Fællesindstilling om analyse af elevfravær fra undervisningen

Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget forelægges analyse om elevfravær.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget tager skolefraværsanalysen til efterretning

Problemstilling

Arbejdet med elevfravær er et fokuspunkt i både Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen, da elevers fremmøde i grundskolen er en forudsætning for deres skoleresultater, trivsel og fremtidige muligheder. En national undersøgelse fra 2014 viser, at elever med højt fravær får markant lavere karakterer og har sværere ved at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget har i de seneste år truffet flere beslutninger, der skulle understøtte et faldende elevfravær i Københavns Kommune. F.eks. beslutningen om fælles fraværsprocedure, fælles opgørelsesmetoder og forældrepålæg, hvis forældre ikke samarbejder om at få deres børn i skole mv.

Der er dog stadig behov for at arbejde indgående med nedbringelsen af elevfravær i Københavns Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget bad på den baggrund d. 6. april 2016 om en analyse af skolefraværet i Københavns Kommune. Analysen forelægges her med data.  

Løsning

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har i fællesskab undersøgt elevfraværet på alle kommunens almenskoler, interne skoler på døgninstitutioner, specialskoler og dagbehandlingstilbud. I alt 82 skoler. Analysen viser store forskelle i fraværet mellem både skoler, klasser og elever. Skolefraværsanalysen kan ses i bilag 1.

Overordnet viser analysen, at i skoleåret 2014/2015 var fraværet blandt de københavnske elever 6,9 % (13,8 fraværsdage pr. elev), mod 5,4 % (10,8 fraværsdage pr. elev) på landsplan. Den nyeste fraværsopgørelse fra september 2016 viser, at det gennemsnitlige fravær i København er steget til 7,0 % i skoleåret 2015/2016. Disse data er dog trukket efter fraværsanalysen er udarbejdet, og indgår derfor ikke i fraværsanalysen og kan skyldes forbedret registreringspraksis.

Analysen er kommet frem til følgende konklusioner:

• En række skoler har væsentlig mere elevfravær end gennemsnittet. Analysen viser her en sammenhæng mellem elevfravær og socioøkonomi dvs. forældres indkomst, beskæftigelse og uddannelsesbaggrund, og det gør sig både gældende for den enkelte elev og for den enkelte skole. På de 10 skoler med mest fravær har 9 ud af 10 skoler en socioøkonomisk placering under gennemsnittet. Analysen viser dog også, at der er skoler, der formår at bryde dette mønster.

• I knap 16 % af alle klasser har eleverne i gennemsnit 25 % eller højere fravær end eleverne i parallelklassen. Disse væsentlige forskelle i fraværet mellem parallelklasser på den enkelte årgang gør sig gældende på 50 af kommunens skoler.

• Fraværet er stigende fra 1. til 9. klasse. Der er minimal forskel mellem kønnene.

• Fraværet blandt de københavnske skoleelever er ikke ligeligt fordelt på hele året. Fraværet topper i februar og ligger generelt højest i december-marts måned.

• Elever med høj trivsel har i gennemsnit halvt så meget fravær, som elever, der sjældent eller aldrig er glade for skolen.

• De tosprogede elever har i gennemsnit 1,56 procentpoint højere fravær end et-sprogede elever, og to-sprogede elever har især mere fravær i juni og august.

• Særligt specialskoler, dagbehandlingstilbud og interne skoler på døgninstitutioner har en høj fraværsprocent. Det høje fravær hænger i nogen udstrækning sammen med, at nogle af eleverne på disse skoler kan have nogle særlige udfordringer ift. deres fysiske og psykiske helbred, som påvirker deres fremmøde i skolen. Begge forvaltninger vurderer, at fraværet på disse skoler samlet set bør være lavere.

• Børn og  unge med sociale foranstaltninger har i gennemsnit 12,8 % i fravær, hvilket er næsten dobbelt så meget fravær, som deres jævnaldrende klassekammerater uden en socialsag, der har et gennemsnitligt fravær på 6,6 %. Børn med forebyggende foranstaltninger har generelt et par procentpoint højere fravær end anbragte børn og unge. De børn, der modtager forebyggende foranstaltninger udelukkende rettet mod barnet, har det højeste gennemsnitlige fravær på 14,6 %.

  Økonomi

  Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.      

  Videre proces

  Hvis Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget tager analysen om elevfravær til efterretning, vil forvaltningerne arbejde videre med at formulere fælles mål for elevfraværet i Købehavns Kommune. Der vil dels komme et mål for nedbringelse af skolefraværet for samtlige københavnske skoleelever og dels et mål for nedbringelse af skolefraværet for udsatte børn og unge. Målene skal sikre, at udvalgene og forvaltningerne løbende kan holde øje med udviklingen i skolefraværet.

  Målene vil blive suppleret af konkrete indsatser og udvikling af redskaber, der kan understøtte lærere, ressourcecentre, skolesocialrådgivere og sagsbehandlere i arbejdet med nedbringelse af skolefraværet. Her vil indsatserne til styrkelse af udsatte børns skolegang og nedbringelse af deres skolefravær, som der blev bevilget midler til i Budgetaftalen for 2017, også indgå. Forslag til mål og indsatser forelægges udvalgene inden udgangen af 2016.

  Fravær løftes desuden ind som et fokusområde i regi af den eksisterende samarbejdsorganisation mellem forvaltningerne.

   

  Nina Eg Hansen                                               Tobias Børner Stax

   

Kontorchef Ane K. Christensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.