Udvikling af misbrugsområdet

Socialforvaltningen forelægger Socialudvalget foreløbige principper, koncept og afklaringsspor for udvikling af misbrugsområdet.

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget,

1. at Socialudvalget drøfter principper, koncept og afklaringsspor for udvikling af misbrugsområdet

Socialudvalget godkendte den 26. marts 2014 forvaltningens plan for udvikling af misbrugsområdet. Planen indebar to faser, hvor første fase var identifikation af udfordringerne og anden fase var at finde løsninger. Rammen for processen er, at udviklingen af området skal bidrage med effektiv ressourceudnyttelse, skal bygge på evidens og skal drage fordel af mulighederne i det tværkommunale samspil. Udviklingen skal samtidig føre til, at der i budget 2015 kan findes et omstillingsbidrag på området

Udviklingen af løsninger skulle ske i en inddragende proces med brugere, medarbejdere og eksterne samarbejdsparter. Socialudvalget godkendte således d. 13. august 2014 13 udfordringer som var fremkommet på baggrund af en sådan inddragelsesproces

Siden august 2014 har Socialforvaltningen haft en inddragende proces for at finde løsninger på de 13 udfordringer. Inddragelsesprocessen har givet en stor variation af ideer og forslag, som nu skal integreres i et samlet koncept for at kunne føres ud i livet.  

Inddragelse

I arbejdet med at finde løsninger, har forvaltningen fortsat haft en åben og inddragende proces. Inddragelsen har – som ved indkredsningen af udfordringerne - omfattet brugere, interesseorganisationer, samarbejdsparter, ansatte, ledere og Medudvalg. Inddragelsen har resulteret i en anselig mængde ideer og forslag, som er sammenfattet i bilag 1 (brugernes forslag til løsninger) og bilag 2 (delkoncepter fra workshops med medarbejdere m.fl.). 

Krav til løsningen

De mange ideer og forslag skal integreres i en sammenhængende løsning. Løsningen skal videst muligt håndtere de tretten udfordringer, og skal gøre det inden for den ramme, Socialudvalget har besluttet.

De tretten udfordringer:

1. De ydelser SOF tilbyder matcher ikke altid de behov brugerne giver udtryk for (identificeret af brugere)
2. Manglende sammenhæng og helhedsorienteret indsats i behandlingen og i forebyggelsen (identificeret af brugere)
3. Manglende mening og gennemskuelighed i behandlingen (identificeret af brugere)
4. Begrænset tilgængelighed til behandling når behovet er der (identificeret af brugere)
5. Behov for hjælp til at erstatte gamle destruktive netværk og aktiviteter med nye konstruktive netværk og aktiviteter (identificeret af brugere)
6. Attituden man mødes med er vigtig – og ikke altid god (identificeret af brugere)
7. For lidt inddragelse af frivillige (identificeret på workshop for eksterne interessenter)
8. Vi er ikke gode nok til at hjælpe borgere som har en dobbeltdiagnose (identificeret på workshop for eksterne interessenter)
9. Svingende kvalitet i eksterne pladser (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)
10. Manglende konsensus om mål og midler i behandlingen (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)
11. Manglende samspil mellem stof- og alkoholmisbrugsbehandling (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)
12. Misbrugsområdet er i dag inddelt i for små enheder (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere) 
13.  Politikere og forvaltning mangler et kvalificeret vidensgrundlag til at prioritere mellem brugergrupper (identificeret på workshop for medarbejdere og ledere)

Den vedtagne ramme for processen:

Effektiv ressourceudnyttelse. Det er forvaltningens opfattelse, at der er et potentiale for en mere effektiv ressourceudnyttelse på området, så en effektivisering ikke får negativ virkning på kvalitet og effekt. Til budget 2015 har forvaltningen lagt op til en nettoeffektivisering på 1,25 mio. kr., som øges til 5,0 mio. kr. i 2016 og frem. 

Evidens. Det er Socialforvaltningens – og kommunens – beslutning, at indsatser og metoder videst muligt skal hvile på viden. Det betyder, at alle løsninger ikke er lige gode. Løsningerne skal hovedsageligt være dokumenterede, selvom der også bør være spillerum til forsøg og udvikling.

Tværkommunalt samspil. Socialforvaltningen er kun en af brikkerne i kommunens samlede indsats i forhold til rusmidler. Socialforvaltningen varetager behandling, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen varetager forebyggelse, Kultur- og Fritidsforvaltningen udsteder alkoholbevillinger og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal hjælpe alle borgere – også borgere med misbrug – i beskæftigelse.

Nuværende bud på løsning

Forvaltningen har arbejdet med at integrere resultaterne fra inddragelsen med hensynene til kravene om effektivitet og en robust organisation. Det har foreløbig resulteret i en række principper for området og en grundstruktur for organisering af behandlingen med ét behandlingscenter. Grundstrukturen kræver imidlertid kvalificering og afklaring før den er på plads. Denne afklaring vil forvaltningen skabe over de næste måneder med fortsat inddragelse af brugere, medarbejdere og samarbejdsparter omkring 7 afgrænsede afklaringsspor. Forvaltningen har d. 12. november 2014 givet orientering til de inddragne parter om dette nuværende bud på løsning og om afklaringssporene, der skal arbejdes videre med (bilag 3). Der har fra interessenternes side været stor opbakning til, at der sker en videre afklaring i de afgrænsede spor.

Grundprincipperne i forslag til ny organisering

Behandling på brugernes præmisser

Med afsæt i de udfordringer og løsningsforslag, brugerne har peget på (se bilag 1), har processen indkredset et centralt grundprincip for det fremtidige misbrugsområde: ”behandling på brugernes præmisser”. Det betyder, at brugernes perspektiv skal stå helt centralt i behandlingen fra start til slut, så man som bruger oplever sammenhæng og mening i behandlingen. Brugerne ønsker umiddelbar, fleksibel og individuelt tilpasset behandling. Grundprincippet betyder, at brugerne skal inddrages mere i fastlæggelsen af sin behandling, og at brugeren skal have øget valgfrihed. Borgeren skal i højere grad kunne vælge, hvor han/hun skal behandles, hvad behandlingen skal indeholde og fravælge kontaktpersoner, som de ikke fungerer med. Valgfrihed handler om at give en god service til københavnerne, men det handler også om at inddrage brugerne i højere grad i egen behandling. Som svar på hovedudfordringerne er vi overbeviste om, at øget inddragelse giver øget motivation, ejerskab og sammenhæng, når brugeren i højere grad selv sammensætter og tager ansvar for egen behandling.

Behandling på brugernes præmisser betyder også, at de skal opleve umiddelbar, kvalificeret behandling når de henvender sig. Det skal være let at gå ind ad døren og få umiddelbar, konkret hjælp for sit misbrugsproblem. Princippet betyder også mindre dokumentation og mindre visitationsarbejde.

Behandling på brugernes præmisser adresserer næsten alle udfordringerne, som er udpeget af brugerne. Det gælder udfordringerne 1, 2, 3, 4 og delvis 6, for når brugerne selv vælger aktiviteter, vil det sikre, at behandlingen matcher deres behov, det vil også sikre mening, overskuelighed og sammenhæng (1,2,3). At have umiddelbar adgang til behandlingen er lig øget tilgængelighed (4), ligesom det er sandsynligt, at behandlingssystemet vil opleves mere imødekommende (6).

For brugeren vil effekten - af at blive mødt i en individuel tilpasset behandling - være mening i og tillid til behandlingen. Oplevelsen af mening og tillid vil bidrage til brugerens motivation, fremmøde og til fastholdelse i behandlingen. Netop fastholdelse i behandlingen er et udbredt problem i al misbrugsbehandling, fordi brugerens motivation er skrøbelig og ambivalensen til rusmidlet er betydelig. Det betyder, at mange brugere bliver "svingdørsklienter", hvilket giver nederlag for brugeren og er omkostningsfuldt for behandlingen, som hele tiden skal indskrive og udskrive. Med behandling på brugernes præmisser er det rimeligt at forvente en øget effekt på netop fastholdelsen. Med øget mening i - og tillid til - behandlingen vil flere brugere blive i behandlingen, hvillket grundlæggende er forudsætningen for at opnå den ønskede behandlingseffekt.

Udover det centrale brugerrettede princip, er der en række yderligere principper, som er kort beskrevet her men foldet mere ud i bilag 3:

Integration af alkohol- og stofbehandling. Integrationen giver sammenhæng for brugere med blandingsmisbrug. Integrationen har også effekten at skabe et ensartet serviceniveau for de to områder i modsætning til nu, hvor enhedsprisen i alkoholbehandlingen er betydelig lavere end for stofbehandlingen. Integrationen af ”rene” alkoholmisbrugere skal ske i rehabiliteringsenhederne. (Svar på udfordring nr. 11).

Øget samspil mellem socialpsykiatri, misbrug og hjemløse. Mere fremskudt indsats, hvor vi mere aktivt opsøger målgrupperne. Det gælder ikke mindst beboere på de psykiatriske botilbud med misbrugsproblemer og på herbergerne. (svar på udfordring nr. 8).

Kvalitetsforbedring af substitutionsbehandlingen. Der en række mangler ved den nuværende behandling, som vi skal reagere på. Det handler blandt andet om øget brug af Buprenorphin, reduktion af metadondoser og øget fokus på overvågning af metadonindtagelse. (svar på udfordring nr. 9).

Effektiv ressourceudnyttelse. Vi har brug for større og mere robuste behandlingsenheder, som er bæredygtige arbejdspladser og som hver især kan tilbyde en bred vifte af behandlingstilbud. Effektiv ressourceudnyttelse handler også om at udnytte de eksisterende specialkompetencer bedre og på tværs af tilbuddene. (Svar på udfordringerne nr.11, 12).

Forslag til det nye behandlingscenter

Ovenstående principper skal virke i det forvaltningen aktuelt tænker som ét behandlingscenter med følgende grundstruktur:

• En ledelse og stab plus en udviklingsenhed.
• En søjle for rehabilitering bestående af tre enheder, der hjælper borgerne til at mindske eller stoppe deres misbrug af både alkohol og stoffer.
• En søjle for substitutionsunderstøttet behandling med tre enheder, der arbejder for høj kvalitet i substitutionsmedicinering, skadesreduktion og misbrugsbehandling. I samme søjle skal der være et lægeambulatorium, der giver de samme tilbud til de borgere, der er mere selvhjulpne.
• Med tværgående kompetencer, som leverer specialydelser for brugerne på alle enhederne.
• Eventuelt en ungesøjle med 1-2 ungeenheder, der har særlige kompetencer i forhold til unge med misbrug.

Grundstrukturen er en hensigtsmæssig ramme for udfoldelse af grundprincipperne og adresserer udfordringerne 11, 12 og 13; det vil sige, strukturen integrerer alkohol- og stofbehandling, skaber mere robuste enheder og giver et bedre overblik over ydelserne til de forskellige målgrupper.

En række tilbud tænkes at indgå som selvstændige tilbud i søjlerne (PAS, Netværket og Hotellet i rehabiliteringssøjlen; Valmuen og Stæren i substitutionssøjlen), mens andre tilbud ikke er direkte misbrugsbehandlende og derfor foreslås at få en anden organisatorisk forankring (Lundtoftegade (RCK), Plejekollektiverne (CfMP), Fristedet (CfMP), E-huset (CfMP), Flinterupgård (CfMP), Forchhammersvej (baghuset, plejeafdeling, Fixelance) (CfMP) og Kollektivet (CfMP)).

Fortsat afklaring og inddragelse

Ovenstående forslag til grundstruktur er forvaltningens nuværende bud på en hensigtsmæssig grundstruktur. Et bud som imidlertid kræver kvalificering og afklaring af en række delelementer. Forvaltningen vil derfor nedsætte en række arbejdsgrupper med fokus på 7 forskellige afklaringsspor. Grupperne er en fortsættelse af inddragelsesprocessen og vil bestå af medarbejdere, ledere, brugere/brugerrepræsentanter, samarbejdsparter og faglige organisationer.

• Afklaringsspor 1: Myndighed og beskæftigelse. Hvordan skal myndighedsopgaverne løses i relation til det nye behandlingscenter, så brugerne oplever sammenhæng mellem behandling og social sag; og hvordan sikres et fortsat tæt samspil til beskæftigelsesdelen af indsatsen?
• Afklaringsspor 2: Integration af alkohol- og stofbehandlingen. Hvordan gør vi et integreret behandlingstilbud attraktivt for alle københavnere, som ønsker at stoppe deres misbrugs af rusmidler, og hvordan får vi den bedste faglige synergi ud af en integration?
• Afklaringsspor 3: De stabile substitutionsbrugere. Hvordan kan de forstærkede krav til substitutionsbehandlingen bedst realiseres i et lægeambulatorium og hvem skal drive det (kommunalt eller privat)?
• Afklaringsspor 4: De svage substitutionsbrugere. Hvordan sikrer vi, at der bliver taget hånd om de svageste brugere i de nye substitutionsenheder?
• Afklaringsspor 5: De unge. Skal behandlingen af unge samles i det nye behandlingscenter eller samles i et selvstændigt ungecenter eller skal de have mulighed for at gå i to  forskellige centre?
• Afklaringsspor 6: Familiebehandlingen. Hvordan organiserer man familiebehandlingen bedst i det nye behandlingscenter, så den gavner flest muligt og specialkompetencerne bliver fastholdt.
• Afklaringsspor 7: Tilbuddene som ikke bliver en del af Behandlingscentret. Hvordan forankres tilbuddene bedst organisatorisk er under hensyntagen til brugernes oplevelse, til fagligheden og ressourceudnyttelsen?

Forvaltningen fortsætter de næste måneder en inddragelsesproces i forhold til ovenstående afklaringsspor.

Den kommende tidsplan for omlægningen af misbrugsindsatsen forventes at have følgende forløb:






Anette Laigaard / 


                                    Gitte Bylov Larsen