Mødedato: 04.05.2011, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Medlemsforslag fra Finn Rudaizky (O) vedrørende Folketingets § 71-tilsyn på børne og ungeområdet

Se alle bilag

Medlemsforslag om Folketingets § 71-tilsyn på børne og ungeområdet

 

Medlemsforslag til Socialudvalget om,

At sager om Folketingets § 71-tilsyn med børne- og ungeområdet hermed optages på dagsordenen

At Udvalget tager stilling til, at sager om Folketingets § 71-tilsyn på børne- og ungeområdet fremover optages som selvstændigt punkt på Socialudvalgets dagsorden

 (Finn Rudaizky, DF)

 

MOTIVERING

Det er forslagsstillerens indtryk, at stadig flere sager bliver fremlagt som efterretningssager. Også sager som helt indlysende burde optages på Socialudvalgets dagsorden som selvstændige dagsordenspunkter, bliver i langt højere grad end tidligere fremlagt som efterretningssager. Det betyder, at vigtige politiske spørgsmål ikke fremlægges direkte for udvalget.

Som bekendt er det karakteristisk for efterretningssager, at de er relativt ukomplicerede, med lav politisk information, og som oftest kræver disse sager ikke en politisk stillingtagen. En typisk efterretningssag vil dreje sig om en orientering om processen i en sag, hvor der tidligere er truffet en politisk beslutning, indbydelser og orientering om andre arrangementer.

Efter forslagsstillerens opfattelse er oplysninger om det arbejde, som Folketingets § 71-tilsyn udfører på børne- og ungdomsområdet, af så væsentlig betydning, at det skal være en sag på dagsordnen – og ikke kun en efterretningssag.

Tilsynets arbejde munder ud i rapporter, som kan indeholde anbefalinger og oplysninger, som ofte kræver politiske beslutninger, eller politisk stillingtagen. Det arbejde tilsynet udfører, vedrører et af Socialudvalgets kerneområder. Alene derfor skal sådan en sag om Folketingest § 71-tilsyn på børne- og ungeområdet optages ordinært på dagsorden, og ikke som et efterretningspunkt/orienteringspunkt.

Beslutning

Kontorchef Ane K. Christensen overværede punktets behandling.

 

Forslaget blev vedtaget

Til top