Effektorienterede og vidensbaserede indsatser i Socialforvaltningen

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. At Socialudvalget tager forvaltningens redegørelse for arbejdet med effektorienterede og vidensbaserede indsatser til efterretning.  
2. At Socialudvalget godkender, at der udarbejdes budgetønske vedr. finansiereing af registerundersøgelser af forvaltningens målgrupper, som vil indgå i en samlet budgetpakke vedr. vidensopsamlinger til budgetforhandlingerne 2015.

Socialforvaltningen har siden 2009 arbejdet med at sikre bedre resultater for borgerne gennem fokus på vidensbaserede indsatser, klare mål og effektstyring. I denne indstilling gives Socialudvalget en indføring i, hvordan forvaltningen har arbejdet med effektorienterede og vidensbaserede indsatser, samt hvordan forvaltningen ønsker at styrke arbejdet hermed fremover.

En uddybning af udvalgte indsatsområder findes i bilag 1.

I 2009 blev der igangsat en række tiltag i Socialforvaltningen under overskriften 'effektstyring og læring', og sideløbende er der også kommet et øget fokus på mere systematisk anvendelse af viden til at udvikle og kvalificere forvaltningens indsatser. Ved at fokusere på viden om og effekten af det sociale arbejde kan forvaltningen:

1. Få en fælles retning for det sociale arbejde.
2. Se og vise, hvad der kommer ud af det sociale arbejde. 
3. Justere og tilrettelægge indsatser løbende. 
4. Understøtte, at der altid sker et reflekteret metodevalg.

Fokus på viden
Forvaltningens arbejde med viden er en flerstrenget og fleksibel tilgang, hvor både forskning og praksisviden anerkendes og bringes til at spille produktivt sammen, og hvor der er fokus på øget videndeling og systematisk faglig udvikling. Det indebærer ikke, at der skal arbejdes efter samme metode, men at der altid skal være et reflekteret valg af metode, der er baseret på den bedst tilgængelige viden. 
 
Socialforvaltningen ønsker at arbejde ud fra 'den aktuelt bedste viden' om, hvad der virker. Dvs. den bedste tilgængelige viden om, hvad der skaber de ønskede forandringer og resultater for borgerne. Viden kan både stamme fra  videnskabelige forsøg, evalueringer, forløbsundersøgelser vidensopsamlinger, casestudier og erfaring fra praksis. En del af denne viden er evidensbaseret, dvs. at der er en veldokumenteret effekt af indsatsen.

I forvaltningens vidensarbejde, arbejdes der ikke kun med viden om effekter. Fx er forvaltningen også optaget af viden om implementeringsprocesser, om brugertilfredshed og af den professionsbårne og praksisbaserede viden. Praksis ses som en vigtig kilde til at skabe ny viden, og her spiller medarbejderne en central rolle, når praksisfeltets erfaringer og resultater skal opsamles, omsættes og deles.

Effektmåling- og styring 
Forvaltningen har gennemført forskellige tiltag for at øge viden om effekten af forvaltningens indsatser. Forvaltningen udarbejdede bl.a. en registerundersøgelse i 2009 for at se, hvordan det var gået de udsatte børn og unge, som havde modtaget en indsats fra Socialforvaltningen i 2002-2007. Undersøgelsen så blandt andet på faktorer som uddannelse, beskæftigelse, sociale ydelser, kriminalitet og misbrugsbehandling.

Forvaltningen ønsker at gentage undersøgelsen og udvide målgruppen, så den dækker alle forvaltningens målgrupper. Ved at gentage undersøgelsen har forvaltningen mulighed for at se, hvordan det går med gruppen i dag og kan dermed bruges i forvaltningens arbejde med at understøtte social mobilitet hos borgeren. Ved at udvide målgruppen til også at dække voksenområdet, får forvaltningen en unik mulighed for at se udviklingen i den samlede målgruppe over tid. Desuden vil undersøgelsen give mere målgruppespecifikke informationer om fx hjemløse eller borgere med stofmisbrugere. Forvaltningen mangler finansiering til den nye registerbaserede undersøgelse, og vil derfor indarbejde budgetønske herom i den samlede budgetpakke vedr. vidensopsamling, der vil blive udarbejdet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015. 

Forandringskompasserne
Forvaltningen har siden 2009 udviklet Forandringskompasserne, som i dag er implementeret bredt i forvaltningen. Der er i alt 12 forskellige kompasser med hver ti dimensioner, som er udviklet i tæt dialog med medarbejderne og tilpasset de enkelte målgrupper. Forandringskompasserne er udviklet på baggrund af erfaringer med effektdokumentation fra ind- og udland, og f.eks. Socialstyrelsen, KL samt en række danske og udenlandske kommuner har vist stor interesse for dem. Kompasserne blev revideret på baggrund af et serviceeftersyn i vinteren 2013, så der bl.a. er kommet mere fokus på dialogen med borgeren.

Forandringskompassene er et dokumentationsredskab, som løbende følger, hvilke forandringer, der skabes for Socialforvaltningens borgere, så indsatsen kan tilpasses, hvis de ønskede forandringer udebliver. Desuden er de et vigtigt redskab i dialogen med den enkelte borger. Gennem Forandringskompasset kan medarbejderne systematisk følge med i, hvordan borgeren udvikler sig på de ti dimensioner. Derudover kan Forandringskompasset levere ledelsesinformation, der skal understøtte læring og styring. Forvaltningen forventer, at data fra Forandringskompasserne om nogle år kan bruges til analyser af de mere langsigtede effekter.

For at formidle den viden, som Forandringskompasserne er med til at systematisere, vil forvaltningen fremover inddrage viden og resultater fra forandringskompasserne i forbindelse med udvalgets målgruppespecifikke temadrøftelser. Udvalget vil således første gang blive præsenteret for resultater fra forandringskompasserne inden årets udgang.

Omsætning af viden til praksis
Forvaltningens viden om effekt af indsatserne bruges løbende til at udvikle, målrette og justere indsatserne. Et konkret eksempel er forvaltningens vægtning af en kvalificerende skolegang, da udsatte børn og unge i mindre grad lykkes med at afslutte 9. klasse. Her er der bl.a. kommet fokus på skolefravær, som, der er dokumenteret viden om, er tæt forbundet med barnet/den unges chance for at afslutte skolegangen. Den viden er omsat i nye initiativer som fx skolesocialrådgivere.

Evidensbaserede indsatser
I forvaltningens vidensbaserede indsats har evidensbaserede programmer spillet en særlig rolle. Et evidensbaseret program er en struktureret ramme for en indsats, hvis positive effekter er videnskabeligt bevist. I Socialforvaltningen er det implementeret en række programmer, enten på baggrund af et centralt initiativ, eller på baggrund af decentrale initiativer i forvaltningens institutioner, tilbud eller enheder.

Programmerne er særligt udbredt på området for udsatte børn og familier, hvor der har været flere nationale initiativer. Et eksempel på en evidensbaseret program er De Utrolige År (DUÅ), som er et forebyggelses- og behandlingsprogram til forældre med mindre børn, der har en udadreagerende adfærd.

Enheden skal arbejde på tværs af forvaltningens målgrupper og på tværs af myndighedssiden og institutionssiden. Samtidig skal enheden understøtte, at der er sammenhæng mellem den politiske og strategiske retning og den konkrete praksis. Ved at understøtte det tværgående perspektiv og ved at tage afsæt i lokale behov, er ønsket at styrke kvaliteten i indsatsen ved større faglig sammenhængskraft og bedre udnyttelse af synergien mellem målgruppeområderne. Store dele af organisationen, herunder praktikere, lokale ledere og forvaltningens decentrale videnscentre, vil derfor blive involveret i og skal bidrage til enhedens arbejde. Enhedens ressourcer skal dels anvendes til en mindre fast enhed, bestående af fagligt kvalificerede medarbejdere, dels til at frigøre ressourcer fra driften til at deltage i udviklingsaktiviteterne.

Der nedsættes et Projektråd med repræsentanter fra centralforvaltning, institutioner, enheder, centre og de faglige organisationer, der løbende mødes og drøfter enhedens arbejde. Der sammensættes desuden et panel bestående af eksterne eksperter, der skal rådgive og inspirere Projektrådet og enheden om aktuel viden på det sociale område.

Det videre arbejde med effekt og viden i Socialforvaltningen
Forvaltningen vil fremadrettet fortsætte arbejdet med at sikre bedre resultater for borgerne gennem fokus på effektorienterede og vidensbaserede indsatser, og i denne forbindelse inddrage viden fra brugertilfredshed- og registerbaserede undersøgelser. Etableringen af den nye enhed, der skal understøtte faglig udvikling og vidensdeling vil yderligere styrke arbejdet hermed og bl.a. understøtte, at der etableres et tættere samspil mellem forskningsbaseret viden og medarbejdernes viden fra praksis.

Forudsat at Socialudvalget godkender, at forvaltningen uarbejder et budgetønske vedr. registerundersøgelser, som en del af en samlet budgetpakke vedr. vidensopsamlinger, vil forvaltningen udarbejde budgetpakken.

Udvalget vil blive præsenteret for resultater fra Forandringskompasserne i forbindelse med udvalgets målgruppespecifikke temadrøftelse, dette vil seneste ske inden årets udgang.