Bevillingsmæssige ændringer pr. maj 2014
Socialudvalget skal med denne sag godkende budgetmæssige flytninger af ren teknisk karakter så budgettet ligger korrekt. Udvalget har mulighed for at anmode om flytninger i maj 2014.
Indstilling og beslutning
1. at Socialudvalget godkender tekniske bevillingsmæssige ændringer indenfor bevillingsområder (jf. tabel 2 og bilag 2).
2. at Socialudvalget godkender korrektioner af indtægts- og udgiftsbudget vedr. eksternt finansierede projekter (jf. tabel 3 og bilag 3).
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
3. at godkende tekniske bevillingsmæssige ændringer mellem bevillingsområder og udvalg (jf. tabel 4 og bilag 2).
Problemstilling
De budgetmæssige flytninger (bevillingsmæssige ændringer) der håndteres i denne sag er tekniske ændringer til tidligere politiske beslutninger. For eksempel hvis en aktivitet flytter område, så er det nødvendigt at budgettet ligeledes flytter med, ellers er der ikke dækning for aktivitetens forbrug på det nye område. Forvaltningen kan ikke bruge bevillingsmæssige ændringer til at få politisk godkendelse til sager der ikke tidligere er godkendt politisk.
Denne sag indeholder altså ikke nye politiske prioriteringer. Formålet er udelukkende at efterleve politiske beslutninger, så budgettet ligger på de rigtige konti i forhold til det politisk besluttede budget.
Bevillingsmæssige ændringer er en fagterm. Socialudvalgets budget er opdelt i målgruppeområder – også kaldet bevillingsområder – fx Borgere med handicap og Udsatte voksne, og det er den faktiske flytning af budgettet mellem disse områder, mellem forvaltninger eller internt på målgruppeområder, som medtages i denne sag. Det skal udvalgene godkende ifølge bevillingsreglerne, som Borgerrepræsentationen har vedtaget.
Løsning
Socialforvaltningen har behov for, at der i maj 2014 bliver flyttet foretaget omflytninger af i alt 73,3 mio. kr. Omflytninger skal sikre, at budgettet ligger på de rigtige konti i forhold til det politisk besluttede budget.
I de tre vedhæftede bilag kan man se, hvilke konti midlerne i dag ligger på og hvor de skal flyttes hen.
- Bilag 1 indeholder et kort overblik over de fire sager, hvor der skal foretages flest flytninger af midler
- Bilag 2 indeholder et samlet overblik over samtlige omflytninger, der skal foretages
- Bilag 3 indeholder de tekniske oplysninger om de korrektioner af indtægts- og udgiftsbudget vedrørende eksternt finansierede projekter, som også skal foretages i denne sag.
Eksempler på sager, hvor midler skal omflyttes
Pc-infrastruktur
Det er tidligere blevet besluttet at kommunens software og licenser skal være i Koncernservice. Udgiften til disse afhænger af det samlede antal pc’ere forvaltningerne har. Idet Socialforvaltningen siden bevillingen blev givet, har fået flere pc’ere, skal bevillingen til Koncernservice reguleres.
Videomøder
Der kom i forbindelse med budget 2014 et krav om at forvaltningerne skulle opnå besparelser i forlængelse af, at man har indført et nyt system, Unified Communications, der gør det muligt at holde videomøder og herved spare transporttid. Disse besparelser skal nu udmøntes i hele forvaltningen.
Boliger
Løbenr. 54, som omhandler byggeri af almene plejeboliger, er som enkeltstående sag, den sag hvor der flyttes flest midler, 19,4 mio. kr. Desuden omflyttes der 10,5 mio. kr. i forbindelse med helhedsrenoveringer og 7 mio. kr. pga. nyt målgruppesnit. Flytningerne sker for at sikre, at budgettet afspejler den administrative praksis og de gældende politiske aftaler.
Overblik over samtlige bevillingsmæssige ændringer
For at skabe et overblik over de bevillingsmæssige ændringer, der skal foretages, er de samlet under forklarende overskrifter i tabel 1. Løbenummeret henviser til den enkelte bevillingsmæssige ændring, som er udspecificeret i bilag 1 og 2.
Tabel 1: Overblik over bevillingsmæssige ændringer pr. maj 2014
Løbenr. |
Årsag til omflytning |
Beløb i 1.000 kr. |
10, 15, 29, 41 |
Omflytning af midler i forbindelse med Socialforvaltningens indkøbseffektiviseringer |
600 |
12, 14, 19, 20, 21, 30, 31, 36, 62 |
Omflytning af midler i forbindelse med Samling af administrative opgaver |
4.801 |
17 |
Omflytning af midler til drift af prognoseværktøj til det decentrale niveau |
1.316 |
50 |
Omflytning af midler mellem Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen i forbindelse med Netværket |
2.100 |
51,53 |
Omflytning af midler i forbindelse med helhedsrenoveringer |
10.450 |
52 |
Omflytning af midler mellem Socialudvalget og Økonomiudvalget i forbindelse med enkelmandsprojektet |
2.000 |
54 |
Omflytning af midler pga. byggeri af almene plejeboliger til borgere med handicap |
19.407 |
55 |
Omflytning af midler pga. overførsel af budget vedr. tandlægekonsultation |
2.136 |
56, 57 |
Omflytning af midler pga. budget til leje af bygninger |
755 |
34 |
Udmøntning af Task Force midler til sikker drift i forbindelse med VUM |
2.600 |
35 |
Omflytning af midler pga. korrigering af tryghedsplansmidler |
2.074 |
8 |
Omflytning af midler i forbindelse med nyt målgruppesnit |
7.000 |
1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 11, 13, 16, 18, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 32, 33, 37, 38, 39, 40, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 58, 59, 60, 61 |
Øvrige omflytninger: Omflytning af midler så budget følger forbrug Indeholder tekniske korrektioner, hvor der flyttes midler, så budgettet følger forbruget. Eksempelvis efterreguleres forvaltningerne i forhold til baselinebevilling til pc-infrastruktur. Socialforvaltningen har i den forbindelse anskaffet sig flere pc’er, hvilket medfører omplaceringer af budget til Koncernservice. |
14.721 |
1*, 2* |
Ændring vedr. eksternt finansierede projekter (bilag 3) |
3.346 |
I alt |
|
73.306 |
*Bilag 3: Eksternt finansierede projekter
Påvirkningen af Socialforvaltningens målgruppeområder
Nedenstående giver en kort forklaring samt overblik over hvordan Socialforvaltningens områder påvirkes af de budgetmæssige flytninger.
Vedrørende ændringer inden for bevillingsområder (at-punkt-1)
Omflytningerne inden for målgruppeområdernes (bevillingsområdernes) konti kan Socialudvalget selv godkende. Det drejer sig om tekniske korrektioner til budgettet. Eksempelvis tilpasses budgettet indenfor målgruppen tværgående opgaver og administration i forbindelse med interne sekretærressourcer. Der er tale om følgende ændringer :
Tabel 2: Samlet oversigt over bevillingsmæssige ændringer pr. maj 2014 (interne omplaceringer på bevillingsområde)*
Budgetområde (1000 kr.) |
Budget som afgives |
Budget som modtages |
Nettopåvirkning (modtager-afgiver) |
Hjemmeplejen (de) |
1.500 |
1.500 |
0 |
Tværgående opgaver og administration |
2.167 |
2.167 |
0 |
I alt |
3.667 |
3.667 |
0 |
de = demografireguleret
*Ekskl. Eksternt finansierede projekter.
Vedrørende eksternt finansierede projekter (at-punkt-2)
Ændringer af indtægts- og udgiftsbudget vedr. eksternt finansierede projekter inden for målgruppeområdernes (bevillingsområdernes) konti kan Socialudvalget selv godkende. Det drejer sig om følgende:
Tabel 3: Eksternt finansierede projekter (bevillingsmæssige ændringer pr. maj 2014)
Budgetområde (1000 kr.) |
Korrektion af indtægtsbudget |
Korrektion af udgiftsbudget |
Nettopåvirkning |
Udsatte Voksne
|
2.726 |
2.726 |
0 |
Børnefamilier med særlige behov |
620 |
620 |
|
I alt |
3.346 |
3.346 |
0 |
Vedrørende ændringer mellem bevillingsområder og udvalg (at-punkt 3)
Tekniske ændringer mellem bevillingsområder og mellem forvaltninger skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Omplaceringerne er af etårig såvel som varig karakter. Der er tale om følgende ændringer:
Tabel 4: Samlet oversigt over bevillingsmæssige ændringer pr. maj 2014 (mellem bevillingsområder og udvalg)
Budgetområde (1000 kr.) |
Budget som afgives |
Budget som modtages |
Nettopåvirkning (modtages-afgives) |
Børnefamilier med særlige behov (rd) |
11.267 |
2.640 |
-8.627 |
Borgere med sindslidelse (rd) |
4.390 |
5.399 |
1.009 |
Udsatte Voksne (rd) |
2.115 |
728 |
-1.387 |
Borgere med handicap (rd) |
3.060 |
45 |
-3.015 |
Borgere med handicap (de) |
6.966 |
7.117 |
151 |
Tværgående opgaver og administration (rd) |
2.561 |
11.590 |
9.029 |
Hjemmeplejen (rd) |
136 |
1.100 |
964 |
Hjemmeplejen (de) |
670 |
746 |
76 |
Efterspørgselsstyrede overførsler |
16 |
96 |
80 |
Byggeri og modernisering af botilbud |
14.550 |
19.407 |
4.857 |
ØKF – Københavns ejendomme |
19.407 |
14.550 |
-4.857 |
SOU – Sundhed |
0 |
2.136 |
2.136 |
SOU – Pleje, service og boliger for ældre |
400 |
400 |
0 |
ØU – Koncernservice |
0 |
339 |
339 |
ØU – Københavns ejendomme |
755 |
0 |
-755 |
I alt |
66.293 |
66.293 |
0 |
rd = rammebelagt drift
eo= efterspørgselsstyrede overførsler
Økonomi
Videre proces
Når ændringerne er godkendt af de relevante udvalg, indarbejdes de i Socialudvalgets korrigerede budget. Tabel 2 og 3 kan indarbejdes efter godkendelse af Socialudvalget den 7. maj 2014.
Tabel 4 kan indarbejdes efter godkendelse på Økonomiudvalgsmøde den 20. maj 2014 og i Borgerrepræsentationen den 18. juni 2014.
/ Katrine Bagge Thorball
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.