Måling af sagsbehandlingstider i september-oktober 2006
Måling af sagsbehandlingstider i september-oktober 2006
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. marts 2007
10. Måling af sagsbehandlingstider i september-oktober 2006
SUD 58/2007 J.nr. 58/2007
BESLUTNING
Socialforvaltningen indstiller,
1. at Socialudvalget tager vedlagte notat af 3 . januar 2007 (Bilag 2) om måling af sagsbehandlingsfrister i september til oktober 2006 til efterretning.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2007
Faglig Vicedirektør
Punkt 9 og 10 blev drøftet under ét.
Indstillingen blev tiltrådt.
PROBLEMSTILLING
Socialudvalget
skal tage orienteringen i notat af 3. januar 2007 (Bilag 2) om resultatet og
opfølgningen på sagstidsmålingen for 2006 til efterretning.
LØSNING
Socialforvaltningen
finder det centralt for borgerens retsstilling, at borgerne sikres en hurtig og
effektiv sagsbehandling. Der vil derfor forsat være en høj grad af fokus på
indsatsen for at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og for at undgå lange
sagsbehandlingstider.
Der er
iværksat forskellige initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden og
fremme underretning af borgerne, når sagsbehandlingsfrister ikke kan
overholdes, jf. pkt. 3 i Bilag 2. Det drejer sig blandt andet om følgende:
-
der
implementeres på tekniske hjælpemidler et sagsregistreringssystem, som er
udviklet på et af handicapcentrene, på alle centre. Endvidere samles
hjælpemiddelområdet på handicapcentrene, og en igangværende analyse skal give
ledelsesinformation og udvikle styringsredskaber
-
der
er i november 2006, det vil sige efter sagstidsmålingen, afholdt kurser for
boligstøttemedarbejderne
-
implementering
af tilbagemeldingsgarantien forventes at betyde en opstramning i forhold til
underretning af borgerne, da centrene har tilkendegivet, at afsendelse af
tilbagemeldingsgarantien inden for 10 arbejdsdage har skabt et øget fokus på
forvaltningens sagsbehandlingsfrister
-
der er igangsat et
projekt om nedbringelse af lange sagsbehandlingstider, hvor udgangspunktet er
en analyse af sagsområder med lange sagsbehandlingstider. I projektet vil der
blandt andet være fokus på boligstøtte og tekniske hjælpemidler. Projektet forventes afsluttet i foråret
2007.
ØKONOMI
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
VIDERE PROCES
Næste sagstidsmåling foretages i maj 2007. Der henvises i øvrigt til afsnittet om "Løsning", hvor der er beskrevet de initiativer, som forvaltningen har iværksat for at nedbringe sagsbehandlingstiden.
BILAG
Politisk behandling:
1. Beslutningsprotokol vedr. pkt. 3 på SUD-møde den 17. maj 2006
Øvrige bilag:
2.
Notat af 3. januar 2007 om sagstidsmåling 2006
Sven Bjerre / Carsten Stæhr Nielsen