Mødedato: 03.12.2014, kl. 16:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Medlemsforslag stillet af Dansk Folkeparti om at sætte drøftelsessag, om de lave overholdelsesprocenter for sagsbehandlingstiden i sager om økonomisk hjælp til tandbehandling og tandpleje, på Socialudvalgets møde d. 17. december 2014
Indstilling og beslutning
Det foreslås, at Socialudvalget beslutter
- at sagen om - at Socialforvaltningen ikke overholder sagsbehandlingsfrister i sager om økonomisk hjælp til tandbehandling og tandpleje - sættes på udvalgets dagsorden den 17. december som en drøftelsessag
(Stillet af Dansk Folkeparti)
Problemstilling
Motivering
Borgerrådgiveren har over en længere periode observeret en stigning i antallet af klager over lang sagsbehandlingstid i sager om økonomisk hjælp til tandbehandling og tandpleje. Borgerrådgiveren iværksatte derfor i juni en undersøgelse, som blev afsluttet i oktober. Borgerrådgiveren har udtalt, at han finder forholdet meget kritisabelt og Folketingets Ombudsmand er nu gået ind i sagen.
Af bilag 1 til dagsordenspunkt 3 på Borgerrådgiverudvalget d. 14/11 2014 fremgår det, at Socialforvaltningen har erkendt, at de lave overholdelsesprocenter for sagsbehandlings-tiden ikke er tilfredsstillende. Forvaltningen har samtidig oplyst, at der er taget en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden, og at Socialcenter København fra august 2014 er tilført ekstra medarbejderressourcer i form af en særlig ”taskforce enhed”, som skal afvikle ophobningen af ansøgningssager. Forvaltningen har tillige oplyst, at det forventes, at ophobningen af sager vil være afviklet inden sommeren 2015.
Forslagsstilleren foreslår, at Socialudvalget drøfter sagen på udvalgets møde den 17. december 2014, og at det drøftes:
· om der eksisterer retningslinjer og overholdes de, eller skal der etableres retningslinjer så det sikres, at Socialudvalget orienteres, når sagsbehandlingstider på forvaltningens områder bliver kritisable
· hvor længe centralforvaltningen har kendt til den kritisable sagsbehandlingstid, og om det generelt i forvaltningen er sikret, at det indberettes til centralforvaltningen, når sagsbehandlingstiderne begynder at løbe løbsk
· om de afsatte ressourcer, herunder ”taskforce enheden” er tilstrækkelige, eller om skal der afsættes flere ressourcer for, at sagsbehandlingstiden bliver acceptabel i de omhandlede sager om økonomisk hjælp til tandbehandling og tandpleje
Af bilag 1 til dagsordenspunkt 3 på Borgerrådgiverudvalget d. 14/11 2014 fremgår det, at Socialforvaltningen har erkendt, at de lave overholdelsesprocenter for sagsbehandlings-tiden ikke er tilfredsstillende. Forvaltningen har samtidig oplyst, at der er taget en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden, og at Socialcenter København fra august 2014 er tilført ekstra medarbejderressourcer i form af en særlig ”taskforce enhed”, som skal afvikle ophobningen af ansøgningssager. Forvaltningen har tillige oplyst, at det forventes, at ophobningen af sager vil være afviklet inden sommeren 2015.
Forslagsstilleren foreslår, at Socialudvalget drøfter sagen på udvalgets møde den 17. december 2014, og at det drøftes:
· om der eksisterer retningslinjer og overholdes de, eller skal der etableres retningslinjer så det sikres, at Socialudvalget orienteres, når sagsbehandlingstider på forvaltningens områder bliver kritisable
Beslutning
Medlemsforslaget blev vedtaget.