Medlemsforslag fra A, Ø, F, C og Finn Rudaizky (Løsgænger) om forsøg med et særligt tilbud om fysisk aktivitet til udsatte grupper (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

2.      Medlemsforslag fra A, Ø, F, C og Finn Rudaizky (Løsgænger) om forsøg med et særligt tilbud om fysisk aktivitet til udsatte grupper (Bilag)

 

SUD 481/2006  J.nr. 481/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Medlemsforslag fra Thor Grønlykke, Jens Nielsen, Lars Rasmussen (alle A), Rikke Lauritzen, Mikkel Warming (begge Ø), Ninna Thomsen (F), Peter Schlüter (C) og Finn Rudaizky (Løsgænger):

 

 

at der oprettes et antal hold i motion og bevægelse via aftenskolernes motionstilbud  særligt tilrettelagt nedennævnte målgrupper.

& nbsp;

at finansieringen indtil videre sker via kommunen, således at deltagerne i udgangspunktet ikke betaler deltagergebyr.

 

at der indgås en aftale om en forsøgsperiode med én eller to aftenskoler i København, som modtager et beløb til opstart af projektet (tilrettelæggelse, samarbejdsaftaler og materialer) og herefter et beløb pr. hold á to lektioner ugentligt.

 

at aftenskolerne og forvaltningen indgår aftaler om en systematisk evaluering der kan belyse effekten for målgruppen, sammenholdt med en relevant kontrolgruppe.

 

at rammerne for indsatsen og målgrupperne, f.eks. mennesker med psykisk sygdom eller udviklingshæmning, bestemmes nærmere i samarbejde mellem forvaltningen og aftenskolerne og med høring af de relevante organisationer parter.

 

at forvaltningen gennemfører den i afsnittet "Resumé" omtalte undersøgelse.

 

at forvaltningen i forbindelse med evalueringen (se afsnittet "Resumé) udarbejder en status på de tilbud om fysisk aktivitet som gives til målgrupperne med anbefalinger til den videre indsats.

 

at forvaltningen undersøger mulighederne for om finansieringen kan ske fra puljer m.v.

 

 

Motivation

 

Baggrund

Københavns Kommune har fremlagt "Sunde københavnere i alle aldre" med en klar vision for sundhedspolitikken frem til år 2010. Heraf fremgår det, at alle har ret til forebyggelse. Samtidig påpeges det, at der er borgere for hvem, det at kunne modtage sundhedsfremmende eller forebyggende sundhedstilbud forudsætter, at tilbuddene tilrettelægges særligt. Nedenstående skal ses som et tiltage, der netop tilrettelægger sundhedsfremmende og forebyggende motionstilbud ud fra særlige behov hos psykisk udviklingshæmmede samt psykisk syge borgere. Det er således et forslag til konkretiseringen af de handleplaner, som skal lægge i efteråret bl.a. for mindskelse af den sociale ulighed i sundhed.

 

Målgruppe

Der foreslås to målgrupper, som begge er udsatte på baggrund af deres psykiske og sociale formåen. Målgrupperne er i udgangspunktet meget forskellige, hvorfor de ikke skal modtage tilbudet sammen, men de kan modtage nogenlunde samme tilbud.

 

Psykisk udviklingshæmmede vil oftest have svært ved at deltage i gængse motionstilbud pga. det indholdsmæssige niveau samt den pædagogiske tilgang eller mangel på samme. Samtidig har en stor del af denne gruppe borgere brug for, at blive hjulpet til og fra beskæftigelse eller lignende, hvorfor deres muligheder for daglige motion i kraft af at cykle eller gå til daglige gøremål er begrænset. Der er en således en betydelig risiko for, at denne gruppe borgere ikke får motion.

 

Hertil kommer, at sundhed også handler om socialt velvære. Psykisk udviklingshæmmede har ofte et begrænset socialt netværk, fordi deres liv i stort omfang foregår i og omkring bofællesskaber og beskæftigelsestilbud, hvor deres berøringsflade ofte består af de samme mennesker. En mulighed for at deltage i et tilbud med deltagelse fra andre bofællesskaber og andre beskæftigelsestilbud på baggrund af et interessefællesskab, vil således medvirke til at udvide borgerens sociale omgangskreds. Ligesom aktiviteten gerne skulle opleves som sjov og givende i forhold til psykisk, fysisk og socialt velvære.

 

Et tilbud placeret i rammer, der anvendes af alle andre borgere, giver samtidig muligheden for at forskellige borgergrupper møder hinanden, hvilket har stor betydning for den mellemfolkelige forståelse af forskellige livssituationer.

 

Mennesker med psykisk sygdom bliver let isolerede og fanget i en identitet som patient. Borgeren oplever sin livssituation som stærkt begrænsende. Et motionstilbud kan være med til at bryde isolationen, fjerne begrænsninger og understøtte eget initiativet ved at give borgeren mod på et mere aktivt liv.

 

Bevægelse og motion som indhold i et tilbud giver velvære og livsglæde, og det har en lang række dokumenterede positive effekter, blandt andet i forhold til mennesker med depression. Samtidig er betydelig vægtøgning en velkendt bivirkning til anti-psykotik medicin.

Et særligt tilrettelagt tilbud overfor denne gruppe borgere vil have som mål, at lempe dem over i de almindelige motionstilbud, hvilket mange vil have alle forudsætninger for, hvis de hjælpes på vej.

 

Indhold

Der oprettes et antal hold i motion og bevægelse i dagtimerne via aftenskolernes motionstilbud særligt tilrettelagt ovennævnte målgrupper (Når aftenskolerne er valgt frem for foreningsidrætten skyldes det, at aftenskolernes undervisere er uddannet og aflønnet frem for at bero på frivillige. Dette vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til målgrupperne). Det faglige indhold forventes at være enkle øvelser, der bygger på naturlige bevægelser, som får pulsen op (f.eks. ved brug af step, små håndvægte, elastik og store bolde) og afsluttes med grundig afspænding. Indholdet tilrettelægges fleksibelt efter deltagernes behov, ønsker og m uligheder.

 

Rekrutteringen af deltagere foregår via et samarbejde mellem relevante institutioner og de(n) aftenskole som udbyder kurserne.

 

Økonomi

Finansieringen sker via kommunen, således at deltagerne i udgangspunktet ikke betaler deltagergebyr. Dette beror på et ønske om, at fjerne åbenbare barrierer i en startfase, hvor konceptet skal afprøves og gøres kendt overfor målgruppen. Man kan siden hen overføre tiltaget til et helt almindeligt tilbud indenfor folkeoplysningsloven.

 

Midlerne kommer fra det afbrudte forsøg med sikkerhedssprøjter. Det er disse midler, der er rammen/udgangspunktet for forsøget

 

Organisering

Der indgås en aftale om en forsøgsperiode med én eller to aftenskoler i København, som modtager et beløb til opstart af projektet (tilrettelæggelse, samarbejdsaftaler og materialer) og herefter et beløb pr. hold á to lektioner ugentligt. Aftenskolen laver i samarbejde med socialforvaltningen konkrete aftaler om partnerskab med sociale institutioner i Københavns Kommune.

 

Ovenstående er et tiltag som er sundhedsfremmende i bred forstand. Tilbuddet rammer meget målrettet to borgergrupper som er marginaliseret i forhold til motion og som på baggrund af deres generelle situation er særligt udsatte sundhedsmæssigt.

 

Bilag:

Skøn over økonomi

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Indstillingen blev tiltrådt af Socialudvalget med nedenstående stemmeafgivelse, og flertallet anmodede om, at forvaltningen sørger for at Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget  samt Handicaprådet og Dialogforum på psykiatriområdet orienteres om sagen og inddrages i det videre arbejde i relevant omfang.

 

 

MEDLEM	FOR	IMOD	UNDLOD	FRAVÆRENDE
Mikkel Warming, Ø	X
Rikke Lauritzen, Ø	X
Ninna Thomsen, F				X
Thor Grønlykke, A	X
Lars Rasmussen, A				x
Jens Nielsen, A	X
Margrethe Wivel, B			x
Leslie Arentoft, V	X
Peter Schlüter, C	X
Wallait Khan, Løsgænger				X
Finn Rudaizky, Løsgænger	X
RESULTAT	7	0	1	3

 

 

Margrethe Wivel (B) ønskede følgende protokolleret:

Margrethe Wivel (B) undlader at stemme, da jeg ikke finder det rimeligt, at forslaget finansieres ved at man fjerner penge fra udviklingen af sikkerhedssprøjter og dialog omkring sikker injektion til gavn for både narkomaner og beboere på Vesterbro.

 

 

 

 

RESUME

Notat fra Socialforvaltningen af 28. november 2006

 

Fysisk aktivitet for udsatte grupper

Stofmisbrugere og psykisk syge som målgruppe

Personer med lang tids stofmisbrug har ofte en ringe sundhedstilstand. Stofmisbrugere kan derfor – sammen med udviklingshæmmede og psykisk syge – være en relevant målgruppe for fysiske aktiviteter i aftenskoleregi.

Målgruppe for et projekt

1. Stofmisbrugere

Socialudvalget har et udtalt ønske om at fastholde fokus på de svageste misbrugere. De fleste svage misbrugere er i behandlingsenhederne, hvor man kan identificere målgruppen for et projekt. Fordelene er, at

·        Mange af brugerne i behandlingsenhederne har langvarige, relativt stabile forløb.

·        Medarbejderne ønsker at arbejde udviklingsorienteret. Og medarbejderne har erfaringer med idrætsaktiviteter – bl.a. hjemløsefodbold.

Udfordringen er erfaringsmæssigt ikke så meget at motivere, som at fastholde brugerne i aktiviteterne. Netop derfor er det hensigtsmæssigt at knytte projektet til en institution med erfarne medarbejdere.

2. Psykisk syge

Det foreslås, at et forsøg med at etablere dagtilbud i form af idrætsaktiviteter særligt bør komme beboerne på kommunens socialpsykiatriske bocentre og botilbud til gode. Denne målgruppe omfatter ca. 900 personer. Baggrunden herfor er bl.a. embedslægens rapport af oktober 2006, der peger på de særlige livsstilsproblemer, som typisk rammer svært psykisk syge. Beboerne på kommunens bocentre er således karakteriseret ved at de har et stort medicin forbrug med dertilhørende bivirkninger i form af f.eks. overvægt.

 

Derudover medfører psykisk sygdom ofte en passiv og inaktiv livsstil, hvilket flere motionstilbud tilpasset målgruppen også kunne afhjælpe.

En af udfordringerne vil være at motivere denne gruppe til at deltage i idrætsaktiviteter, der fortløbende kræver deltagelse. Små hold og professionelle instruktører med socialpædagogisk indsigt bør derfor være en særlig forudsætning.

 

Konkret foreslås det, at der etableres et forsøg i regi af Idrætshuset for Psykisk Syge på Nørrebro. Idrætshuset tilbyder allerede i dag idrætsaktiviteter til hjemmeboende psykisk syge, og vil kunne oprette de fornødne hold i samarbejde med relevante bocentre og botilbud indenfor de økonomiske rammer, der lægges til grund for forslaget.

 

Evaluering

1. Stofmisbrugere

På behandlingsenhederne vil man fra 1.1 2007 begynde at måle brugernes livskvalitet og belastning i relation til behandlingen (det såkaldte ASI-index). ASI indeholder blandt andet brugerens vurdering af sin fysiske tilstand. ASI kan bruges til effektevaluering af et motionsprojekt. Ved at foretage en måling af deltagerne ved start (baseline) og til slut i projektet, kan man identificere ændringer i brugerens livskvalitet / belastningsgrad. Man kan overveje at nøjes med at bruge de dele af ASI, der har med fysisk og psykisk velbefindende at gøre og evt. kombinere med et andet relevant måleredskab (SF36).

Med implementeringen af ASI på behandlingsenhederne, vil det være muligt at sammenligne "motionsgruppen" med en tilsvarende brugergruppe. Hermed bliver det muligt at identificere motionsprojektets evt. effekt adskilt fra behandlingseffekten i øvrigt. Man skal være opmærksom på, at man ikke alene måler på deltagelsen i projektet, men også på ønsket og viljen til at deltage. Forskningen peger på, at denne motivation i sig selv disponerer for positive forandringer.

Kun hvis der ikke er plads til alle på motionsprojektet i første omgang, vil det være muligt at have en tilfældig udvalgt kontrolgruppe. Med en tilfældig udvalgt kontrolgruppe, vil man præcisere målingen af effekt til alene at være et resultat af motionen og ikke af motivationen. 

2. Psykisk syge

Både Vejle og Sønderjyllands Amter har udført kvalitative undersøgelser af aktivitetsniveauet for beboere på udvalgte bosteder. Resultatet fra Vejle Amt tyder således på, at aktivitetsniveauet for omkring 50 procent af beboerne svarede til en kørestolsbrugers.

På den baggrund foreslås det at lave en lignende undersøgelse på Københavns Kommunes bocentre, hvor der udføres så mange kvalitative interviews som muligt med beboerne om deres aktivitetsniveau, og oplevede muligheder for at være aktive på stedet.

Undersøgelsen gentages efter et år for at se om den øgede viden har ført til dannelsen af nye aktiviteter på bostederne, samt bidrage til en dialog med forstandere og forvaltning om, hvordan man i fremtiden kan øge den fysiske indsats på bostederne.