Socialudvalgets mødeplan for 2019
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller over for Socialudvalget,
- at Socialudvalget tager udkast til mødeplan for udvalgets møder i 2019 til efterretning.
Problemstilling
Ifølge Socialudvalgets forretningsorden § 2, stk. 2, skal Socialudvalget hvert regnskabsår fastlægge en mødeplan, der angiver tid og sted for møderne i Socialudvalget.
Løsning
Socialforvaltningen har udarbejdet et udkast til mødeplan for 2019 i Socialudvalget, se bilag 1.
Mødeplanen for 2019
De ordinære møder er lagt i tidsrummet kl. 16.00 til 19.30.
Mødetidspunkterne for udvalgets møder er koordineret med de stående udvalg i Københavns Kommune, som medlemmer af Socialudvalget også sidder i.
Fællesmøder
Socialforvaltningen foreslår, at Socialudvalget holder fællesmøder med Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget en gang årligt, hvor der kan drøftes samarbejde og snitflader mellem de to udvalgs ressortområder.
Socialforvaltningen foreslår i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen nogle datoer og tidspunkter for disse fællesmøder, som fremgår af mødeplanen.
Der vil i løbet af 2019/2020 blive arrangeret selvstændige møder med Handicaprådet, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde (Frivilligrådet), Dialogforum, Udsatterådet og Ungepanelet. Disse organisationer er, sammen med Ældresagen og Hjemmeplejens Brugerråd, forvaltningens brugerorganisationer. Da Ungepanelet ikke fik genbevilliget deres bevilling, kan mødet med Ungepanelet eventuelt blive aflyst.
Brugerorganisationerne vil – sammen med HovedMED – i 2019 blive inviteret til et stort fællesmøde om budget 2020.
I tidsplanen er der indarbejdet udvalgets kommentarer fra evalueringen af budgetprocessen – og det betyder, at der udsendes materiale til brugerorganisationerne og HovedMED, inden udvalget har behandlet det, samt at 1. behandlingen af budgettet ikke ligger samme dag som mødet med organisationerne.
Fællesmødet vil blive tilrettelagt anderledes end tidligere år for at give alle organisationer taletid.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, vil forvaltningen sende kalenderinvitationer til alle møder og seminarer til Socialudvalget.
Nina Eg Hansen
/ Emil Dyred
Beslutning
Kontorchef Emil Dyred deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev taget til efterretning, dog med den bemærkning, at mødetiderne, i det omfang det er muligt, ændres til 16.30 – 20.00.