Første statusrapport fra Familien i Centrum-projektets familiebehandlingsenhed på Østerfælled Torv (Bilag)
Første statusrapport fra Familien i Centrum-projektets familiebehandlingsenhed på Østerfælled Torv (Bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. oktober 2006
6. Første statusrapport fra Familien i Centrum-projektets familiebehandlingsenhed på Østerfælled Torv (Bilag)
SUD 383/2006 J.nr. 383/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget tager 1. statusrapport fra Familien i
Centrums familiebehandlingsenhed til efterretning
RESUME
I forbindelse med
evalueringen af forebyggelsesprojektet "Familien i Centrum – for positiv
integration i samfundslivet" foreligger nu den 1. statusrapport.
Statusrapporten omhandler
alene resultaterne fra det delprojekt under Familien i Centrum-projektet, der
vedrører udvikling af nye metoder i det familieorienterede arbejde med udsatte
børnefamilier. Dvs. FamilieFokus-indsatsen i Familien i Centrums familiebehandlingsenhed
på Østerfælled Torv.
Statusrapporten er en
forløber for den samlede årsrapport, der offentliggøres for alle delprojekter
Familien i Centrum. Dvs. også resultater fra HardWork-indsatsen overfor
kriminelle og kriminalitetstruede børn/unge under den kriminelle lavalder, og
Københavneruddannelsens kompetenceudviklingsaktiviteter i socialcentrenes
børnefamilieteams.
Denne indstilling indeholder
en kort introduktion til Familien i Centrum-projektets familiebehandlingsenhed,
hvor FamilieFokus-metoderne udvikles og praktiseres.
SAGSBESKRIVELSE
1.1 Fysiske rammer
Familiebehandlings-enheden
har til huse i lyse og venlige lokaler på Østerfælled Torv 20.
Der er løbende ca. 30
familier indskrevet, og hvert forløb varer ca. 6 måneder.
De første familier
startede op i efteråret 2005, og projektet kører frem til udgangen af 2008.
1.2. Bemanding
I enheden er ansat
en leder, en økonomimedarbejder og 8 projektansatte familiebehandlere.
Udover de
projektansatte er der løbende tilknyttet 8 medarbejdere fra 3-4 af
socialcentrenes børnefamilieteams, der hver er frikøbt til projektdeltagelse i
et år ad gangen med henblik på at få viden, praktiske erfaringer og bidrage til
projektets metodeudvikling.
1.3. Udrulning
Efter et års frikøb
udskiftes disse 8 lokale medarbejdere med 8 andre børnefamilieteammedarbejdere
fra 3-4 nye socialcentre, således at alle børnefamilieteams i løbet af
projektets eksistens modtager oplæring i tilgangen og metoderne.
Denne
sidemandsoplæring suppleres af uddannelsesaktiviteter, der er rettet mod hele
børnefamilieteamet, og med diverse netværksskabende aktiviteter på tværs af
byen med henblik på at styrke erfaringsudvekslingen og vidensdelingen.
1.4.
Implementering
Sigtet med
kompetenceudviklingsaktiviteterne – både via frikøbet og de øvrige
kompetenceudviklingsaktiviteter – er, at de enkelte børnefamilieteams efter
projektdeltagelsen implementerer metoderne og tilgangen i deres generelle
arbejde med udsatte børnefamilier - herunder at børnefamilieteamet fremadrettet
bliver i stand til at levere intensive familiebehandlingsforløb til konkrete
familier.
1.5.
Målgruppen
Målgruppen for
familiebehandlingen er sårbare børnefamilier med vanskeligheder, der er så
alvorlige og komplekse, at der er en åbenbar risiko for, at barnet/børnene vil
blive anbragt uden for hjemmet, hvis ikke der sker en afgørende forandring af
familiens situation.
1.6.
Metoderne
FamilieFokus-metoderne,
der praktiseres i Familien i Centrums familiebehandlingsenhed, består i
kortvarige, intensive, helhedsorienterede og individuelt tilrettelagte forløb,
hvor der arbejdes på at identificere og aktivere familiens og netværkets
ressourcer.
Ud fra en
individuel vurdering arbejdes der ad flere spor. Således håndteres bl.a.:
Ø Familiens psykologiske og psykosociale
samspil og trivsel. – bl.a. gennem terapeutiske samtaler, r
ådgivning, familieøvelser
og videooptagelser
Ø Familiens sociale og socioøkonomiske
situation – bl.a. gennem samarbejde med jobcentre, ydelse af økonomisk rådgivning
Ø Familiens vanskeligheder med diverse
"hverdagsproblemstillinger" – fx ift. boligproblemer, støtte til
fritidsaktiviteter og hjælp til at strukturere hverdagen.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Familien i Centrum-projektet
er fortrinsvist finansieret af Socialministeriet satspuljemidler, i alt 36
mill. kr. i årene 2005 – 2008.
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen/Socialforvaltningen bidrager desuden med en
egenfinansiering i form af en takstbetaling pr. familie.
ANDRE
KONSEKVENSER
Årsrapporten fra hele
Familien i Centrum-projektet forventes forelagt Socialudvalget senest i januar
2007.
HØRING
Ingen
BILAG
·
Familien i
Centrum – Evalueringen: "Statusrapport 1 – samlede resultater af familiebehandlingen"
Familiebehandlingsenheden Østerfælled Torv (FiC), August 2006.
·
Fakta om
FamilieFokus-enheden på Østerfælled Torv.