamfund (brugere, frivillige/organisationer, interessenter) til at deltage i idéudviklingen af nye tilbud. Civilsamfundet får her mulighed for at komme til orde i forhold til bekymringer, ønsker og behov, men det forbliver i udviklingsfasen. Selve udførslen og den egentlige udformning af en ny indsats varetages af forvaltningen. Co-creation skaber således dialog på tværs af forskelle, større indsigt, forståelse og læring imellem samarbejdspartnerne. Denne form for civilsamfundsinddragelse benyttes allerede i forvaltningen, f.eks. lige nu i forbindelse med udvikling af misbrugsområdet.

Den anden model kaldes co-production. Her er der tale om, at civilsamfundet inviteres helt ind i maskinrummet, hvor de i samarbejde med socialforvaltningen definerer problemer, opstiller løsningsmodeller og – i det længe træk – implementerer løsningerne. De frivillige/civilsamfundet forstås altså i denne forbindelse ikke som ’eksterne’ samarbejdspartnere der tilvejebringer nye visioner eller udfører bestemte opgaver for forvaltningen, men som medskabere. De har ejerskab og dermed også bestemmelsesret over det givne projekt, og deltager på lige fod fra udviklingsfase over implementering til evaluering.

At arbejde med co-production kræver mod – mod til at tænke på tværs, at afgive indflydelse og at investere i nytænkning. Til gengæld vil denne form for samskabelsesprojekter kunne danne en platform for en styrket sammenhængskraft i kommunen, idet borgere på kryds og tværs af forvaltningens tilbud, og ikke blot modtagere af dem. Denne model kan potentielt transformere utilfredse borgere der modtager services, til aktive velfærdssamarbejdspartnere.

Vi ønsker at åbne mere op for de frivillige og sætte borgeren i centrum

Socialforvaltningen ønsker at udvikle velfærden til vores borgere yderligere ved at inddrage civilsamfundet (brugere, frivillige, pårørende) i udviklingen af vores tilbud. At inddrage civilsamfundet i udviklingen af socialforvaltningens tilbud vil øge værdien og effekten af disse tilbud, fordi selve udviklingsfasen også inddrager dem, det handler om; borgerne.

Når vi fremadrettet arbejder med udviklingen af samarbejdet mellem SOF og civilsamfundet og den frivillige verden, skal der imidlertid rettes opmærksomhed mod, at det ikke nødvendigvis på alle tilbud og blandt alle brugere vil give mening at øge den frivillige indsats på tilbuddet. Der vil med al sandsynlighed være steder, hvor et samarbejde med den frivillige verden hverken er nødvendigt eller muligt grundet tilbuddets karakter eller brugernes situation. Det vil ligeledes være kontekstafhængigt hvilke former for civilsamfundsinddragelse og samarbejde, der giver mening. I nogle sammenhænge vil et fokus på den såkaldte brugerfrivillighed være at foretrække, idet brugeren her oplever sig selv som bidragende part og får styrket sine kompetencer og særligt sit selvværd og følelse af tilhør. I andre tilfælde kan det handle om at benytte frivillige til at varetage forskellige (relations- og samværsprægede) aktiviteter på de allerede eksisterende tilbud, og i helt andre tilfælde vil det være oplagt at inddrage og samarbejde med frivillige og civilsamfund i udviklingen af nye tilbud.

Også hensynet til medarbejderne i SOF skal man her holde sig for øje, og i udviklingen af samarbejdet med den frivillige verden vil det være nødvendigt løbende at sikre, at samarbejdet både giver mening for medarbejdere, frivillige og brugere. Det kræver en særlig indsats at fastholde, screene og varetage de frivilliges interesser også, hvorfor frivillighed ikke er gratis, men er noget, der skal investeres i. På KL’s sociale topmøde 2013 blev frivillighed og samskabelse også drøftet, med udgangspunkt i KL’s politiske udspil Investér før det sker. Materialet fra dagen kan hentes via linket indsat nederst i indstillingen, og give et mere overordnet indblik i, hvordan der kan arbejdes med samskabelse og frivillighed både på politisk og praktisk niveau.

Inddragelse af puljen til frivilligt socialt arbejde i udviklingen af Socialforvaltningens tilbud

Jf. indstillingen om nedsættelse af underudvalg til fordeling af § 18-midlerne, som også er på dagsordenen, støtter Socialforvaltningen allerede en del af det frivillige arbejde, der udføres i København via uddelingen af § 18-midler. Disse midler kunne med fordel tænkes ind i den generelle udvikling af samarbejdet med civilsamfundet på Socialforvaltningens område, ved at man f.eks. afsætte et givent beløb til egentlige co-productionprojekter, så forvaltningen kunne afprøve nye muligheder i forbindelse med udviklingen af kommunens indsats overfor sårbare og udsatte borgere.

På baggrund af ovenstående ønsker Socialforvaltningen derfor, at Socialudvalget diskuterer følgende:

-        Hvor meget civilsamfund og frivillige skal inddrages i udviklingen af Socialforvaltningens tilbud til borgerne? Både når der skal udvikles nyt, videreudvikles og udføres mindre projekter i forlængelse af allerede eksisterende tilbud?

-        I hvilke sammenhænge og blandt hvilke målgrupper, det i særlig grad vil styrke vores indsats og skabe merværdi for borgeren, hvis vi øger samarbejdet med civilsamfundet og de frivillige foreninger?

-        Hvilke krav vi kan og vil stille til de frivillige om fx effektmål, evaluering, økonomisk robusthed, indsatstype osv.?

Anette Laigaard                  

Link til materiale om samskabelse og frivillighed:
http://www.kl.dk/Social-service/KLs-sociale-temamode-16---17-maj-2013---med-temaet-Den-aktive-borger-i-social--og-sundhedspolitikken-id129990/