Socialudvalgets grundlagspapir

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. at Socialudvalget drøfter 2. udkast til udvalgets grundlagspapir for perioden 2014-2017 (bilag 1).

Herunder særligt:

• Er der sat mål for de rette områder
• Hvad skal ambitionsniveauet for målene være?

Forvaltningen har formuleret 2. udkast til et grundlagspapir, der sammenfatter Socialudvalgets mål, temaer og særlige fokusområder for 2014-2017 og udgør den overordnede strategiske ramme for udvalgets og forvaltningens arbejde. 

Grundlagspapiret er udarbejdet på baggrund af Socialudvalgets drøftelser på hhv. introseminaret, budgetseminaret i første kvartal 2014, drøftelsen i udvalget den 7. maj 2014 og forvaltningens viden om, hvad der virker, jf. bilag 1. Udkastet er et oplæg til drøftelse og skal kvalificeres af Socialudvalget. 

I grundlagspapiret fastlægges de specifikke socialpolitiske mål, som Socialudvalget udvalget ønsker at arbejde for i 2014-2017.  

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvorvidt nedenstående mål er dækkende for de problemstillinger Socialudvalget ønsker at have særligt fokus på i perioden 2014-2017.  

1. Flere udsatte københavnere får anvist en bolig.
2. Færre udsættes fra deres bolig på årsplan.
3. Færre unge begår alvorlig kriminalitet.
4. Flere borgere med særlige behov bliver selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse.
5. Færre københavnere lever i langtidsfattigdom.
6. Flere københavnere klarer sig bedre og har derfor mindre behov for hjælp.
7. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
8. Flere borgere med særlige behov skal have øget deres livskvalitet.
9. Flere af brugerne er tilfredse med de leverede ydelser 
10. Flere borgere reducerer eller stopper deres misbrug af stoffer eller alkohol

For at udfolde indholdet af målene, er der udarbejdet en oversigt over, hvilke af Socialforvaltningens målgrupper, der berøres af de enkelte mål, jf. bilag 2.  

Derudover indstiller forvaltningen, at Socialudvalget drøfter, hvilket ambitionsniveau udvalget ønsker at fastlægge for de enkelte mål. For at give en indikation af, hvor ambitiøse mål, der kan være tale om, er der udarbejdet en oversigt over, hvordan den nuværende situation ser ud og hvordan udviklingen har været. Eksempler på ambitionsniveau kunne være:  

• Et mål kunne fx være: 165 flere udsatte københavnere får anvist en bolig, svarende til en stigning på ca. 20 pct.
• Et mål kunne fx være: 80 færre udsættelser på årsplan. Det svarer til et fald på ca. 15 pct.
• Et mål kunne fx være: 100 færre unge begår alvorlig kriminalitet. Det svarer til et fald på 24 pct.
• Et mål kunne fx være: 300 flere borgere med særlige behov kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det svarer til en stigning på 1,4 pct.
• Et mål kunne fx være: 730 færre københavnere lever i langtidsfattigdom. Det svarer til et fald på 5 pct.
• Et mål kunne fx være: 480 flere københavnere klarer sig bedre og har derfor mindre behov for hjælp. Det svarer til en stigning på X pct. (baseline endnu ukendt).
• Et mål kunne fx være: X pct. af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
• Et mål kunne fx være: X pct. flere borgere med særlige behov skal have øget deres livskvalitet
• Et mål kunne fx være: X pct. af brugerne er tilfredse med de leverede ydelser.
• Et mål kunne fx være: X pct. flere borgere reducerer eller stopper deres misbrug af stoffer eller alkohol.

Måltallene er eksempler på ambitiøse, men stadig realistiske mål for udviklingen. Måltallene er foreløbige, da de skal kvalificeres metodisk og afstemmes med øvrige forvaltninger.

Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Anette Laigaard                                                                                                                                
                   /                 Nanna Møller