Temadrøftelse om overgangen fra barn til voksen

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter udfordringer og indsatser i forhold til overgangen fra barn til voksen.

Problemstilling

Socialudvalget har i forbindelse med budgetseminaret i efteråret 2016 bestilt en temadrøftelse om overgangen fra barn til voksen.

I Socialforvaltningen har der igennem flere år været fokus på overgangen fra barn til voksen for udsatte unge og unge med handicap, fordi overgangen til at være myndig og skulle klare sig selv er svær for mange unge dels pga. de unges egne udfordringer og dels pga. lovgivningsmæssige og organisatoriske udfordringer.

Emnet aktualiseres af, at Regeringen i foråret 2017 fremlagde et udspil til en reform af de forberedende tilbud: ’Tro på dig selv – det gør vi’, om en forbedret indsats for unge op til 25 år, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Som en del af udspillet har regeringen foreslået en koordineret og sammenhængende ungeindsats i kommunerne.

Det er endnu ikke klart, hvad regeringens udspil kommer til at betyde for Socialforvaltningens ungeområde, men det er besluttet, at Velfærdsanalyseenheden i efteråret 2017 skal gennemføre større afdækning af ungeområdet i kommunen med særlig fokus på uddannelsesområdet bl.a. med henblik på at udarbejde forslag til mere sammenhængende og helhedsorienteret service til udsatte unge og unge med handicap.

Socialforvaltningen har udarbejdet et oplæg til en drøftelse af overgangen fra barn til voksen i form af et baggrundsnotat om overgangsproblematikker og indsatser, jf. bilag 1. Temadrøftelsen understøttes af oplæg fra nøglepersoner fra to af kommunens understøttende indsatser for unge med overgangsproblematikker.

Løsning

I baggrundsnotatet (bilag 1) til temadrøftelsen redegøres der for de overordnede overgangsproblematikker, som unge i København oplever samt de lovgivningsmæssige og organisatoriske problemstillinger, som optager Socialforvaltningen i forbindelse med unges overgang fra forvaltningens børne- og ungeområde til beskæftigelsessystemet og voksenområdet.

På trods af fokus og forskellige tiltag er der stadig udfordringer for nogle unge i forbindelse med overgangen, især for udsatte unge og unge med handicap, som har modtaget forebyggende foranstaltninger eller har været døgnanbragte i løbet af deres barndom.

Unge, der kommer fra ressourcesvage familier og som har modtaget sociale foranstaltninger som børn, har markant større risiko for at opleve sociale problemer som arbejdsløshed, hjemløshed, kriminalitet og mangel på netværk i deres voksenliv. Fx viser undersøgelser, at

• Mens 75 pct. danske 30-årige er i beskæftigelse, gælder det kun 43 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn eller ung.

• 70 pct. af unge, som har været anbragt uden for hjemmet, ikke har fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det kun gælder 21 pct. blandt øvrige unge.

(Kilde: ”De udsatte børn – fremtiden er deres” KL 2015)

Samtidig viser Socialforvaltningens baselineundersøgelse fra 2015, at udsatte Københavnske unge begår markant mere alvorlig og personfarlig kriminalitet end øvrige unge i København samt at størstedelen af de københavnske unge hjemløse, som er vokset op i København også har haft kontakt med Socialforvaltningen i løbet af deres opvækst.

Kommunernes indsats over for udsatte borgere, herunder børn og unge er reguleret i en række love og bestemmelser. Lovene sætter rammerne for den indsats, som kommunerne kan og skal yde borgerne. Der er stor forskel på lovgivningernes indhold og formål, herunder kommunernes hjemmel og forpligtelser til at yde støtte til borgere, der er henholdsvis under og over 18 år. Borgerne oplever derfor typisk en stor forandring i de forventninger og krav, der stilles til dem før og efter det 18. år. Serviceloven er en ”støttelovgivning”, mens beskæftigelseslovgivningen fokuserer på rettigheder og pligter.

For at støtte udsatte unge og unge med handicap i overgangen til voksenlivet er det muligt for kommunerne at tilbyde de unge efterværn fra den unge fylder 18 år frem til og med, at den unge fylder 22 år, hvis det vurderes, at støtten bidrager til den unges overgang til en selvstændig tilværelse. En SFI evaluering af en række efterværnsindsatser peger på, at de unge oplever, at indsatserne har udgjort en vigtig støtte og har forbedret deres sociale kompetencer, men statistisk kan der ikke ses, at indsatserne har haft en effekt i forhold til de unges uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning. Evalueringen peger samtidig på, at det kan være fordi, at der ikke er tilstrækkelig fokus på netop uddannelses- og jobunderstøttelse i indsatserne.

Som følge af udfordringerne med udsatte unge og unge med handicaps overgang til voksenlivet, eksisterer der en række tværforvaltningsmæssige projekter, indsatser og tilbud (se bilag 2), som forsøger at imødegå de organisatoriske og lovgivningsmæssige udfordringer internt i forvaltningen og i snitfladerne med andre forvaltninger og aktører.

Derudover arbejdes der med overgangsproblematikker internt i Socialforvaltningen, fx gennem 16+ handleplaner, Ungeprojektet for unge hjemløse og et samlet myndighedscenter for unge handicappede:

• 16+handleplanerne udarbejdes i samarbejde med den unge og forældremyndighedsindehaverne, når den unge fylder 16. Formålet er, at den unge skal erhverve sig kompetencer til at leve et selvstændigt liv. Handleplanen fokuserer derfor på bolig, økonomi samt uddannelses- og/eller beskæftigelsesaktiviteter.

• Ungeprojektet er et satspulje-finansieret projekt for unge i hjemløshed eller i risiko for at blive det. Projektets myndighedsdel er forankret på tværs af børne- og voksenområdet, således at unge under 18 i risiko for at blive hjemløse, kan optages i projektet med et forebyggende sigt.

• Ungeområdet for unge mellem 15-25 år i Borgercenter Handicap blev etableret for at sikre gode overgange – herunder sikre kontinuitet i de unges uddannelse og boligsituation.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Nina Eg Hansen              

                                     / Eva Stokbro Jensen