Opfølgning på pejlemærke 7 "Færre borgere i fattigdom"

Socialudvalget forelægges status for pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom”.

Socialforvaltningen indstiller,

Socialudvalget vedtog primo 2010 et pejlemærke om reduktion af borgere, der lever i fattigdom. Målsætningen er at reducere antallet af langtidsfattige og antallet af udsættelser. Der følges årligt op på pejlemærket. Opfølgningen på udviklingen af fattigdom falder i år sammen med opdateringen af Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse. Det giver mulighed for at se bredere på udviklingen af fattigdom i kommunen end på de langtidsfattige alene.

Socialforvaltningen fremlægger hermed status for pejlemærket ”Færre borgere i fattigdom” for 2012.

Socialudvalgets pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom” opgøres på baggrund af to indikatorer:

• 7a. Antallet af langtidsfattige. Borgere der har levet i fattigdom i mindst 4 år i Københavns Kommune. Konsekvenserne ved at leve i fattigdom bliver mere mærkbare jo længere tid man lever i fattigdom. Hvis man er langtidsfattig formodes konskevenserne at være mærkbare og sandsynligheden for at komme ud af fattigdom mindskes. 
• 7b. Antallet af udsættelser. Antallet af udsættelse i Københavns Kommune i et kalenderår opgjort af Domstolsstyrelsen. Det antages, at størstedelen af udsættelserne sker på baggrund af manglende betalingsevne. Antal udsættelse siger altså noget om, hvor mange borgere, der ikke har råd til at betale husleje.  

Indikator 7a (langtidsfattigdom) vægter ¾ og indikator 7b (udsættelser) vægter ¼.

Status

I nedenstående skema kan man se status for pejlemærket samt for de enkelte indikatorer.

 
Skema 1. Status for pejlemærke og indikatorer for 2012

Begge indikatorer har bevæget sig i den rigtige retning i forhold til baselinemålingen i 2009. Dog lever den positive udvikling ikke op til målsætningerne for de enkelte indikatorer.

I tabel 1 ses udviklingen af pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom” over tid. Af tabellen fremgår det, at udviklingen nu går i den rigtige retning, dog er udviklingen ikke oppe på samme niveau som forudsat i pejlemærket.

Tabel 1. Status på pejlemærke over tid

I bilag 1 ses udviklingen for indikatorerne langtidsfattige (7a) og udsættelser (7b) samt målsætningen for de enkelte indikatorer.

 
Indikator 7a er baseret på data, der går to år tilbage. Det betyder, at status for 2012 er baseret på data fra 2010. Antallet af langtidsfattige borgere er faldet fra 2009 til 2010 med 933 personer.

Indikator 7b er baseret på data fra første halvår af 2012. Prognosen for hele 2012 er fundet ved at fordoble tallet fra første halvår. Der har i 2012 været 276 færre udsættelser end i 2011. Der har for hele 2012 været 1.388 varslinger om udsættelse. Det betyder, at 786 udsættelser er blevet afværget. 

Forklaring på udviklingen

Der har generelt været et fald i antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune. Gruppen af borgere, der lever i langtids- og permanent fattigdom er blevet reduceret med omkring 300 personer fra 2008 til 2010. Af de tre fattigdomskategorier, der opereres med i fattigdomsundersøgelsen er gruppen af borgere, der lever i langtids- og permanent fattigdom, den kategori, som har oplevet den mindste reduktion i antal fattige. Gruppen af borgere, der lever i korttidsfattigdom blev i samme periode reduceret med 9.461 personer.

Faldet i udsættelser kan skyldes, at de såkaldte fattigdomsydelser (timereglerne, kontanthjælpsloftet og starthjælpen) blev afskaffet pr. 1. januar 2012. Imidlertid er antallet af udsættelser ikke faldet jævnt i hele landet, hvilket ellers burde være tilfældet, hvis det alene er disse ydelsers afskaffelse, som har haft betydning. Der er dog næppe tvivl om, at afskaffelsen af ydelserne har en betydning. En anden årsag kan være det særlige fokus, der har været på fællesborgerne mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. I de sager, hvor fællesborgere har været i fare for at miste deres kontanthjælp, fordi borgeren ikke har overholdt betingelserne for udbetaling af kontanthjælp, har Socialforvaltningen hjulpet borgeren med at oplyse sagen overfor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen for at hindre en sanktionering. Indsatsen har betydet, at økonomiske sanktioneringer fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er blevet afværget.

 
Fremadrettede indsatser

I budget 2013 er der afsat midler til indsatser for en fireårig periode, som skal afværge økonomiske sanktioner i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, og skal tilbyde økonomisk rådgivning. Regeringen har endvidere fremsat et lovforslag om hjælp til udsættelsestruede lejere. Disse tre initiativer er alle fattigdomsreducerende, og beskrives nærmere nedenfor.

 
Afværgelse af sanktionering i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Ni medarbejdere skal sørge for systematisk opsøgende indsats i forhold til fællesborgere (Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen), som er i fare for sanktionering. Erfaringen er, at kontanthjælpsmodtagere sjældent har en opsparing at tære på, hvis de sanktioneres, og at de derfor ofte mister muligheden for at betale deres husleje ved en sanktionering.

 
Økonomisk rådgivning. Tre medarbejdere skal hjælpe borgerne - primært borgere, der får en bolig gennem den kommunale boligsociale anvisning - med at få styr på økonomien, herunder hjælp til budgetlægning, tilmelding af faste udgifter til betalingsservice og indgåelse af afdragsordninger af gæld. Indsatsen skal forbygge udsættelse af bolig.

 
Økonomisk hjælp til udsættelsestruede lejere. Regeringen fremsatte sammen med Enhedslisten den 16. november 2012 et lovforslag om hjælp til udsættelsestruede lejere. Bliver forslaget vedtaget, vil kommunen fremadrettet kunne yde hjælp til understøttelse af huslejebetaling i væsentligt større omfang end i dag. Støtten vil kunne gives i en periode, mens der søges løsning på borgerens problemer, og det vil være muligt at give ydelsen til borgere, som sanktioneres efter beskæftigelsesreglerne. Da det er frivilligt for kommunen, om man ønsker at benytte bestemmelsen, gives der ikke refusion for udgifterne. Midlerne til støtten skal derfor findes af kommunen selv. En vedtagelse af lovforslaget forventes at mindske antallet af udsættelser.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Næste status på pejlemærket forlægges Socialudvalget ultimo 2013. Forvaltningen vil endvidere følge beslutningsprocessen for lovforslaget om hjælp til udsættelsestruede lejere. Såfremt, at lovforslaget godkendes forelægges Socialudvalget og Borgerrepræsentationen en indstilling herom.

   

                            
                                   Anette Laigaard

                                                                                          /Gitte Bylov Larsen

Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.