Temadrøftelse om velfærdsteknologi

Socialudvalget skal drøfte visioner, mål og indsatsområder for en ny strategi for velfærdsteknologi i Socialforvaltningen og samtidig godkende, at forvaltningen arbejder videre efter den foreslåede tids- og procesplan.

Socialforvaltningen indstiller

1. at Socialudvalget drøfter forslag til vision, mål og indsatsområder til strategien for velfærdsteknologi (bilag 1)

2. at Socialudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre ud fra den forelagte tids- og procesplan

Socialudvalget besluttede på udvalgsmødet den 13. marts at afholde en temadrøftelse om velfærdsteknologi. Denne er fastsat til udvalgsmødet den 4. september. Temadrøftelsen er en del af Socialforvaltningens proces i efteråret mod en ny strategi for velfærdsteknologi. Strategien skal danne rammen for Socialforvaltningens fokus på velfærdsteknologi fremadrettet. Strategien omhandler teknologier, der benyttes af borgerne eller af medarbejderne i kontakten med borgerne.

Strategien har til hensigt at sikre, at teknologier i fremtiden er med til at løfte kvaliteten af indsatsen for borgerne, forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne og bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Formålet med strategien er dermed at høste de potentialer, der ligger i velfærdsteknologi på det sociale område. Strategien vil i sin endelige udgave pege på konkrete teknologiske løsninger. Det er målet, at den skal sætte en tydelig social dagsorden for arbejdet med velfærdsteknologi og forhåbentlig bidrage til nytænkning på området.

Målet er, at den endelige strategi forelægges til politisk behandling primo 2014.

Socialforvaltningen har udarbejdet et oplæg med input til temadrøftelsen om velfærdsteknologi (bilag 1), et forslag til tidsplan for strategien, samt en oversigt over igangværende projekter med velfærdsteknologi i Socialforvaltningen (bilag 2).

Rammen for arbejdet: ”Hvad nu hvis…?”

Strategien får som overskrift: ”HVAD NU HVIS….?” Det får den, fordi vi ønsker at sætte barren højt. Vi ønsker løsninger som reelt set virker, og det kræver, at vi tager udgangspunkt i borgeres og medarbejderes hverdag og i deres drømme og ønsker: Hvad nu hvis…?

Strategien retter dermed et tydeligt fokus mod HVAD velfærdsteknologier skal være med til at løse – og hvorfor. Den viden bruges som afsæt til at søge gode innovative løsninger.

Forslag til visioner og mål for arbejdet med velfærdsteknologi

Visionen med strategien er klar: Københavns kommune vil gå forrest i forhold til velfærdsteknologi på det sociale område.

Der er nemlig ganske få erfaringer med systematisk at bruge velfærdsteknologiske løsninger til især borgere med psykiske, sociale eller misbrugsrelaterede problematikker. Det vil strategien for velfærdsteknologi sætte fokus på.

Målene for brugen af velfærdsteknologi skal sikre, at Socialforvaltningen udnytter det fulde potentiale ved velfærdsteknologiske investeringer – i forhold til både ressourceoptimering og kvalitetsløft i indsatsen. Effekterne ved velfærdsteknologiske investeringer foreslås derfor målt på tre parametre:

Mål 1: Bedre livskvalitet for borgerne:

Livskvalitet kan blandt andet handle om at være så selvhjulpen som muligt eller at have et netværk og sociale relationer. Velfærdsteknologi kan erstatte eller supplere anden hjælp i hverdagen, og give nye muligheder for socialt samvær, medbestemmelse og kommunikation.

Mål 2: Bedre arbejdsmiljø for medarbejderne:

Teknologier og hjælpemidler kan forbedre arbejdsforholdene for medarbejdere. Det gælder især teknologier, der kan hjælpe ved tunge løft, fysisk krævende arbejdsopgaver samt det psykiske arbejdsmiljø. Med de rette løsninger kan vi øge trivslen på arbejdspladsen samt mindske nedslidning og antallet af sygedage.

Mål 3: Bedre udnyttelse af ressourcerne:

Velfærdsteknologiske løsninger rummer potentialet for at udnytte de økonomiske ressourcer bedre, end vi gør i dag. Det bliver der brug for i fremtiden, hvis produktiviteten skal følge med udviklingen på det sociale område. Flere og flere borgere har brug for støtte, og behovene bliver mere komplekse.

Konkrete indsatsområder

Socialforvaltningen har indsamlet forslag til konkrete udfordringer med velfærdsteknologisk potentiale indenfor og på tværs af fagområder. Listen præsenteres som kilde til inspiration til temadrøftelsen, og den skal kvalificeres yderligere i efteråret.

UDFORDRINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGISK POTENTIALE
Udsatte voksne	Udsatte børn og familier	Borgere med sindslidelser	Borgere med handicap
1.Teknologiske løsninger i moderniseringen af herberger 2.Misbrugs-behandling til borgere med kognitive udfordringer 3.Hjemløse med behov for sundheds- og plejeløsninger 4.Hverdagen i eget hjem som tidligere hjemløs 5.Digitale løsninger til nuværende og tidligere hjemløse	1.Teknologier til inddragelse af børn og unge 2.Fravær i skolen blandt udsatte børn og unge 3.Tidlig indsats og kontakt til udsatte børn og unge 4.Sociale netværk til udsatte børn og unge	1.Hjælp når behovet er der - telesundhed 2.Sårbare overgange mellem region og kommune 3.Socialt netværk og tryghed i egen bolig 4.Overgang fra ung til voksen som psykisk sårbar	1.Teknologier til øget selvhjulpenhed i egen bolig 2.Borgere med udviklingshæmning og aldringsproblematikker 3.Mere fleksible botilbud 4. Hjælpemidler til forflytning og forebyggelse af arbejdsskader 5.Teknologier til kommunikation og medbestemmelse 6.Elektroniske nøgler i hjemmeplejen
TVÆRGÅENDE TEMAER
Hverdag i eget hjem
Sundhed
Hjemmepleje og sygepleje
God overgang til voksenlivet
Velfærdsteknologi i boligbyggeri

På tværs af Socialforvaltningens målgrupper tegner sig fem tværgående temaer, som Socialforvaltningen vil arbejde videre med:

1. Hverdagen i eget hjem – herunder overblik og struktur i hverdagen, samt kommunikationsteknologier, der kan mindske social isolation
2. Sundhed - herunder teknologiske løsninger til at mindske ulighed i sundheden
3. Hjemmepleje og sygepleje, herunder teknologier der kan understøtte borgernes egne ressourcer, mindske behovet for hjælp og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.
4. God overgang til voksenlivet, herunder teknologiske løsninger der kan understøtte de svære skift, der kan følge med at blive voksen
5. Velfærdsteknologi i boligbyggeri, herunder velfærdsteknologier i moderniseringer og ombygninger af boliger

Eksempler på teknologier

På baggrund af en indledende screening af mere end 100 teknologier er der i bilag 4 et udvalg af 25 teknologier med potentiale for borgerne.

Den indledende screening og eksisterende erfaringer peger på, at der allerede findes teknologier med potentiale for det sociale område. Nogle teknologier er modne til implementering; andre teknologier er delvist modne, men skal tilpasses; og endelig er der en tredje gruppe af teknologier, der fortsat er på udviklingsstadiet.

Strategien for velfærdsteknologi skal danne rammen for at matche teknologier med konkrete udfordringer i hverdagen.

I bilag 1 findes fire borgercases og eksempler på potentielle teknologier:

1. Lyserød lyd på herberger (bilag 1, side 10)
2. Elektronisk dagbog til et udsat barn (bilag 1, side 12)
3. Telesundhed til borgere med sindslidelser (bilag 1, side 14)
4. Helhedsorienteret indretning til et liv med handicap (bilag 1, side 16)

Tids- og procesplan

Det videre arbejde med strategien for velfærdsteknologi foreslås at indeholde tre faser (uddybes i bilag 2):

1. September-november 2013: Kvalificering af strategien

Efteråret bruges til at inddrage brugere, medarbejdere og relevante samarbejdspartnere i arbejdet med strategien. Der arbejdes med workshops, bilaterale møder og formulering af mulige pilotprojekter.

2. December 2013- januar 2014: Realisering af strategien

Strategien skrives færdig på baggrund af det indsamlede materiale.

3. Februar 2014: Politisk behandling af strategien og høring

Udkast til strategi for velfærdsteknologi forelægges til politisk behandling primo 2014 med henblik på efterfølgende høring.

Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med temadrøftelsen.

Anette Laigaard

                            / Lars Østergaard

Kontorchef Lars Østergaard og projektchef Dorthe Solgaard Pedersen deltog under punktets behandling. 

Indstillingens 1. at blev drøftet, og indstillingens 2. at blev godkendt.