Årsrapport 2011 for Sundhedsstyrelsens tilsyn med bosteder i Københavns Kommune og Socialforvaltningens statistik, 4. kvartal 2011

Sundhedsstyrelsens årsrapport 2011 for sundhedsfagligt tilsyn på Socialforvaltningens bosteder for fysisk og psykisk udviklingshæmmede, psykisk syge og udsatte voksne samt forvaltningens statistik, 4. kvartal 2011, fremlægges til efterretning for Socialudvalget

Socialforvaltningen indstiller,

1.      At Socialudvalget tager Sundhedsstyrelsens årsrapport 2011 for sundhedsfagligt tilsyn på Socialforvaltningens bosteder for fysisk og psykisk udviklingshæmmede, psykisk syge og udsatte voksne til efterretning (bilag 1)

 2.      At Socialudvalget tager Socialforvaltningens kvartalsmæssige afrapportering om opfølgning på embedslægens sundhedsfaglige tilsyn, 4. kvartal 2011, til efterretning (bilag 2-4)

Sundhedsstyrelsen har afleveret sin årsrapport 2011 for sundhedsfagligt tilsyn. Sammen med årsrapporten fremlægger forvaltningen også den udarbejdede statistik for sundhedsfaglige tilsyn, 4. kvartal 2011. 

Årsrapport 2011 for sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsstyrelsen – Embedslægerne Hovedstaden – har indtil udgangen af 2011 udført sundhedsfagligt tilsyn på forvaltningens bosteder. Tilsynet er udført i henhold til indgået kontrakt herom. Socialudvalget godkendte den 7. december 2011, at forvaltningen i forbindelse med udløbet af kontrakten ansatte en sundhedsfaglig uddannet konsulent til at udføre sundhedsfaglige tilsyn på forvaltningens tilbud. Årsrapporten 2011 om sundhedsfagligt tilsyn er derfor den sidste årsrapport fra Sundhedsstyrelsen.

Statistik for sundhedsfagligt tilsyn, 4. kvartal 2011

Socialudvalget besluttede den 9. juni 2010 at indføre kvartalsmæssige afrapporteringer om Socialforvaltningens opfølgning på embedslægens tilsyn på botilbud for borgere med handicap op sindslidelse.

Da Sundhedsstyrelsen – Embedslægerne Hovedstaden – fra udgangen af 2011 ikke længere fører sundhedsfagligt tilsyn på forvaltningens bosteder, vil den kvartalsmæssige afrapportering, 4. kvartal 2011, være den sidste afrapportering, der udelukkende bygger på embedslægens tilsyn. Fra 2012 udfører den ansatte sundhedsfaglig uddannede konsulent tilsynene på forvaltningens tilbud og udarbejder tilsynsrapporter m.v..

Embedslægens tilsyn fremover med Socialforvaltningen

Selv om Embedslægerne Hovedstaden ikke længere efter kontrakt med forvaltningen fører tilsyn med bostederne, har Embedslægerne til enhver tid ret til efter sundhedslovens § 220 at få adgang til et dag- eller døgntilbud. Herudover yder embedslægerne efter anmodning rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige forhold, ligesom embedslægen også fører tilsyn med sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Det må formodes, at Embedslægerne fremover vil vurdere behovet for tilsyn på baggrund af f.eks. informationer om eventuelle bekymrende forhold, som Folketingets Ombudsmand, Borgerrådgiveren, pressen eller andre fremkommer med. Det er i givet fald alene embedslægerne selv, der kan træffe beslutning herom.

Det fremgår både på landsplan af Sundhedsstyrelsens offentliggjorte årsrapport for 2010 vedr. plejehjemstilsynet og af embedslægens tilsyn 2011 på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejeboligenheder, at der er samme problemer med fejl og mangler omkring  de sundhedsfaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder, som Socialforvaltningen oplever på sine bosteder. Årsrapporten for de sundhedsfaglige tilsyn i 2011 viser dog i Socialforvaltningen også en lille positiv forbedring sammenlignet med 2010. 

Der henvises også til Sundhedsstyrelsens netop udsendte rapport i august 2012 om "Tilsyn med medicineringen på landets botilbud, plejecentre og plejehjem ", som tilsvarende konkluderer, at der fortsat er  behov for grundig instruktion af personalet på landets bosteder og plejehjem i korrekt medicinhåndtering samt at modtage undervisning heri, ligesom der også er behov for, at ledelserne opstiller de nødvendige instrukser for, at personalet kan varetage medicineringen. Der peges også på behovet for formaliseret undervisning i gældende lovgivning og regler, samt at der fortsat er behov for fokus på lægers behandling med antipsykotiske lægemidler, antidepressiver og sove- og nervemedicin. Sundhedsstyrelsen vil som følge heraf bl.a. drøfte med Kommunernes Landsforening (KL), hvordan medicineringsopgaven kan løses bedre på landets kommunale institutioner og med Danske Regioner/KL om, hvordan samarbejdet mellem de praktiserende speciallæger, distriktspsykiatrien og de kommunale institutioner kan forbedres.

Det fremgår af projektet om øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud, som forvaltningen har deltaget i sammen med Danske Handicaporganisationer, Danmarks Apotekerforening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt Helsingør Kommune, at det er muligt at øge kvaliteten, trygheden og sikkerhedsniveauet for medicinering af borgere på botilbud, hvis der indgås et tæt samarbejde mellem botilbuddene og apotekerpersonalet (farmaceuter). Projektet har bl.a. vist, at der kom fokus på borgernes bivirkninger ved deres medicin, og at borgerne fik afhjulpet eller lindret nogle af disse bivirkninger, at medarbejderne på botilbuddene fik en større viden om borgernes medicin og dermed opnåede en større tryghed i at skulle hjælpe borgerne med deres medicinhåndtering, samt at de pårørende også oplevede en større tryghed omkring medicinen til deres nære, fordi der kom vished omkring, hvilken medicin der blev anvendt og hvorfor. 
   

Socialforvaltningen har i de seneste par år sat en række initiativer i gang for at forbedre den sundhedsfaglige standard på bostederne, og der er stadig stort fokus på, at de sundhedsfaglige forhold skal leve op til den krævede standard. Det er forvaltningens vurdering, at der begynder at vise sig en effekt af de igangsatte initiativer. Det fremgår også af de første sundhedsfaglige tilsynsrapporter i 2012, at der pågår en positiv udvikling i centrene på det sundhedsfaglige område. Forvaltningen vurderer, at det primært kan tilskrives det store fokus på de sundhedsfaglige forhold og på ansættelsen af sundhedsfagligt personale, centersygeplejersker og den medicinfaglige konsulent. Fremgangen spores især på områderne instrukser og medicinhåndtering, mens dokumentationen fortsat er et udviklingsområde.

Embedslægens bemærkninger i årsrapporten 2011

I årsrapporten 2011 bemærker embedslægen følgende omkring de skriftlige instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndteringen, patientrettigheder og personalets håndhygiejne:

Skriftlige instrukser

På hovedparten af Socialforvaltningens bosteder var der skriftlige instrukser for alle de områder, som Sundhedsstyrelsen stillede krav om, at der skulle være instrukser for. På de bosteder, hvor der manglede instrukser, drejede det sig bl.a. om personalets kompetence-, an­svars- og opgavefordeling, personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling, personalets opgaver i forbindelse med smitsomme sygdomme og instrukser for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser.

→ Der er bl.a. i handleplaner fulgt op på manglende instrukser

Sygeplejefaglige optegnelser
Hovedparten af stikprøverne indeholdt en beskrivelse af beboerens sygdom og handicap samt indikationen for behandlingen, medens der i nogle tilfælde manglede en aktuel og fyldestgørende beskrivelse af pleje og behandling samt resultatet heraf. For kronisk syge manglede i nogle tilfælde en beskrivelse af den aftale, der var indgået om behandling og kontrol med den behandlende læge.  Der manglede desuden oplysninger i nogle af de udtagne stikprøver om vejrtrækning og kredsløb, smerter, søvn og hvile, ernæring, sanseindtryk, psykosociale forhold m.v.

→ Det nye IT-system, CSC Social, vil støtte tilbuddene i en mere systematisk beboerdokumentation. Centersygeplejerskerne har desuden stor opmærksomhed på dokumentationskravene.

Medicinhåndteringen

På næsten alle bosteder sikrede personalet ved udleveringen af medicinen, at beboerens identitet var  i overensstemmelse med navn og personnummer på doseringsæsken. Stikprøverne viste imidlertid også, at medicinordinationerne ikke altid var korrekt dokumenteret. Det drejede sig bl.a. om medicinens navn, dispenseringsform og styrke, enkelt og døgndosis og pn-medicin (medicin givet efter behov).

→ Det nye IT-system, CSC Social, vil støtte tilbuddene i en mere systematisk beboerdokumentation. Forvaltningen har ansat en medicinfaglig medarbejder (farmakonom), som bl.a. identificerer medicinfaglige problemstillinger på bosteder og vejleder og underviser medarbejderne i at håndtere medicinen efter retningslinjerne. Medicinkurser genoptages i 2013 og sundhedsområdet indgår fremadrettet som centralt tema i medarbejdernes introprogram.

Patientrettigheder

I nogle tilfælde viste stikprøverne ikke, i hvilket omfang beboeren selv kunne varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om de blev varetaget af pårørende eller værge. Det fremgik heller ikke, hvilken information om behandling og pleje, der var givet til beboeren eller de pårørende samt deres tilkendegivelse i den forbindelse.

→Det nye IT-system, CSC Social, vil støtte tilbuddene i en mere systematisk beboerdokumentation.
 

Personalets håndhygiejne

På alle bosteder kunne personalet vaske og afspritte hænder, og der var engangshåndklæder og engangshandsker til rådighed for personalets håndhygiejne. På nogle af bostederne fulgte personalet ikke anbefalingerne om ikke at bære smykker og ur på hænder og underarme.

→ Der er bl.a. i handleplaner fulgt op på Embedslægens anbefalinger om håndhygiejne.

Statistik for sundhedsfagligt tilsyn, 4. kvartal 2011

Der henvises til vedlagte bilag 2-4, hvor der nærmere er redegjort for status på de sundhedsfaglige tilsyn, 4. kvartal 2011. Det fremgår heraf, at der samlet set fra 2010 til 2011 er sket en forbedring i 13 tilfælde, at der er sket en forværring i 13 tilfælde, og at der er status quo i 18 tilfælde af tilsynene.

Forvaltningens opfølgning på tilsynsrapporterne

Forvaltningen har løbende i 2011 fulgt op på bemærkningerne i tilsynsrapporterne fra Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Hovedstaden. Som eksempler på opfølgning på bemærkninger i tilsynsrapporterne kan nævnes, at der er undervist og gennemgået retningslinjer for medicinadministration, gennemgået instrukser, beboermapper, medicinlister, kvalitetssikret dokumentation og gennemgået regler om informeret samtykke m.v.  

Årsrapporten for 2011 viser, at der fortsat er behov for forbedringer på det sundhedsfaglige område. Nedenfor gennemgås de tiltag, der allerede er gjort eller vil blive gjort fremover. Socialforvaltningen følger udviklingen på bostederne tæt og holder et konstant fokus på problemstillingerne.

Forvaltningens initiativer til forbedring af det sundhedsfaglige område

Sikring af nødvendige faglige kompetencer

De nødvendige faglige kompetencer tilvejebringes ved ansættelse af personale med sundhedsfaglig uddannelse og ved uddannelse af det nuværende personale.

Det er i 2011 besluttet, at alle centre (på nær Institut for Blinde Og Svagtseende), skal have ansat en sundhedsfaglig medarbejder i centerstaben. De sundhedsfaglige medarbejdere, der på botilbudsområdet typisk er en sygeplejerske, har som grundlæggende opgave at bidrage til, at det sygeplejefaglige arbejde er i orden og - i samarbejde med centerledelserne – at styrke den sundhedsfaglige indsats for borgerne. Herudover er der ansat personale med sundhedsfaglig uddannelse i de enkelte centre, hvor dette er mest relevant.

Der er i forvaltningen ansat en sygeplejerske, som efter behov hjælper og vejleder bosteder med de sundhedsfaglige opgaver samt – via etablering af et netværk for de sundhedsfaglige medarbejdere – koordinerer den sundhedsfaglige indsats på tilbuddene. Netværket har til formål at yde sparring, videndeling, identificere sundhedsfaglige opgaver og udfordringer i centrene og bidrage til udvikling af fælles retningslinjer for den sundhedsfaglige indsats.

Forvaltningen har endvidere ansat en medicinfaglig medarbejder (farmakonom), som bl.a. identificerer de medicinfaglige problemstillinger på bosteder og vejleder og underviser medarbejderne i at håndtere medicinen efter retningslinjerne.

Kompetenceudvikling er nødvendig for at gøre medarbejderne i stand til at arbejde efter retningslinjerne for det sundhedsfaglige område.

Der blev i 2010 og 2011 gennemført en række medicinkurser, finansieret via centrale puljemidler, der nu er ophørt. Kurserne var for alle medarbejdere på kommunens bosteder med medicinansvar. Kurset havde til formål at sikre, at alle medarbejdere kan leve op til Socialforvaltningens vejledning vedr. medicinhåndtering. Medicinkurser genoptages i 2013 via brugerbetaling. Sundhedsområdet vil fremadrettet indgå som centralt tema i medarbejdernes introprogram.

Sundhedsfaglig uddannet konsulent til sundhedsfaglige tilsyn
De sundhedsfaglige tilsyn på botilbuddene udføres i 2012 af en sundhedsfaglig uddannet konsulent.Tilbuddene har givet udtryk for at få meget ud af tilsynsbesøgene og af de drejebøger, der er udgangspunktet for tilsynsbesøgene, samt at tilsynet også bidrager med vejledning i, hvordan tilbuddet kan arbejde videre mod en bedre kvalitet og sikkerhed i de sundhedsfaglige ydelser. De gennemgående tilbagemeldinger er, at det faglige udbytte af tilsynet er væsentligt større end det sundhedsfaglige tilsyn, der tidligere blev udført af embedslægen.

Beboerdokumentation og IT-system

Den sundhedsfaglige dokumentation for hver beboer indgår i beboerens baggrundsbeskrivelse og den pædagogiske handleplan. Det fælles IT-system, CSC Social, er ved at blive implementeret. Et IT system vil støtte tilbuddene i at sikre en standardiseret og mere systematisk skriftlig dokumentation, herunder at der kun dokumenteres ét sted.  Centersygeplejerskerne har stor opmærksomhed på problemerne med at leve op til dokumentationskravene og arbejder i forbindelse med implementeringen af CSC på at understøtte forståelsen af kravene til den sundhedsfaglige dokumentation.

Forvaltningens opfølgning på de enkelte tilsynsrapporter

Der bliver udført et sundhedsfagligt tilsyn hvert år på bostederne. Der følges op, hvis der på et tilbud er problemer med den sundhedsfaglige indsats. Tilbuddet anmodes eventuelt om en handleplan for opfølgningen og det ansvarlige drifts- og udviklingskontor er herefter i dialog med centret/tilbuddet herom. Det vurderes konkret, om der er behov for særlig opfølgning, råd og vejledning, eller om tilbuddet målrettet arbejder med at forbedre de sundhedsfaglige forhold, eventuel med bistand fra de sundhedsfaglige medarbejdere i kontoret.

Sundhedspolitik for borgere med handicap

Socialudvalget har den 13. juni 2012 godkendt, at et udkast til sundhedspolitik for borgere med handicap sendes i høring. Politikken tager udgangspunkt i, at borgere med handicap skal have mulighed for at opnå den bedst mulige sundhedstilstand. Sundhedspolitikken har fokus på forebyggende og sundhedsfaglig indsats, som kan understøtte, at også borgere med handicap kan få et sundt, godt og aktivt liv.

Sundhedspolitikken vil understøtte det fokus, der er på de sundhedsfaglige forhold, og hvor vigtig den sundhedsmæssige indsats er for borgerne.

Ingen

Forvaltningen fortsætter i 2012 arbejdet med de igangsatte initiativer til forbedring af det sundhedsfaglige niveau i tilbuddene.

Indstillingen blev godkendt.