Opfølgning på strategi og pejlemærker på børneområdet

Socialforvaltningen fremlægger i denne indstilling status på pejlemærkerne på børneområdet og følger samtidig op på Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier.

Socialudvalget har besluttet, at følge op på pejlemærker ved jævnlige temadrøftelser, hvor status på pejlemærker drøftes i sammenhæng med strategien på området. Temadrøftelserne giver Udvalget mulighed for at få overblik over indsatser og drøfte den overordnede udvikling på området.

Socialudvalget har vedtaget tre pejlemærker på området for udsatte børn og unge. Derudover vedtog Socialudvalget i slutningen af 2009 en strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Begge dele giver en retning for udviklingen af området. I denne indstilling gives en status på pejlemærkerne og strategien.

Der er tre pejlemærker på området for udsatte børn, unge og familier. Pejlemærkerne og de overordnede resultater fremgår af tabellen nedenfor. Status kommenteres under tabellen og sammen med relevante initiativer i strategien. I bilag 1 er en grafik oversigt over status på pejlemærker og indikationer.

Pejlemærke 1: Flere børn og unge får en kvalificerende skolegang

Med pejlemærket arbejder vi mod, at flere børn og unge får en kvalificerende skolegang. Det måler vi ved at se på to forhold: andelen af 6-17årige foranstaltningsmodtagere, der har bekymrende skolefravær, og andelen af 17 årige foranstaltningsmodtagere, som har fuldført 9. klasse. Der er udelukkende data vedr. bekymrende skolefravær for første halvdel af skoleåret 2010/2011. Baselinen for bekymrende fravær (skoleåret 2009/2010) var 48,3 pct. Omregnes data for bekymrende fravær blandt foranstaltningsmodtagere i første halvdel af skoleåret 2010/2011 til et fuldt skoleår, er status 44,1 pct. Det indikerer, at udviklingen går i den ønskede retning. Der gøres dog opmærksom på, at denne status er med forbehold for ændringer, når hele skoleåret er gået.

Baseline for andelen af foranstaltningsmodtagere (skoleåret 2007/2008), der har fuldført 9. klasse er 79,3 pct. Status for skoleåret 2008/2009 er 84,3 pct. Udviklingen er således gået i den ønskede retning. Data for skoleåret 2009/2010 udestår imidlertid, da Danmarks Statistik opgør disse med 14 måneders forsinkelse. Når disse data foreligger i oktober 2011, vil pejlemærkestatussen for 2010 blive opdateret.

Pejlemærket understøttes af strategiens fokusområder ”Tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge” og ”Bedre myndighedsarbejde”. Eksempler på konkrete indsatser, der skal sikre, at vi når målene, er:

• Der er i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen gennemført et projekt, der skal sikre en hurtig reaktion ved bekymrende skolefravær.
• Der arbejdes målrettet på at kvalificere de interne skoletilbud, så alle interne skoler har en læsevejleder og alle børn læsetestes.

I bilag 3, under fokusområde 1 og 2, beskrives flere indsatser, som understøtter at børn og unge får en kvalificerende skolegang.

I direkte forlængelse af dette pejlemærke arbejder forvaltningen i forbindelse med budget 2012 på at igangsætte initiativer, der skal fastholde udsatte børn og unge i normalsystemet, idet undersøgelser viser, at børn, der er i et specialtilbud i dagtiden, i ringere grad end andre udsatte børn og unge fuldfører 9. klasse.

Pejlemærke II: Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet

Med dette pejlemærke arbejder vi målrettet på at undgå, at udsatte børn og unge ender i kriminalitet. Det måles ved andelen af 14-17 årige foranstaltningsmodtagere, som begår personfarlig eller alvorlig kriminalitet. Baselinen for 2009 var 10,1 pct. Forvaltningen har alene oplysninger om sigtede foranstaltningsmodtagere for perioden oktober 2010 til februar 2011. Det eksisterende datamateriale giver derfor ikke mulighed for at give en årlig status på pejlemærket. Data forventes at foreligge i starten af 2012, hvorefter pejlemærket opdateres. I bilag 1 er i stedet en månedsvis opgørelse over andel sigtede foranstaltningsmodtagere for de måneder, hvor der eksisterer data. Det skal bemærkes, at der på landsplan har været et fald i kriminaliteten blandt børn og unge i perioden 2006 til 2010. Det viser en opgørelse over udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten som Justitsministeriets Forskningskontor har lavet i marts 2011. I bilag 4 opridses hovedpointerne i opgørelsen.

Pejlemærke II understøttes af strategiens fokusområde ”Hurtig og insisterende indsats i forhold til uroskabende unge”. Eksempler på konkrete indsatser, der skal sikre, at vi når målene, er:

• Gadeplansarbejdet styrkes ved bl.a. at koble flere gadeplanmedarbejdere på udsatte områder.

• Dommervagtsprojektet, der handler om at modvirke, at unge københavnere, der har været fremstillet i Dommervagten begår ny kriminalitet, udvides.

I bilag 3, under fokusområde 3, beskrives flere indsatser, der skal sikre, at færre unge ender i kriminalitet.

I forbindelse med budget 2012 arbejder forvaltningen med flere initiativer, der skal medvirke til at færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet. Eksempelvis ønsker forvaltningen at skabe endnu bedre anbringelsestilbud til unge, så de gradvist og med den nødvendige støtte forberedes til et voksenliv med uddannelse eller beskæftigelse. Forvaltningen arbejder også på at forkorte tiden i varetægtssurrogat, da lange perioder i varetægtssurrogat har negative konsekvenser for unge.

Pejlemærke III: Flere børn og unge får en tidlig indsats

Med dette pejlemærke arbejder vi på at identificere børn og unge med sociale vanskeligheder så tidligt som muligt. At sætte tidligt ind er afgørende for at kunne gøre en forskel, og dermed modvirke at vanskelighederne udvikler sig i en meget negativ retning. Pejlemærkestatus for 2010 er 5,8. Baselinen for 2009 var 5. Udviklingen bevæger sig således i den ønskede retning, men dog langsommere end forventet.

Pejlemærke III understøttes af strategiens fokusområde 1 ”Tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge” og fokusområde 3 ”Hurtig og insisterende indsats i forhold til uroskabende unge”. Eksempler på konkrete indsatser, der skal sikre, at vi når målene, er:

• Der er tilknyttet socialrådgivere til sundhedsplejen, i daginstitutioner og alle skoler, således at udsatte børn og unge identificeres tidligt.

• Der arbejdes på at lave et dialogbaseret screeningsværktøj, så bekymringsgraden systematisk gennemgås for alle børn i 5. klasse.

Fremadrettet ønsker forvaltningen at styrke den tidlige indsats yderligere ved bl.a. at øge brugen af sikkerhedsplaner, fordi barnet med en sikkerhedsplan kan få en tryg opvækst hos sine forældre eller i en netværksplejefamilie i stedet for at blive anbragt et fremmet miljø.

Forvaltningen forventer, at de iværksatte initiativer vil medvirke til, at pejlemærkerne nås.

Strategien

Nedenfor gives en status på de fem fokusområder i Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Samlet er 32 af de 43 initiativer, der beskrives i strategien, igangsat.

Under fokusområdet ”Tidlig indsats for udsatte børn og unge” er der igangsat 8 initiativer. Forvaltningen vurderer, at vi er kommet rigtig langt med at sikre en tidlig indsats. Det skyldes blandt andet, at der er knyttet socialrådgivere til sundhedsplejen, daginstitutioner og skolerne. Også synliggørelsen af forvaltningens åbne tilbud, hvor børn, unge og familier kan møde op og få rådgivning uden at have en sag i en børnefamilieenhed, understøtter den tidlige indsats.

Under fokusområdet ”Bedre myndighedsarbejde” er der igangsat 7 projekter, og yderligere to er på vej. Tilsammen skal det sikre, at forvaltningen yder en lovmedholdelig sagsbehandling af høj kvalitet. Initiativerne handler blandt andet om kompetenceudvikling og IT-understøttelse af sagsarbejdet.

Det tredje fokusområde hedder ”Hurtig og insisterende indsats i forhold til uroskabende unge”. Her er igangsat 7 initiativer. Som beskrevet tidligere handler de blandt andet om en styrket gadeplansindsats og tidlig identifikation og handle på kriminelle og kriminalitetstruede unge.

Fokusområdet ”Udvikling af anbringelsesviften” handler om, at styrke anbringelsernes kvalitet. Der er igangsat 7 initiativer for at udvikle anbringelsesviften. Forvaltningen vurderer, at det endnu er et stykke vej for at nå målene på området. Derfor arbejder forvaltningen i forbindelse med budget 2012 på at udvikle mere fleksible anbringelsestilbud, så der i højere grad end i dag kan sammensættes skræddersyede tilbud, der matcher det enkelte barns behov. I forbindelse med revisionen af strategien i efteråret 2011 vil der desuden være fokus på at styrke udviklingen af anbringelsesviften.

Fokusområde 5 hedder ”Udvikling af metoder, ansvarlighed og evidens” og handler om at arbejde mere videns- og evidensbaseret, så vi så effektivt som muligt kan bidrage til at udsatte børn og unge trives. Der er igangsat 3 projekter under fokusområdet, blandt andet indførelsen af programbaserede indsatser og Forandringskompasset. Det er forvaltningens vurdering, at organisationen er nået langt i forhold til at tænke evidensbaseret. Dog er området stadig præget af, at der på mange felter mangler sikker viden om, hvad der virker bedst og for hvem. Det er forventningen, at Forandringskompasset vil bidrage til at sikre denne viden.

Samlet vurderer forvaltningen, at vi er nået langt i forhold til strategiens mål og fokusområder. Særligt med hensyn til udvikling af anbringelsesviften kan indsatsen dog med fordel styrkes fremover.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

I anden halvdel 2011 revideres strategien på børneområdet. Revisionen vil blive forelagt SUD ultimo 2011.

         Anette Laigaard

                                                                  /Sven Bjerre

 Kontorchef Ane K. Christensen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.