Mødedato: 05.03.2008, kl. 16:15

Status over Socialforvaltningens deltagelse i Fælles Ansvar II

Status over Socialforvaltningens deltagelse i Fælles Ansvar II

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 5. marts 2008

 

 

8.      Status over Socialforvaltningens deltagelse i Fælles Ansvar II

SUD  52/2008  J.nr. 21/2008

 

 

 

Socialforvaltningen orienterer Socialudvalget om status over indsendte ansøgninger og igangsatte projekter i forbindelse med Regeringsinitiativet "Fælles Ansvar II" (FA II).

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget tager status for de enkelte projekter under Fælles Ansvar II-puljen til efterretning.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 5. marts 2008

Sagen blev udsat.

 

Problemstilling

Der er som led i Fælles Ansvar II afsat Satspuljemidler til en række indsatser for socialt udsatte grupper. Socialforvaltningen har indsendt 6 ansøgninger til puljen, heraf 3 i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Der er på nuværende tidspunkt givet bevilling til fire af projekterne, hvoraf de 2 projekter er startet op i 2007, 2 projekter har fået tilsagn om støtte i begyndelsen af januar 2008 og der er givet afslag på ét projekt. Den sidste ansøgning er under behandling i Velfærdsministeriet. Socialudvalget har tidligere behandlet sager vedrørende ansøgningerne på udvalgets møde den 20. juni 2007 (SUD 257/2007) og den 28. november (SUD 478/2007). Socialforvaltningen forelægger hermed status for de enkelte projekter.

 

sning

Der er indsendt 6 ansøgninger til Fælles Ansvar II puljen:

 

1.      Projekt "Flere kompetencer og beskæftigelsesrettede aktiviteter til brugere og styrket faglighed blandt medarbejdere og frivillige i væresteder".

2.      Projekt "Samarbejdsprojekt mellem væresteder og botilbud for psykisk syge samt private virksomheder om beskæftigelsestilbud".

3.      Projekt "Etablering af skærmede ældreenheder i psykiatrisk bocenter". 

4.      Projekt "Udsatte-team på Christiania".

5.      Projekt "Udsatte-team på herberger".

6.      Projekt "Satellitkontorer i Socialforvaltningen".

 

Der er givet bevilling til de to første projekter, som er sat i gang pr. 1. oktober 2007. Der er meddelt afslag på det 3. projekt. Der er givet bevilling på projekt 4 og 5 i januar 2008. Der afventes svar på ansøgningen på projekt 6 fra Velfærdministeriet. Projekt 1, 2 og 5 er indgivet i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

Status vedrørende projekt 1 og 2:

Projekt "Flere kompetencer og beskæftigelsesrettede aktiviteter til brugere og styrket faglighed blandt medarbejdere og frivillige i væresteder" består af 5 delprojekter, hvortil der er givet bevilling på i alt 35,9 mill. kr. Til Projekt "Samarbejdsprojekt mellem væresteder og botilbud for psykisk syge samt private virksomheder" er der givet en bevilling på i alt 2,9 mill. kr. Bevillingen dækker for begge projekters vedkommende perioden 2006 – 2011.

 

Der er ansat en fælles projektleder for de to projekter.

 

Projektet var oprindelig planlagt til at starte 1. juni 2007, men kunne reelt gå i gang pr. 1. oktober 2007, hvor projektlederen blev ansat. Herefter blev detailplanlægningen af projekterne påbegyndt. Det forventes, at alle projektmedarbejdere vil være tiltrådt deres stilling primo 2008, og at de brugerrettede aktiviteter kan igangsættes ca. 1. april 2008. Ministeriet har på baggrund heraf godkendt en mindre omjustering i budget og tidsplan i forhold til den oprindelige projektansøgning.

 

De to projekter udgør til sammen 6 delprojekter med en fælles projektledelse og intern evaluering. Projektforløbet kan inddeles i tre faser: a) planlægningsfasen, b) implementeringsfasen og c) forankringsfasen. Det samlede projekt befinder sig i planlægningsfasen. Bilag 1 indeholder en grafisk fremstilling af status i planlægningen af projektets delprojekter m.v. Som det fremgår af bilag 1 er detailplanlægningen af det samlede projekt godt i gang for så vidt angår ansættelser, fysiske rammer, samarbejde, aftaler m.m., og der er igangsat væsentlige aktiviteter i forhold til delprojekternes udvikling og fremtidige forankring på værestederne.

 

Vedrørende projekt 3

Der er meddelt afslag fra ministeriet på Projekt "Etablering af skærmede ældreenheder i psykiatrisk bocenter".

 

Vedrørende projekt 4

Projekt "Udsatte-team på Christiania" har fået tilsagn om bevilling af støtte i starten af januar 2008. Socialforvaltningen har i denne forbindelse afholdt et indledende møde med repræsentanter fra Herfra og Videre (HoV) og HoV's bestyrelse på Christiania.

 

Vedrørende projekt 5

Projekt "Udsatte-team på herberger" har fået tilsagn om bevilling af støtte i starten af januar 2008. Det bevilgede beløb er lavere beløb end det oprindeligt ansøgte beløb og der arbejdes derfor på en ny projektbeskrivelse korrigeret i forhold til den lavere bevilling.

 

Vedrørende 6

Projekt "Satellitkontorer i Socialforvaltningen" er fortsat under behandling i Velfærdsministeriet og Socialforvaltningen afventer svar. 

 

Økonomi

Der er i alt bevilget 35,9 mill. kr. til Projekt "Flere kompetencer og beskæftigelsesrettede aktiviteter til brugere og styrket faglighed blandt medarbejdere og frivillige i væresteder", og 2,9 mill. kr. til Projekt "Samarbejdsprojekt mellem væresteder og botilbud for psykisk syge samt private virksomheder om beskæftigelsestilbud". Midlerne er bevilget i perioden 2006 – 2011 og er 100 % statsligt finansieret. Bilag 2 viser en oversigt over budgettet i de to projekter, herunder de 6 delprojekter.

 

Der er i alt bevilget 6,7 mill. kr. til projekt "Udsatte teams på Christiania"  og 10,2 mill. kr. til projekt "Udsatte teams på Christiania" for perioden 2008 – 2011. Den bevilgede støtte er 100 % statsligt finansieret.

 

 

Videre proces

Socialudvalget forelægges ny status over de enkelte projekter under Fælles Ansvar II - puljen, ultimo 2008.

 

Bilag

1.      Grafisk fremstilling af status over implementering af  FA II,  københavnske væresteder.

2.      Budget for FA II, københavnske væresteder.

 

 

                                            Anette Laigaard                

 

 

 

 

 

Til top