Hjemmeside til brug for anonym indberetning af hatecrimes
Hjemmeside til brug for anonym indberetning af hatecrimes
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 7. februar 2007
7. Hjemmeside til brug for anonym indberetning af hatecrimes
SUD 28/2007 J.nr. 28/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialudvalget har bedt forvaltningen undersøge muligheden for at deltage
i udviklingen af en hjemmeside til anonym indberetning af hatecrimes mod
homoseksuelle.
Beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
1. at
Socialudv
alget anbefaler over for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at
muligheden for at oprette en hjemmeside til anonym registrering af hatecrimes
undersøges i forbindelse med indsatsen mod diskrimination, jf. høringssvar til
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om styrket indsats mod diskrimination
Socialudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2007
Kontorchef
Udvalget besluttede, at punkterne 6 (Høringssvar til BIU om styrket indsats mod diskrimination) og punkt 7 (Hjemmeside til brug for anonym indberetning af hatecrimes) skulle behandles under ét.
Lars Rasmussen, Stig Ekman
og Thor Grønlykke (alle A) samt
"At Socialudvalget i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget igangsætter en hjemmeside til anonym indberetning af hatecrimes.
Motivation
Vi mener at den kriminalitetsforebyggende indsats ligger hos Socialudvalget, mens Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har at gøre med Københavns minoritetsgrupper. Derfor ser vi det som en naturlig ting, at begge udvalg samarbejder om at få lavet en hjemmeside, så den bliver så god som mulig."
Et enigt udvalg ønskede, at ændringsforslaget tilføjes høringssvaret til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedrørende diskrimination.
Med denne tilføjelse til 1. at i punktet "Høringssvar til BIU om styrket indsats mod diskrimination" blev punktet tiltrådt.
Forvaltningens indstilling vedr. hjemmeside og hatecrimes (punkt 7) blev tiltrådt med den ændring som fremgår af ændringsforslaget.
.
Enhedslisten ønskede følgende protokolleret:
"Enhedslisten mener, at der er vigtigt at fokusere på risikoen for at blive udsat for hate crimes. Specielt hvis man i den forbindelse tager baggrunden for hate crimes in mente. Enhedslisten mener, at hate crimes bunder i uvidenhed samt en forskrækkelse eller afsky for det anderledes. Hate crimes er derfor ikke udelukkende rettet mod en speciel seksuel observans, men begrundes lige så vel i en usikkerhed og uvidenhed omkring religion, køn, etnicitet eller social status som omkring seksualitet.
Og her mener vi, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag om en styrket indsats mod diskrimination er et udmærket tiltag til i øget grad fra kommunens side også at fokusere på hate crimes-problematikken. I samarbejde med relevante interesseorganisationer og -grupper. Der er i den forbindelse også i høj grad brug for oplysning og information om baggrunden og konsekvensen af hate crimes og også for vejledning i forhold til klagemuligheder.
Seksuel orientering må imidlertid ikke gøres til et socialt problem og hører derfor ikke ind under Socialforvaltningen. Til gengæld mener vi, at en social analyse ofte har en relevans i forhold til forståelsen af årsagerne til hate crimes, og Enhedslisten synes derfor, det er udmærket, at Socialforvaltningen stiller sin faglighed til rådighed i forbindelse med indsatsen til bekæmpelse af diskrimination."
Wallait Khan (Løsgænger),
Problemstilling
Socialudvalget besluttede den 22. november 2006 at henvise et medlemsforslag (SUD 437/20 06) (bilag 1) om udvikling af en hjemmeside til brug for anonym indberetning af hatecrimes til nærmere undersøgelse i forvaltningen.
Løsning
Socialudvalget bad Socialforvaltningen på mødet den 22. november 2006 om at fremlægge sagen om udvikling af hjemmeside til anonym indberetning af hatecrimes mod homoseksuelle. Sagen skulle koordineres med bl.a. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, som forvaltningen har været i telefonisk kontakt med.
Oprettelse af en
anonym hjemmeside til indberetning af hatecrimes
Socialforvaltningen har været i kontakt med Økonomiforvaltningen, som har udarbejdet et høringsforslag til gennemførelse af en homopolitik for Københavns Kommune, forslaget har ikke været til høring i Socialudvalget. Det endelige forslag til homopolitik vil blive forelagt Økonomiudvalget i slutningen af februar 2007.
I udkastet til en homopolitik er der et forslag som vedrører hatecrimes og som har relevans i forhold til overvejelserne om oprettelse af en anonym hjemmeside til indberetning af hatecrimes. Følgende fremgår af Økonomiudvalgets indstilling:
"Hate crimes
registreres ikke som sådan, og det vil i givet fald være en statslig opgave,
hvis der skal ske registrering. Der er følgelig ikke særlige klagemuligheder
(for personer udsat for hatecrimes red.) , men ofre for hate crimes har
naturligvis samme klagemuligheder som andre, der har været udsat for en
kriminel handling.
Politiet oplyser, at
der forekommer hate crimes over for homoseksuelle, men at homoseksuelle ikke er
en gruppe, der er særligt udsat for hate crimes. Det kan oplyses, at
Rigsadvokaten efter nytår vil indsamle materiale om retssager på området og om
deres udfald. En redegørelse om resultaterne vil blive afleveret til
Justitsministeriet i 2008, hvorefter der vil blive truffet beslutning om,
hvordan der skal forholdes fremover, f.eks. om der allerede ved anmeldelsen af
en forseelse skal ske en registrering af, om der er tale om en hate crime.
Det anbefales, at
resultaterne af Rigsadvokatens initiativ afventes" (citat s 6 ØU´s
indstilling om forslag til en homopolitik).
Socialforvaltningen deler Økonomiforvaltningens opfattelse af, at det ikke umiddelbart er en opgave som ligger inden for Københavns Kommunes kompetenceområde, idet hatecrimes er en forbrydelse, som ligger inden for straffelovens rammer og dermed i udgangspunktet en politimæssig opgave.
I forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets oplæg til en styrket kommunal indsats mod diskrimination vil imidlertid være relevant at se på metoder til at afdække omfanget af bl.a. hatecrimes. Socialforvaltningen foreslår derfor, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som koordinerer indsatsen på området, opfordres til at undersøge mulighederne for at oprette en hjemmeside til anonym registrering af hatecriems jf. næste afsnit.
Forslag om oprettelse
af hjemmeside til anonym indberetning af hatecrimes
I Socialudvalget høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om en styrket indsats mod diskrimination, herunder hatecrimes, bakker udvalget op om Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag til en styrket indsats
Et af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag til
en styrket indsats mod diskrimination er "at
der en gang om året udarbejdes en rapport, som viser diskriminationsproblemets
omfang, herunder hatecrimes, kommunens indsats samt hvem der udfører
handlingerne. Indsamlingen af dokumentation skal ske i samarbejde med politiet
og relevante NGO´er". (citat s.3 BIU's indstilling om en styrket indsats
mod diskrimenation)
Derudover fremgår det af indstillingen, at Beskæftigelse- og Integrationsudvalget skal koordinere indsatsen mod diskrimination, herunder hatecrimes.
I høringsvaret anbefaler Socialudvalget at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tager kontakt til Politiet for i samarbejde med bl.a. Landsforeningen for Bøsser og lesbiske og andre relevante aktører at undersøge muligheden for at oprette en hjemmeside til anonym registrering af hatecrimes.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Socialforvaltningens bevillingsområde.
VIDERE PROCES
Hvis indstillingen godkendes af Socialudvalget vil forvaltningen tage kontakt til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om at igangsætte et samarbejde om styrket indsats mod hatecrimes. Se også indstillinen "Høringssvar til BIU om styrket indsats mod diskrimination".
Bilag
1) Beslutningsprotokol: Medlemsforslag om udvikling af en hjemmeside til brug for indberetning af hatecrimes.
/Jens Elmelund