Mødedato: 07.03.2007, kl. 16:00

Opfølgning på Revisionsbetænkning vedrørende regnskab 2005 (Udsat fra mødet 28. februar 2007)

Se alle bilag

Opfølgning på Revisionsbetænkning vedrørende regnskab 2005 (Udsat fra mødet 28. februar 2007)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. marts 2007

 

 

6.      Opfølgning på Revisionsbetænkning vedrørende regnskab 2005 (Udsat fra mødet 28. februar 2007)

 

SUD  68/2007  J.nr. 46/2007

 

 

 

I Revisionsbetænkning 2005 har Revisionsudvalget bemærkninger til seks forhold på Socialudvalgets område, som Revisionsdirektoratet har behandlet i protokollaterne for regnskab 2005. I indstillingen orienterer Socialforvaltningen om status på opfølgningen af de nævnte forhold.

 

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget tager Socialforvaltningens orient ering om opfølgning på Revisionsbetænkning 2005 til efterretning.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2007

Kontorchef Jørgen Queck deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Revisionsudvalget har generelt henstillet, at udvalgene orienteres om forvaltningernes opfølgning af revisionssager i starten af året efter behandlingen af protokollaterne. Udvalget skaltage stilling til forvaltningens orientering herom.

 

Løsning

Socialforvaltningens orientering om opfølgning tager udgangspunkt i Revisionsbetænkning 2005. Her omtaler Revisionsudvalget seks forhold, som vedrører Socialudvalgets/ Socialforvaltningens område. Status for Socialforvaltningens opfølgning på de nævnte forhold angives i korte træk nedenfor. For yderligere uddybning henvises til bilag 1 om status for opfølgning af revisionssager 2005.

 

1. Revisionsudvalget finder det beklageligt, at revisionen af lokalcenter Indre Nørrebro har afdækket mange fejl og mangler ved førkontrollen og ved administrationen af personsagerne. Revisionsudvalget forventer, at forvaltningens tiltag vil medføre et fald i omfanget af fejl og mangler.

Socialforvaltningen har generelt indskærpet efterlevelse af forretningsgangene for førkontroller, herunder ledelsestilsynets funktion og vigtighed. Der er iværksat en intern kontrol ved gennemgang af alle sager, hvor der løbende udbetales enkeltydelser efter aktivlovens §§ 83 og 84 for at sikre korrekt sagsførelse.

 

2. Revisionsudvalget finder det utilfredsstillende, at Socialforvaltningen ikke har udført de foreskrevne afstemninger/ specifikationer af balancekontiene samt gennemført de regnskabsmæssige tilsyn med institutionernes registreringer i anlægskartoteket.

Socialforvaltningen har indskærpet at der foretages afstemning af statuskonti i henhold til de gældende forretningsgange i NIS/FAKIR. Indskærpelsen vil i forbindelse med afslutning af regnskab 2006 blive fulgt op af en stikprøvekontrol af afstemninger og specifikationer på udvalgte statuskonti.

Socialforvaltningen har udsendt en ajourført forretningsgang og indskærpet fristen for indberetning af aktiver. I løbet af 1. halvår 2007 undersøges i forbindelse med tilsynsbesøg, om der er sket registreringer i anlægskartoteket og på korrekt måde i henhold til reglerne.

 

3. Revisionsudvalget indskærper betydningen af, at Socialforvaltningen snarest muligt får implementeret det bebudede nye styringsgrundlag for tilskud til selvejende institutioner. Revisionsudvalget har anmodet Revisionsdirektoratet om at blive holdt orienteret om resultatet af sagens opfølgning.

Socialforvaltningen har foretaget en gennemgribende revidering af forretningsgangene for tilskudsadministration. Forvaltningen forventer at opdatere driftsoverenskomsterne i løbet af 2007 på samtlige områder.

 

4. Revisionsudvalget finder det påkrævet, at revisionen i næste års revisionsberetning i september 2007 kan konstatere, at Socialforvaltningens tiltag har haft den fornødne effekt på kvaliteten af sagsbehandlingen, på behandlingen af førkontroller og stamkort samt anvendelsen af kompetenceskemaer.

Socialforvaltningen har generelt indskærpet efterlevelse af forretningsgangene for førkontroller, herunder ledelsestilsynets funktion og vigtighed. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til nye kompetenceskemaer. Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe primo 2007, som bearbejder skemaerne, så de afspejler den nye lokale organisationsstruktur. Brugen af stamkort indskærpes og forklares løbende i forbindelse med undervisning af både nyansatte i introduktionsforløb og af erfarne medarbejdere i forbindelse med kompetenceudvikling.

 

5. Revisionsudvalget noterer med tilfredshed, at Økonomiudvalget og de stående udvalg er enige i Revisionsdirektoratets mange anbefalinger til styrkelse af kommunens forvaltning af kontrakter og aftaler. Revisionsudvalget har anmodet Revisionsdirektoratet om at blive holdt orienteret om resultatet af sagens opfølgning.

Socialforvaltningen har styrket rådgivningsfunktionen ved at udarbejde en vejledning om kontrakter og aftaler, som blandt andet tager udgangspunkt i Revisionsdirektoratets anbefalinger.

 

6. Revisionsudvalget finder det tilfredsstillende, at der på Socialudvalgets bevillingsområde er sket en nødvendig opstramning af indtægtsadministrationen.

Socialforvaltningen har ingen bemærkninger til dette punkt.

 

Videre proces

Forvaltningens orientering om opfølgning på revisionssager vil indgå i Revisionsdirektoratets opfølgning ved revision af regnskab 2006.

 

 

Bilag

Bilag 1: Status for opfølgning af revisionssager 2005

Bilag 2: Beslutningsprotokol fra Socialudvalgets møde den 28. februar 2007

 

 

         Sven Bjerre

                                                        

 

 

 


 

Til top