Orientering om generel sundhedsaftale i Region Hovedstaden vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelser (bilag)
Orientering om generel sundhedsaftale i Region Hovedstaden vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelser (bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 6. december 2006
18. Orientering om generel sundhedsaftale i Region Hovedstaden vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelser (bilag)
SUD 471/2006 J.nr. 471/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget tager nedenstående
orientering til efterretning.
RESUME
I forbindelse med
kommunalreformen er det besluttet, at der skal indgås sundhedsaftaler på 6
områder mellem hver enkelt kommune og regionen. Socialforvaltningen er ansvarlig
for området vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelser, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
er ansvarlig for de øvrige 5 områder.
Inden de enkelte kommuner
indgår sundhedsaftalerne med regionen, skal der udarbejdes et generelt udkast for
hvert enkelt område, som er en fælles "rettesnor" for de efterfølgende
individuelle aftaler mellem den enkelte kommune og regionen.
Der foreligger nu et endeligt
udkast til den generelle aftale vedr. indsatsen overfor mennesker med
sindslidelser. Det generelle udkast er forhand
let i arbejds- og styregruppe,
hvor både kommuner og region har været repræsenteret. Københavns Kommune har
haft en betydelig indflydelse på det udkast, der nu foreligger.
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund for udarbejdelse af den generelle
aftale
Det fremgår af sundhedsloven,
at hver enkelt kommune skal indgå sundhedsaftale med regionen om følgende 6
områder:
1. Udskrivningsforløb for svage ældre patienter
2. Indlæggelsesforløb
3. Træningsområdet
4. Hjælpemiddelområdet
5. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet
forebyggelse
6. Indsatsen for mennesker med sindslidelser
Ansvaret i Københavns Kommune
for aftalerne vedr. områderne 1-5 hører under Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen, mens ansvaret for aftalen vedr. område 6 hører under
Socialforvaltningen.
Formålet med
sundhedsaftalerne er at sikre en sammenhæng mellem sundhedssektoren og de
tilgrænsende sektorer.
Det fremgår af sundhedsloven,
at sundhedskoordinationsudvalget (fællesudvalg mellem regionen og
repræsentanter for kommunerne i regionen) i den enkelte region skal udarbejde
et generelt udkast til de sundhedsaftaler, der skal indgås mellem regionen og
de enkelte kommuner i regionen. Det generelle udkast skal lægge til grund for
den lokale sundhedsaftale, som hver enkelt kommune efterfølgende skal indgå med
regionen.
2. Det konkrete forløb vedr.
udarbejdelsen af det generelle udkast
På baggrund af at der
har været problemer med nedsættelse af sundhedskoordinationsudvalget i
hovedstaden, endte det med at Kommunekontaktrådet blev enige om at udarbejde et
kommunalt udkast til denne generelle aftale indenfor hvert af de 6 områder.
Socialforvaltningen
var repræsenteret i kommunernes arbejdsgruppe vedr. indsatsen overfor mennesker
med sindslidelser, og det udkast der blev udarbejdet var i høj grad præget af
inputs fra Socialforvaltningen.
Da
sundhedskoordinationsudvalget blev nedsat, kom regionen på banen, med deres
udkast til aftalen for mennesker med sindslidelser. Regionens udkast havde stor
overensstemmelse med det kommunale udkast. Som følge heraf har forhandlingerne
i arbejdsgruppen mellem kommunerne og regionen på dette område stort set været
gnidningsløse.
Det endelige udkast til den
generelle aftale vedr. indsatsen overfor mennesker med sindslidelser blev,
sammen med udkast for de øvrige 5 områder, godkendt i den administrative
styregruppe på området den 8. november 2006.
Administrerende direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
3. Det videre forløb vedr. den generelle
aftale
Det generelle aftaleudkast
planlægges udsendt til alle 29 kommuner i regionen i st
arten af uge 46. Der
forventes alene at blive lavet ændringer til dette udkast, hvis principielle
indvendinger fra kommunerne giver anledninger til det.
Parallelt med udsendelsen af
udkastet til kommunerne, vil udkastet blive behandlet i regionens og forelagt
Sundhedskoordinationsudvalget den 27. november 2006.
4.
Den lokale sundhedsaftale for Københavns Kommune
I
forlængelse af udsendelsen af det generelle udkast skal Københavns Kommune, som
de øvrige kommuner, udarbejde den lokale sundhedsaftale, der skal indgås mellem
Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Udkast til aftale for København skal
forhandles på embedsmandsplan med Region Hovedstaden den 15. december 2006.
Endelig aftale vedr.
mennesker med sindslidelser planlægges forelagt Socialudvalget til godkendelse
den 28. februar 2007. Forløbet vil blive
koordineret med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Sundhedsaftalerne skal være
indsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 1. april 2007.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over
sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Sagen har ikke økonomiske
konsekvenser
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Det
generelle udkast til aftale vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelser.