Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Mødet startede kl. 16.15 og sluttede kl. 19.10.
Socialborgmester Jesper Christensen (A) bød John Andersen (Ø) velkommen til Socialudvalget, idet John Andersen indtræder som stedfortræder for Signe Færch (Ø).
Socialborgmester Jesper Christensen bød Mette-Katrine Ejby Buch (V) velkommen tilbage til Socialudvalget efter endt orlov.
Socialborgmester Jesper Christensen orienterede om, at Socialudvalget har modtaget tre anmodninger om foretræde fra henholdsvis Ambulatoriet Classensgade, Ambulatoriet Turesensgade og Ambulatoriet Forchhammersvej. På vegne af Ambulatoriet Classensgade ville bestyrelsesformand Sysette Vinding Kruse deltage, på vegne af Ambulatoriet Turesensgade ville speciallægerne Benny Vittrup og Peter Ege deltage og på vegne af Ambulatoriet Forchhammersvej ville Henriette Lytjohan, Kira Larsen, Henriette Eigtved og Majbritt Hedelund deltage. Socialborgmester Jesper Christensen foreslog, at foretrædeanmodningerne imødekommes.
Socialborgmester foreslog samtidig, at dagsordenpunkt 9 og 10 blev behandlet umiddelbart efter foretrædene.
Dagsordenen blev godkendt med ovenstående bemærkninger.