Socialforvaltningens årsrapport om myndighedsarbejdet på børneområdet samt resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger.

Socialforvaltningen indstiller:

1. at udvalget tager resultaterne af Socialforvaltningens årsrapport vedrørende Kvalitetssikringsenhedens arbejde i 2009-2010 til efterretning, jf. bilag 2 

Socialforvaltningen indstiller, at udvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

1. at Borgerrepræsentationen tager resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger til efterretning, jf. bilag 1 

Socialudvalget godkendte den 4. marts 2009 (2009-27603), at den Centrale Godkendelses- og Analyseenhed blev afløst af en central kvalitetssikringsenhed, hvis opgave er at føre kvalitetskontrol med og udvikle kvaliteten af kommunens børne- og ungesager. I henhold til indstillingen skal forvaltningen aflægge årsrapport vedrørende enhedens arbejde til udvalget. 

Ankestyrelsen offentliggjorde den 12. april 2011 en praksisundersøgelse om inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger, som Københavns Kommune har deltaget i. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a behandles på et møde i kommunalbestyrelsen i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.

Generelt om resultaterne af Socialforvaltningens undersøgelse
Socialforvaltningens kvalitetssikringsenhed har i løbet af 2009 og 2010 gennemført en undersøgelse af sagsbehandlingen på baggrund af 12 udvalgte sager i hver af Børnefamiliecenter Københavns 8 lokale enheder. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere kvaliteten i sagsbehandlingen i forhold til børnefaglige undersøgelser, handleplaner for børn og unge, opfølgningen i sagen og journalen samt skabe læring, der kan løfte kvaliteten i sagsbehandlingen, herunder sikre bedre lovmedholdelighed.

Kvalitetssikringsenhedens undersøgelse viser, at børnefamilieenhederne udfører det bedste sagsarbejde i undersøgelsesfasen, herunder særligt i forhold til børnesamtalen samt inddragelse af det professionelle netværk. Sagsbehandlingen har dog samlet set ikke et tilfredsstillende niveau, og der er således konstateret udfordringer i alle faser af sagsbehandlingen, særligt i handleplans- og opfølgningsfasen, som forvaltningen skal arbejde på at imødegå.

Undersøgelsen peger på tre overordnede temaer, som forvaltningen bør arbejde med for at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen:

1) Systematisk indarbejdelse af forvaltningslovens regler i sagsarbejdet,
2) Bedre inddragelse af familiens private netværk
3) Bedre dokumentation i sagerne. 

Socialforvaltningen har på baggrund af Kvalitetssikringsenhedens undersøgelse udarbejdet en årsrapport (se bilag 2), som nærmere beskriver tendenserne fra undersøgelsen i forhold til kvalitet og udfordringer i sagsbehandlingen på børneområdet. Socialforvaltningens årsrapport vil blive fremsendt til Ankestyrelsen til orientering.

Forvaltningen er med udgangspunkt i erfaringerne og resultaterne fra den første undersøgelse i gang med at justere konceptet for forvaltningens næste undersøgelse af kvaliteten i sagsbehandlingen, som forventes at blive gennemført i løbet af 2011.

I det følgende fremgår de tiltag, som forvaltningen vurderer, vil imødegå de udfordringer, der fremgår af forvaltningens undersøgelse, og som således løfter kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet.

Fælles Faglig Platform
Børnefamiliecenter København igangsatte i 2010 projektet ”Fælles Faglig Platform”, som skal implementeres i sommeren 2011.

Fælles Faglig Platform skal understøtte øget systematik i sagsbehandlingen. Brugerfladen vil komme til at indeholde retningslinjer for sagsbehandlingen ud fra eksempler på best practice (BFCK ways), processkemaer samt links til regler og metode. Samtlige brevskabeloner, skemaer og blanketter vil på sigt blive revideret med indtænkning af relevant jura. Platformen er et instrument, der skal sikre den faglige styring ved at sagsbehandlerpraksis, metode og forvaltningsmæssige krav forenes i mødet med borgeren.

Fælles Faglig Platform betyder endvidere, at Børnefamiliecenter København implementerer ”Signs of Safety” som ny fælles metode i undersøgelses- og handleplansarbejdet. Signs of Safety er en løsningsfokuseret metode, der baserer sig på samarbejdet mellem familie og forvaltning, der medvirker til, at indsatserne for barnet eller familien får den ønskede effekt. Metoden baserer sig på at skabe en fælles forståelse mellem forvaltning og familie om, hvad problemerne består i, og hvad der skal til for at løse dem. Med introduktionen af Signs of Safety kombineres et systematisk sagsforløb med afklaring af familiens situation, planlægning og opfølgning på indsatser med det gode sociale arbejde, der gør familien til en del af løsningen – i stedet for problemet, der skal løses.

Kompetenceudvikling af børnefamilieenhedernes medarbejdere
Børnefamiliecenter København har gennemført et kompetenceudviklingsforløb for børnefamilieenhedernes medarbejdere i forhold til sagsbehandlingen i børnesager. Forløbet har haft særligt fokus på at styrke de juridiske kompetencer i forhold til at overholde notatpligten og at træffe afgørelser. I forbindelse med Budget 2012 forventer forvaltningen at fremsætte et ønskeforslag, der omhandler kompetenceudvikling af medarbejderne i Børnefamiliecenter København - med en fokuseret uddannelsesindsats i forhold til sagsbehandlere, koordinatorer og afdelingsledere - og en ledelsesmæssig indsats med henblik på at skabe en praksis- og kulturændring hos sagsbehandlerne.

Nyt myndighedssystem
Det forventes, at børnefamilieområdet har et nyt IT-myndighedssystem ved indgangen til 2012. Det nye myndighedssystem vil understøtte dokumentation og overholdelse af de formelle myndighedskrav og bidrage til systematik og kvalitet i sagsbehandlingen.

Generelt om resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen om inddragelse af børn og forældre i sager vedrørende frivillige foranstaltninger vurderet, om sagerne er behandlet i overensstemmelse med regler og praksis. Foruden en juridisk vurdering indgår der for første gang også en børnesagkyndig vurdering af kommunernes sagsbehandling med særlig fokus på barnets behov. Formålet med at supplere praksisundersøgelsen med en børnesagkyndig vurdering er at øge læringen af undersøgelsens resultater i kommunerne.

Den juridiske vurdering af de kommunale afgørelser
Ankestyrelsens resultater i undersøgelsen er baseret på en vurdering af i alt121 sager fra15 deltagende kommuner. Ankestyrelsen har vurderet, at 38 % af de undersøgte sager samlet set er korrekte, og således i fuld overensstemmelse med lovgivningen. I mere end halvdelen af de 62 % af sagerne, som samlet set ikke er korrekte, er det vurderet, at dette alene skyldes, at én enkelt betingelse i lovgivningen ikke er opfyldt i sagsbehandlingen.

Ifølge undersøgelsen er de hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen (fordelingen af Københavns Kommunes fejl, se bilag 3):

• Børnefaglig undersøgelse er ikke udarbejdet.
• Den børnefaglige undersøgelse er ikke udarbejdet, før der er truffet afgørelse om at iværksætte en indsats.
• Handleplan er ikke udarbejdet.
• Handleplanen er ikke udarbejdet, før der er truffet afgørelse om at iværksætte en indsats.
• Der er ikke indhentet samtykke til at iværksætte indsatsen fra alle relevante parter.

Den børnesagkyndiges generelle vurdering af kommunernes sagsbehandling
Ankestyrelsen har for første gang suppleret praksisundersøgelsen med en børnesagkyndig vurdering foretaget af Ankestyrelsens lægefaglige konsulenter, som er speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. 

Den børnesagkyndige vurdering peger overordnet på, at der i kommunerne bør fokuseres på følgende:

• Faste procedurer for hurtig opfølgning på underretninger og tidlig indsats
• Iværksættelse af relevante og nødvendige undersøgelser
• Helhedsorienteret sagsbehandling
• Sagsbehandlerens styring af sagerne 

Det har ikke været muligt at få oplyst, i hvilket omfang Københavns Kommunes sager har indgået i den børnesagkyndiges vurdering af kommunernes sagsbehandling.

Socialforvaltningens vurdering
Socialforvaltningen har siden anbringelsesreformen i 2006 haft stor fokus på de forskellige faser i sagsbehandlingen i børne- og ungesagerne i form af undervisningsforløb samt udarbejdelse af undersøgelses-, handleplans- og opfølgningsskemaer med henblik på at sikre, at servicelovens regler for sagsbehandlingen overholdes. Det kan dog på baggrund af resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelse samt forvaltningens egen undersøgelse af kommunens sager på børneområdet konkluderes, at sagsbehandlingen endnu ikke har fuldt ud tilfredsstillende niveau.

Forvaltningens egen undersøgelse har imidlertid vist, at der i stort set alle de gennemgåede sager er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, og at forvaltningen på trods af, at der er konstateret udfordringer i alle faser af sagsbehandlingen, har de største udfordringer i forhold til handleplans- og opfølgningsfasen.    

Socialforvaltningen vurderer, at de tiltag, som er nærmere beskrevet ovenfor under afsnittet om resultaterne af Socialforvaltningens undersøgelse, vil imødegå de udfordringer, som fremgår af Ankestyrelsens praksisundersøgelse. Resultaterne fra praksisundersøgelsen bliver endvidere inddraget i forvaltningens igangværende arbejde med at justere konceptet for forvaltningens næste undersøgelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. 

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen.

Kontorchef Ane K. Christensen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.