Socialudvalgets høringssvar til Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-2018

Socialudvalget skal godkende Socialforvaltningens bidrag og Socialudvalgets høringssvar (jf. bilag 1) til Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-2018 (jf. bilag 2).

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget,

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens integrationsmål til Københavns 
    Kommunes Integrationspolitik 2015-2018 og,
2. at Socialudvalget godkender høringssvar til København Kommunes Integrationspolitik 2015-2018.

Københanvs Kommunes tværgående integrationsindsats er samlet under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Integrationspolitik, som er et fælles afsæt for integrationsarbejdet i Københavns Kommune. Integrationspolitikken for 2011-14 ”Bland dig i byen: Medborgerskab og Inklusion” udløber ved årets udgang, hvorefter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker at implementere en ny integrationspolitik for Københavns Kommune for 2015-2018.

Hver forvaltning har i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til Københavns Kommunes nye integrationspolitik bidraget med relevante mål for integrationsindsatser, herunder har Socialforvaltningen bidraget med tre integrationsmål, som afspejler udfordringer indenfor Socialforvaltningen i forhold til københavnere med ikke-vestlig baggrund.

Udkastet til Københavns Kommunes integrationspolitik for 2015-2018 er nu sendt i høring i de enkelte fagudvalg, hvorfor Socialudvalget bedes godkende Socialforvaltningens bidrag og udkast til høringssvar til Beskæftigelses- og integrationsudvalget.

På tværs af forvaltningerne er der enighed om, at integrationen af borgere med ikke-vestlig baggrund går for langsomt på centrale indsatsområder som bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og skoleområdet. Manglende uddannelse og beskæftigelse samt oplevelsen af diskrimination har afgørende indflydelse for graden af tilhørsforholdet blandt københavnere med ikke-vestlig baggrund, ligesom disse elementer er blandt faktorer, der kan gøre unge mennesker sårbare over for radikalisering. Integrationspolitikken søger at integrere borgere med ikke-vestlig baggrund i det københavnske og danske fællesskab. Udkastet til Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-2018 tager udgangspunkt i de integrationsmæssige udfordringer, de enkelte forvaltninger har i deres kernedrift. 

Socialforvaltningen har i forbindelse med udarbejdelsen af integrationspolitikken peget på tre områder, hvor integrationsmæssige udfordringer træder særligt frem i Socialforvaltningens arbejde.

Disse tre områder er:

1. Bedre rehabilitering: borgere med ikke-vestlig baggrund skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på sammen måde som alle andre borgere
2. Reduktion i antallet af hjemløse københavnere med ikke-vestlig baggrund
3. Reduktion i andelen af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund, som sigtes for alvorlig og personfarlig kriminalitet.  

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen lægger op til, at kvantitativt målbare integrationsmål fremadrettet skal følges via Integrationsbarometeret, som er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens årlige måling af integrationsindsatsen. Barometeret skal suppleres af årlige tilkendegivelser fra fagudvalgene af, om der opleves fremdrift indenfor de respektive integrationsmålsætninger.

Det gør sig gældende for Socialforvaltningen, at de borgere forvaltningen møder, ikke registreres på baggrund af etnicitet. Det er derfor en udfordring at skaffe datagrundlag til kvantitativ dokumentation.

Udvikling på Socialforvaltningens tre udvalgte integrationsmål konkretiseres og dokumenteres derfor på følgende vis:

1. For første delmål ’Bedre rehabilitering: borgere med ikke-vestlig baggrund skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på sammen måde som alle andre borgere ’ vil Socialforvaltningen arbejde mod at sikre forståelse af hjemmeplejens rehabiliterende tilgang blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, hvor der i højere grad end blandt befolkningen generelt vælges en selvudpeget hjælper. For dette delmål kan der ikke trækkes data. Der vil i stedet årligt blive foretaget en vurdering af fremgangen, og dette vil blive afrapporteret til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
2. For andet delmål ’Reduktion i antallet af hjemløse med ikke-vestlig baggrund’, vil Socialforvaltningen hente data fra SFI’s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) hjemløseoptællinger, hvor der registreres på etnicitet. Her arbejder Socialforvaltningen på en overordnet reduktion antallet af hjemløse på 25 % som en del af 2020-målene. Den procentmæssige reduktion for hele gruppen forventes at være tilsvarende for den delgruppe af hjemløse, der består af københavnere med ikke-vestlig baggrund. Der hentes data, når SFI foretager deres målinger og dette afrapporteres til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Næste SFI-måling sker i efteråret 2015. 
3. For tredje delmål ’Reduktion i antallet af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund, som sigtes for alvorlig og personfarlig kriminalitet’ er målet, at der skal ske et fald over årene 2015-2018. Faldet måles på baggrund af en baseline-måling for delmålgruppen af unge med ikke-vestlig baggrund (som foretages efter godkendelse af integrationspolitikken). Denne data indhentes som yderligere information fra Danmarks Statistik i forbindelse med anden dataindhentning og afrapporteres årligt til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Med disse integrationsmål håber Socialforvaltningen at øge sit fokus på gruppen af borgere med ikke-vestlig baggrund og bidrage til en større oplevelse af tilhørsforhold og en bedre integration.

Der kan være en udgift forbundet med indhentning af ekstra data fra Danmarks Statistik i forbindelse med delmål 3. I så fald vurderes udgiften til at være mellem 2.000 og 6.000 kr. og vil blive afholdt af Center for Politik.

Godkendes indstillingen, sendes høringssvaret til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandler høringssvar og et revideret udkast af Integrationspolitikken 2015-2018 på udvalgsmødet d. 26. januar 2015. Herefter forelægges politikken Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Socialforvaltningen vil årligt afrapportere til Socialudvalget på hvert af de tre integrationsmål og efterfølgende til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
 

         Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen