Drøftelse af bevillinger der udløber i 2018
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget drøfter bevillingsudløb (bilag 1) for samlet 31,3 mio. kr.
Problemstilling
Håndtering af bevillingsudløb på 31,3 mio. kr. i 2018.
I alt udløber bevillinger med genfinansieringsbehov for 31,3 mio. kr. på Socialudvalgets ramme i 2018 jf. tabel 1 i løsningsafsnittet. Disse dækker over en lang række aktiviteter, der er uddybende beskrevet i bilag 1. Der vil typisk være tale om aktiviteter, hvor der – typisk i budgetaftaler - er bevilget midlertidige budgetmidler til og med 2018 til drift eller tilskud. Det vil derfor forudsætte nye budgetmidler, hvis aktiviteten skal fortsætte i sin nuværende form i 2019 og frem.
Socialudvalget skal drøfte, om videreførelse af enkelte af disse aktiviteter skal indarbejdes i Socialudvalgets budgetforslag for 2019 eller indgå i budgetforhandlingerne.
I bilag 2 fremgår bevillinger med udløb i 2018, hvor der ikke er finansieringsbehov fra 2019 og frem.
Løsning
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget drøfter, om en eventuel videreførelse af konkrete aktiviteter blandt de samlede bevillingsudløb for 31,3 mio. kr. skal indgå i budgetforslaget eller sendes videre til prioritering i budgetforhandlingerne, jf. tabel 1.
Tabel 1: Oversigt over bevillinger der udløber i 2018 (mio. kr. 2019 p/l)
Bevillingsudløb med fortsat finansieringsbehov |
2019-behov |
Børnefamilier med særlige behov |
|
Sikker By – videreførelse af projektet Ny Start |
6,2 |
Sikker By – SSP+ |
0,7 |
Hjælp til psykisk sårbare unge og unge med misbrug på erhvervsskoler og ungdomsuddannelser |
4,2 |
Børn, Unge & Sorg |
0,7 |
Forældrestøtten |
1,4 |
Ungeforum |
0,5 |
Idrætsprojektet |
1,6 |
Videreførelse af tidlig indsats – styrkelse af udsattes børns skolegang og nedbringelse af deres skolefravær |
3,9 |
Borgere med sindslidelse og udsatte voksne |
|
Dimensioneringsaftale på elevområdet – merudgifter i Socialforvaltningen* |
? |
Muhabet |
0,2 |
Byhaverne på Sundholm |
0,6 |
Unge på vej – øget social mobilitet blandt udsatte unge |
3,9 |
Værestedet Fundamentet |
0,4 |
FAKTI og Kringlebakken |
0,7 |
Café Klare |
0,4 |
Værestedet Hellebro |
0,4 |
Sundhedsteam til udsatte hjemløse |
2,7 |
Flere områder |
|
Specialiseret rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade mv. |
2,8 |
Introduktionsforløb for nyankomne flygtninge og visitation til og støtte i deleboliger for flygtninge** |
? |
Lovpligtige udgifter ved flygtninge** |
? |
Bevillingsudløb i alt |
31,3 |
* I budget 2018 blev de forventede merudgifter som følge af dimensioneringsaftalen på social- og sundhedsområdet på Socialudvalget ramme håndteret vha. en 1-årig bevilling, som blev finansieret via mindreudgifter på Sundheds- omsorgsudvalgets ramme. Forventede udgifter i 2019 er endnu ikke opgjort.
** Bevillingsudløb kører særskilt proces i regi af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvor budgetbehovet for 2019 opgøres medio 2019.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Drøftelse af evt. videreførelse af konkrete bevillingsudløb fortsættes på Socialudvalgets 1. behandling af budgetforslag 2019 den 27. februar, på budgetdrøftelsesmødet den 14. marts og i forbindelse med Socialudvalgets andenbehandling af budgetforslag 2019 den 25. april. Socialforvaltningen fremsender det samlede budgetbidrag til Økonomiforvaltningen den 2. maj 2017.
Bevillingsudløb som ikke prioriteres i Socialudvalgets budgetforslag sendes videre til at indgå til prioritering i budgetforhandlingerne (fra den 31. august 2018).
Nina Eg Hansen
/Siggi Kristoffersen
Beslutning
Kontorchef Siggi Kristoffersen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev drøftet.