Driftsmodel for stofindtagelsesrummet i Halmtorvet 17
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget
- at Socialudvalget fastholder den oprindeligt planlagte fordeling af driftsmidler med 0,8 mio. kr. til værestedsaktiviteter, 0,9 mio. kr. til fremskudt behandling og 0,9 mio. kr. til sociale og kulturelle aktiviteter
- at Socialudvalget godkender, at kommunen er driftsherre for det kommende stofindtagelsesrum i Halmtorvet 17,
- at Socialudvalget godkender, at der, i tilknytning til stofindtagelsesrummet, etableres en følgegruppe med politisk deltagelse, som beskrevet i indstillingen, og
- at Socialudvalget udpeger tre udvalgsmedlemmer til følgegruppen, heraf to fra den store valggruppe og en fra den lille valggruppe.
Problemstilling
Stofindtagelsesfaciliteten vil blive den centrale funktion i Halmtorvet 17. Funktionerne i et stofindtagelsesrum er: et trygt miljø at indtage stoffer i, overvågning af stofindtagelsen, rådgivning om indtagelse af stoffer og eventuelt førstehjælp. Derudover er der mulighed for at hvile efter stofindtaget, akut sygepleje og rådgivning om - og brobygning til - sociale og sundhedsfaglige ydelser inklusive behandling.
Det ligger fast, at Halmtorvet 17 skal indeholde ovenstående funktioner. Derudover er der i budgetaftale 2014 afsat 2,6 mio. kr. i driftsmidler til yderligere funktioner fordelt på 0,8 mio. kr. til værestedsaktiviteter, 0,9 mio. kr. til fremskudt behandling og 0,9 mio. kr. til sociale og kulturelle aktiviteter. Socialudvalget bad på deres møde d. 22. januar 2014 Socialforvaltningen om at komme med et oplæg om disse funktioner.
Oplægget skulle også berøre fordele og ulemper ved kommunen hhv. en lokal aktør som driftsherre af stofindtagelsesrummet, og hvordan man kan sikre en lokal forankring med en kommunal driftsherre.
Løsning
Stofindtagelsesrum og øvrige aktiviteter
Værested
Stofindtagelsesrummene giver en særlig mulighed for at komme i kontakt med en brugergruppe, der - på trods af alvorlige sociale og sundhedsmæssige problemer - ikke altid søger hjælp. Man taler om et "lavtærskeltilbud", hvor det er let at komme ind af døren, fordi det er umiddelbart attraktivt, og der ikke bliver stillet krav, som brugeren kan blive skræmt væk af. Væresteder er også lavtærskeltilbud og matcher som sådan stofindtagelsesrummet. Et værested kan supplere stofindtagelsesrummet med tilbud om mad, ophold i ly og læ og socialt samvær i en tryg ramme, som de ikke altid oplever på gaden. Der er oprindeligt afsat 0,8 mio. kr. til værestedsdelen. Det er ikke tilnærmelsesvis finansiering til at holde et værested åbent i samme omfang som stofindtagelsesrummet, men midlerne vil kunne finansiere udvalgte åbningstider, hvor der er særligt behov.
Behandling
Traditionel behandling handler om terapeutiske samtaler, medicinering, gruppesamtaler og aktiviteter. Imidlertid har erfaringerne fra den fremskudte behandling i de hidtidige stofindtagelsesrum vist, at man skal tænke utraditionelt i forhold til brugergruppen. I sammenhæng med stofindtagelsesrummet er det mere præcist at tale om kontaktskabelse, motivationsarbejde, rådgivning og brobygning. Erfaringen har også vist, at det giver mening, at der er knyttet myndighedskompetence til de fremskudte behandlere, så der kan handles umiddelbart på behandlingsbehov. Kontakten til diverse hjemkommuner og hjemlande bliver også mere effektivt varetaget af myndighedspersoner.
Det centrale i aktiviteterne er den vedvarende intention om at hjælpe brugerne videre, når det er muligt. "Videre" vil sjældent være umiddelbart videre til et liv uden rusmidler, men kan også videre i bolig, til behandling i hjemkommune, til behandling i psykiatrien, til døgnbehandling eller til substitutionsbehandling. På den måde er "behandling" i regi af et stofindtagelsesrum også at forstå som en form for skadesreduktion. Også skadesreduktion for lokalområdet, når nogle af brugerne ikke mere er aktive i gaderne.
Aktiviteter
Aktiviteter kan være en bred vifte af tilbud, som både bygger videre på værestedets sociale samvær, og som understøtter intentionerne om at hjælpe brugerne videre. Aktiviteterne skal udvikles over tid og sammen med brugerne og lokalområdet. De foreløbige idéer, som er foreslået på et møde med lokale fagfolk og en brugerrepræsentant er undervisning af brugerne ved lokale, faglige kræfter; information fra politiet og sundhedsmyndigheder omkring farlige stoffer; undervisning i stofindtagelse og arrangementer sammen med lokale initiativer og foreninger.
Sammenfattende
Det giver fortsat mening at tænke både værested, behandling og aktiviteter i sammenhæng med stofindtagelsesrummet i Halmtorvet 17. Alle tre aktiviteter vil skulle udvikles i takt med erfaringerne om deres effekt i forhold til at mindske brugernes skader og lokalområdets gener.
Driftsherre
Det er forvaltningens vurdering, at fordelen ved en kommunal forankring særligt vil være en stærk sammenhæng mellem stofindtagelsesrummet og myndighedsopgaver og behandlingen. Det betyder, at det vil være lettere for stofindtagelsesrummet at integrere visitation til behandling og behandlingsydelser inkl. udlevering af substitutionsmedicin. Den kontakt man opnår med brugerne af rummet, vil hele tiden kunne ses i et udviklingsperspektiv. Det forhold, at cirka halvdelen af brugerne af stofindtagelsesrummet ikke er københavnere, kan også lettere adresseres ved kommunal drift, for det er kommunen, der hjælper med kontakt til hjemkommune og evt. hjemland. Udviklingen af behandlingen i stofindtagelsesrummet vil også lettere give inspiration til det samlede behandlingssystem, hvis driften er kommunal. Udfordringerne ved en kommunal forankring er at sikre samspillet med lokale kræfter, interesser og tilbud.
Fordelene ved at indgå driftsoverenskomst med private / lokale aktører om drift af stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 17 kunne være at opnå en stærk lokal forankring med et deraf følgende forstærket samarbejde med lokalområdet. En anden styrke kunne være en styrket inddragelse af frivillige som ressource, ligesom koordinering og samspil med andre tilbud i området formentlig ville kunne løftes af lokalt forankrede aktører. Desuden er der (også) selvejende institutioner, der har stærke kompetencer i arbejdet med målgruppen af udsatte borgere, som brugerne af stofindtagelsesrummene. Udfordringerne ved en lokal forankring vil være at fastholde et udviklingsperspektiv for brugerne af rummet, da behandlings- og myndighedsopgaver ligger i kommunalt regi, og fokus for selvejende institutioner - for nogles vedkommende - er på brugernes umiddelbare behov.
Det er forvaltningens samlede vurdering, at kommunen bør være driftsherre. Til grund for vurderingen ligger særligt styrken i samspillet mellem stofindtagelsesrum og myndighedsopgaver og behandling. Et samspil, som er afgørende for, at tilbuddene på Indre Vesterbro ikke alene er skadesreducerende tilbud men også bidrager til, at brugerne - når det kan lade sig gøre - kommer videre i livet.
Hvis Socialudvalget beslutter sig for en kommunal driftsherre skal der rettes opmærksomhed mod den vigtige lokale forankring på Indre Vesterbro. På Indre Vesterbro er der et stærkt socialt engagement, som blandt andet er kommet til udtryk i en lang kamp for at få indført stofindtagelsesrum. Desuden påvirker stofindtagelsesrummene brugernes ophold og bevægemønstre, hvilket kan påvirke både naboer, institutioner og erhvervsliv. Et kommunalt drevet stofindtagelsesrum skal integrere sig i bydelen, tage hensyn til naboer og skal drage nytte af det lokale engagement. Det skal ske gennem forpligtende samarbejder, hvor forvaltningen foreslår følgende:
Der nedsættes en lokal følgegruppe til stofindtagelsesrummet. For at sikre den relevante lokale repræsentation, bedes Vesterbro Lokaludvalg om at forestå udpegningen af lokale medlemmer herunder repræsentanter for de omkringliggende institutioner, erhverv og lejer/ejer/andelsforeninger. Følgegruppens opgave er at arbejde for det bedst mulige udbytte for brugerne af rummet og arbejde for færrest mulige gener for omgivelserne. For at sikre en politisk opmærksomhed inviteres to gange årligt en politisk følgegruppe - bestående af tre socialudvalgsmedlemmer - med til møderne.
I det daglige skal stofindtagelsesrummet sikre lokal integration ved at invitere relevante organisationer indenfor og lade dem gøre brug af lokaliteten. Det kan være Brugerforeningens Sprøjtepatrulje, der får base her; det kan være Gadejuristen der holder et kursus i aktivitetsrummet eller det lokale politi, som orienterer brugerne om et aktuelt farligt stof på gaden.
Derudover har forvaltningen ansvar for - sammen med Mændenes Hjem - der driver de nuværende stofindtagelsesrum og fortsat efter 2016 vil drive Skyen i Mændenes Hjem - at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem stofindtagelsesrummene på Indre Vesterbro.
Økonomi
Videre proces
Socialforvaltningen vil på baggrund af indstillingen gå i dialog med Københavns Ejendomme med henblik på udarbejdelse af egentlig anlægsindstilling. Anlægsindstilling forventes forelagt Socialudvalget i 4. kvartal 2014.
Den nærmere indretning af stofindtagelsesrummet sker i regi af et byggeudvalg, som omfatter Københavns Ejendomme, Socialforvaltningen, teknisk rådgiver og en bred række af kompetencer fra Indre Vesterbro, herunder Lokaludvalget, brugerrepræsentanter, Mændenes Hjem og Gadejuristen. Byggeudvalget holdt det første møde d. 1.4.2014.
Anette Laigaard /
Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.