Status på Socialudvalgets mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18

Socialudvalget orienteres om status på Socialudvalgets mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager den seneste udvikling i Socialudvalgets tre mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18 til efterretning.

Københavns Kommune har siden 2006 haft en integrationspolitik for at sikre, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk har samme muligheder som alle andre. Den 26. marts 2015 vedtog Københavns Borgerrepræsentation den nye 4-årige integrationspolitik for 2015-18 (bilag 1).

Alle kommunens politiske udvalg har bidraget med mål i Integrationspolitikken. Socialudvalget har bidraget med følgende tre mål:

Forrige år blev baseline (dvs. den første måling) etableret for alle tre mål. Socialudvalget orienteres nu for anden gang om udviklingen i målene. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får den 12. marts 2018 forelagt og drøftet den samlede udvikling på alle udvalgenes mål under politikken. I det følgende gennemgås baseline, nyeste status, og en beskrivelse af udviklingen og de initiativer, Socialforvaltningen iværksætter for at opnå målene.

1. MÅL: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på samme måde som alle andre borgere

For dette mål opgøres, hvor stor en andel borgere, der har modtaget en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp inden for det pågældende år.

Om udviklingen: Forskellen i den måde, borgere med hhv. ikke-vestlig baggrund og dansk baggrund, mødes med en rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen, er mindsket i perioden 2014-2015, men igen øget i perioden 2015-2016. Udviklingen i dette mål er således negativ (Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik og fagsystem)

Hvad gør Socialforvaltningen?: Forvaltningen arbejder fortsat for at hæve den generelle andel af ydelser i hjemmeplejen, der har rehabiliterende sigte. Selvudpeget hjemmehjælp, hvor borger udpeger en person til ansættelse som hjælper for vedkommende, er erfaringsmæssigt mere udbredt blandt personer med ikke vestlig baggrund. Det er forvaltningens erfaring, at den selvudpegede hjemmehjælp ikke i samme grad som de kommunale tilbud har fokus på at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang. Derfor er der afsat myndighedsressourcer til separat at følge op på borgere med selvudpegede hjælpere for at sikre, at de ligesom borgere med andre leverandører får en hjælp, der ligger i tråd med forvaltningens målsætninger om selvhjulpenhed og rehabilitering.

2. MÅL: Antallet af hjemløse Københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres

Målet opgøres med tal fra VIVEs (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) nationale hjemløsekortlægning, som udkommer hvert andet år. Hjemløse med ikke-vestlig baggrund stammer primært fra Afrika og Mellemøsten. Hjemløse med grønlandsk baggrund indgår i dansk nationalitet. Andet dækker over øvrige vestlige nationaliteter.

Om udviklingen: Der er sket et generelt fald i antallet af hjemløse, men antallet af hjemløse med ikke-vestlig baggrund er kun faldet med to personer. Udviklingen i dette mål er således status quo.

Hvad gør Socialforvaltningen?: Forvaltningen arbejder målrettet på at nedbringe hjemløshed gennem forebyggende indsatser for udsatte unge i risiko, fleksibel social støtte til hjemløse borgere samt fokus på tilvejebringelse af blandede billige boliger. Forvaltningen arbejder for at sikre en social indsats for alle hjemløse københavnere uanset etnicitet, men har ikke en målrettet indsats for bestemte etniske grupper, og der er grupper, herunder hjemløse migranter, som forvaltningen har begrænsede handlemuligheder overfor i henhold til lovgivningen. Hjemløse borgere har behov for en hurtig, helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der understøtter, at borgeren udvikler eller genvinder sine kompetencer og muligheder for at få en bolig samt fastholde denne.

3. MÅL: Andelen af 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde

Opgørelsesmetode: Ungdomskriminaliteten er beregnet som antal unge, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i et bestemt kalenderår. En del af disse sigtelser fører ikke til domme, hvorfor indikatoren skal fortolkes som andelen af unge, der er kriminalitetstruede. Tallene er opgjort uden hensyntagen til de unges sociale baggrund.

Om udviklingen: Andelen af sigtede unge med dansk baggrund er i perioden 2014-2016 faldet med 0,2 procentpoint, mens andelen af sigtede unge med ikke vestlig baggrund i samme periode er faldet med 0,5 procentpoint. Udviklingen i dette mål er fortsat positiv. Ungdomskriminaliteten for københavnere med ikke-vestlig baggrund er dog fortsat væsentligt over gennemsnittet for københavnere med dansk baggrund (Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik).

Hvad gør Socialforvaltningen?: Socialforvaltningen har en bred kriminalitetsforebyggende indsats der indeholder SSP-samarbejde, myndighedsarbejde, forebyggende tilbud og behandlingstilbud. Senest er indsatsen udvidet med: 

Til Budget 2019 forventes det, at der i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Velfærdsanalyseenheden udarbejdes investeringsforslag om implementering af et screeningsredskab, som skal sikre systematisk screening af kriminalitetstruede unge med henblik på at målrette indsatsen yderligere.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får den 12. marts 2018 forelagt den samlede status på udviklingen i alle forvaltningernes mål under Integrationspolitikken.

 

Nina Eg Hansen            
                                            / Eva Stokbro Jensen  

 

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev udsat til Socialvalgets møde den 27. februar 2018.