Håndtering af underretninger på området for udsatte børn og unge

Socialforvaltningen har analyseret forvaltningens håndtering af underretninger på området for udsatte børn og unge i lyset af dels stigningen i antallet af underretninger, dels nye anbefalinger til kvaliteten i indsatsen. Socialudvalget orienteres om konklusionerne.

Socialforvaltningen indstiller:

1. At Socialudvalget tager underretningsanalysen til efterretning
2. At Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen vender tilbage med løsningsforslag, der håndterer det stigende antal underretninger.

I lyset af de anbefalinger, Social- og Indenrigsministeriets Ekspertpanel i maj 2012 har givet til kommunernes håndtering af børnesager, har Socialforvaltningen analyseret forvaltningens håndtering af underretninger på området for udsatte børn og unge.

Underretningsanalysens resultater viser bl.a.:

• Forvaltningen modtager væsentligt flere underretninger. I 2010 modtog forvaltningen 4.658 underretninger, i 2011 6.395 underretninger, og en fremskrivning for 2012 baseret på årets første syv måneder viser, at forvaltningen i 2012 forventer at modtage ca. 8.300 underretninger. Dvs. at der på to år er sket en stigning på ca. 80 %.
• Aldersfordelingen er nogenlunde jævn. Dog er der en lille overvægt af underretninger på de mindste børn (0-6 år), der udgør 36 %. Mellemgruppen (7 - 12 år) udgør 29 % og de unge (13-17 år) udgør 34 %.
• Forvaltningen modtager bedre dvs. mere fyldestgørende underretninger end tidligere, og Socialforvaltningen vurderer, at kvaliteten fortsat er stigende. Forklaringen er primært den tætte dialog med samarbejdspartnere om underretninger, der bl.a. sker via skole- og daginstitutionssocialrådgiverprojekterne.
• De primære kilder til underretninger er Socialforvaltningen selv, hvor Den Sociale Døgnvagt og andre enheder i SOF (fx voksenenhederne) i 2011 tegnede sig for ca. 1/3 af alle underretninger. Almensystemet, dvs. skoler, daginstitutioner, fritidshjem mv. underrettede i ca. 20 %, af sagerne, sundhedsvæsnet i ca. 14 %, Politiet i ca. 10 % og ca. 9 %  af underretningerne kom fra borgere.
• Generelt er der et godt fagligt niveau i Socialforvaltningens behandlingen af underretninger. Medarbejdere og ledelse har rutine i og er fagligt klædt på til at vurdere og handle rettidigt og relevant på de indkommende underretninger, herunder handle akut, når underretningen giver anledning til det
• Sagsbehandlernes har adgang til og bruger aktivt sparring fra ledelse og kolleger
• Underretninger, der vurderes som umiddelbart mest alvorlige eller akutte prioriteres højest. Det indebærer, at indsatsen er mest omfattende og intensiv i de underretningssager, hvor forvaltningen vurderer, at der er grundlag for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter § 50. Indsatsen er derimod mindre omfattende i de underretninger, der efterfølgende lukkes, altså hvor forvaltningen ikke finder grundlag for at handle yderligere.
• Denne prioritering betyder, at der tales med børnene/de unge i 18 % af de sager, der lukkes, hvorimod det sker i 44 % af de sager, der overgår til en undersøgelse.
• Inddragelsen af forældre følger samme mønster, så forældre hyppigere inddrages i behandlingen af underretninger, der overgår til en undersøgelse end i sager, der lukkes. I de sager, der lukkes, afholdes der aktuelt samtaler med forældre i 53 % af sagerne, mod 81 % af de sager, der overgår til en undersøgelse.
• Inddragelse af netværket via netværksmøder anvendes i 2 % af de sager, der lukkes, og i 37 % af de sager, der overgår til en undersøgelse

Kvaliteten i indsatsen er aktuelt udfordret dels af stigningen i antallet af underretninger, dels af de kvalitetskrav, der bl.a. er indeholdt i Ekspertpanelets anbefalinger, herunder at der i særlig grad skal være opmærksomhed på underretninger, der efterfølgende lukkes. 

Kvalificeret håndtering af underretninger har i flere år været et vigtigt strategisk fokuspunkt for forvaltningen. Af underretningsanalysen fremgår det, at den nuværende praksis er, at de sager, der umiddelbart fremstår mest bekymrende og akutte, prioriteres højest. Det er en faglig forsvarlig prioritering af de eksisterende ressourcer. Men det øger også risikoen for, at børn og unge, der har et stort - men måske ikke helt tydeligt - behov for støtte, først får hjælp, når problemerne fremstår mere håndgribelige eller synlige. Det er i modsætning til forvaltningens målsætning om, at flere børn og unge skal have en tidlig indsats.

Stigningen i antallet af underretninger

Udfordringen med den stigende mængde af underretninger håndteres aktuelt ved, at der på myndighedssiden er oparbejdet et betydeligt antal timer i overarbejde og opsparet ferie. Derudover bliver foranstaltningspersonale, som for eksempel familiebehandlere og rådgivere, i stigende grad inddraget i sagsbehandlingen - bl.a. i arbejdet med underretninger. Det er dog midlertidige løsninger, herunder vil en fast tilknytning af foranstaltningspersonale i myndighedsarbejdet betyde en nedprioritering af deres øvrige opgaver, der ligeledes er højt prioriteret i forvaltningens strategi. Det gælder fx den åbne anonyme rådgivningsindsats og den familieorienterede indsatser fx familiebehandling, forældrekurser mv.

Det bemærkes, at forvaltningen i forbindelse med det demografibetingede ressourcebehov til budget 2013 har fremsat forslag om milder til flere sagsbehandlere. Dette dækker alene den forventede stigning i antallet af underretninger fra 2012 til 2013, og ikke den stigning, der har været frem til 2012.

Øget kvalitet i indsatsen - fokus på inddragelse af barnet/den unge

Ekspertpanelet har i deres anbefalinger understreget vigtigheden af, at barnet og den unge skal høres og inddrages i sagsbehandlingen, og der bør være et særligt fokus på inddragelsen, før en underretningssag lukkes. Det skyldes, at der uden en samtale med barnet, vil være en risiko for, at vigtig viden fra barnet/den unge selv, ikke inddrages i vurderingen af sagen.

Socialforvaltningen vurderer, at der i lyset af Ekspertpanelets anbefalinger, er grundlag for at øge inddragelsen af barnet eller den unge, særligt i de underretningssager, der lukkes. Aktuelt afholdes der samtale med børn/unge i færre end hver femte af de underretninger, der lukkes.

Yderligere er det vigtigt, at samtaler med børn gennemføres med respekt og empati, herunder at sagsbehandlerne mestrer gode metoder til at tale med børn.

I den enkelte sag vil det naturligvis forsat være en konkret socialfaglig vurdering om barnets modenhed eller sagens karakter taler imod afholdelse af en børnesamtale.

Øget kvalitet i indsatsen - fokus på inddragelse af forældre og netværk

Både forældrenes og netværket er vigtige kilder til viden om barnets situation, og den viden skal ligeledes inddrages i forvaltningens vurdering af sagen Yderligere har Socialforvaltningen solide erfaringer med, at inddragelse af forældre og netværket, så de aktivt deltager i at konkretisere og vurdere bekymringen, og i at finde ressourcer og løsninger, giver dem ny viden og nye handlemuligheder ift. barnet/den unge. Dermed sættes de ofte bedre i stand til at håndtere bekymringerne relevant, så der ikke er behov for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse.

I lyset af Ekspertpanelets anbefalinger, Socialforvaltningens erfaringer og underretningsanalysens konklusioner vurderer forvaltningen, at der er grundlag for at øge inddragelsen af forældrene, ved at afholde forældresamtaler med flere af forældrene, inden en underretning passiveres. Aktuelt er der talt med forældrene i godt halvdelen af de sager, der efterfølgende er blevet passiveret.

 

Det vil ligeledes være relevant, at øge inddragelsen af netværket, så netværket i højere grad afdækkes og inddrages fx via afholdelse af netværksmøder. Aktuelt er det sket i under 2 % af de sager, der efterfølgende er blevet lukket.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

På baggrund af de konstaterede udfordringer med at håndtere stigningen i antallet af underretninger, og anbefalingerne om øget kvalitet i arbejdet med underretninger, vil Socialforvaltningen undersøge forskellige løsningsmuligheder. Løsningsforslagene forelægges Socialudvalget efter afslutningen af forhandlerne om budget 2013.

Anette Laigaard / Ane K. Christensen


   

Indstillingen blev godkendt.