Tilbud i Socialforvaltningen til voldsramte kvinder med misbrug og/eller psykiske lidelser

Resumé

Socialudvalget orienteres om Københavns Kommunes tilbud til kvinder, som har været udsat for vold, og som samtidig har et misbrug og/eller en psykisk lidelse. Udvalget gives også en vurdering af, hvorvidt der er mangel på pladser til denne gruppe.

På møde d. 15. januar 2020 bad udvalget om en orientering om, hvilke tilbud Københavns Kommune har til voldsramte kvinder med misbrug og/eller psykiske problemer, herunder en vurdering af, om der er mangel på pladser til denne gruppe. Spørgsmålet blev bl.a. stillet på baggrund af en artikel fra DR, som fortæller, hvordan krisecentre landet over ofte må sige nej til voldsramte kvinder med psykiske diagnoser og misbrug (artiklen er vedlagt som bilag). 

Løsning

Udvalget orienteres om forvaltningens tilbud til kriseramte kvinder og i forlængelse heraf hvordan, krisecentrene håndterer og hjælper borgere på tilbuddene, som har problemer med misbrug og/eller psykiske lidelser. Endelig adresseres spørgsmålet om evt. pladsmangel til denne gruppe. 

Københavns Kommune råder over fire krisecentre, hvoraf to er selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen (Den Åbne Dør og Garvergården): 

• Den Åbne Dør (Vesterbro) og Klostermosegård (Helsingør), som er § 109-tilbud og har hhv. 12 og 10 pladser. Tilbuddene tager imod kvinder med eller uden børn, som har været udsat for vold eller trusler, eller som har sociale problemer.

• Egmontgården (Østerbro) og Garvergården (Vesterbro), som er §§ 109 og 110-tilbud med hhv. 78 og 27 pladser. Tilbuddene tager imod kvinder og mænd med eller uden børn, som har været udsat for vold eller trusler, eller som har sociale problemer. Egmontgården har desuden 11 ekstra pladser på Frederikssundsvej og kan modtage store familier og borgere med handicap.

Herudover findes også en række private og selvejende tilbud. Der findes fx tre specialiserede landsdækkende tilbud, som er målrettet voldsramte kvinder med misbrug og/eller psykiske problemer: Redernes Krisecenter, Hanne Mariehjemmet og Haslev Krisecenter. Selvhenvenderprincippet på krisecentre betyder, at borgerne selv bestemmer hvilket tilbud, de ønsker at henvende sig til. Kvinder, der opholder sig på et krisecenter, får tilbudt koordinerende rådgivning for at understøtte en sammenhængende indsats. 

Socialforvaltningen samarbejder bl.a. med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om Krisecenterprojektet, som er en koordineret indsats mellem jobcentre, Hjemløseenheden og krisecentret. Formålet med projektet er at gøre overgangen fra krisecenter til job, uddannelse og nyt hjem lettere og på den måde bidrage til at mindske risikoen for genindskrivning. Gennem de sidste to år har forvaltningen desuden samarbejdet med Danner for at teste CTI-metoden (metode med fokus på rehabilitering) og skabe en helhedsorienteret rådgivning til kvinder på krisecentre. 

Hjælp til kriseramte borgere med misbrugsproblemer og/eller psykiske udfordringer

På grund af selvhenvenderprincippet på krisecentrene vil indskrevne borgere og familier ofte ikke være udredt, med mindre de er kendt i systemet i forvejen, og det er først efter indskrivningen, at alvorlige problematikker som psykisk sygdom, PTSD og misbrug mm. bliver synligt. Krisecentrene er primært akutinstitutioner og derfor ikke beregnet til at håndtere sådanne problematikker. Som udgangspunkt skal borgere med alvorlige psykiske lidelser eller misbrug derfor være i behandling og/eller velbehandlede for at kunne opholde sig på et krisecenter. 

Hvis en borger allerede er indskrevet, og det efterfølgende viser sig, at der fx er misbrugsproblemer, kan borgeren opfordres til at søge misbrugsbehandling, og det kan være en forudsætning for fortsat ophold på tilbuddet. Der vil altid være tale om en konkret og individuel vurdering, som i sidste ende træffes af forstanderen på tilbuddet. Hvis borgeren ikke er i behandling, vil krisecentret henvise enten til et herberg, Modtagelsen i Matthæusgade, Åben Rådgivning i Hjemløseenheden eller psykiatrisk skadeskue. Der kan også altid henvises til rusmiddelbehandling i kommunens eget regi eller i borgerens hjemkommune for udenbys borgere.

Overordnet bliver misbrug, herunder både alkohol og stoffer, ikke tolereret på krisecentrene bl.a. af hensyn til de børn, der kan opholde sig på tilbuddet. Indskrevne borgere må dog gerne indtage alkohol eller på anden måde være påvirket, når de befinder sig uden for tilbuddet, så længe deres adfærd ikke er til gene for andre på krisecentret. Møder en borger påvirket op på tilbuddet, vil der igen være tale om en individuel vurdering ift. om borgeren fortsat kan gøre brug af tilbuddet. Enkeltstående tilfælde kan som oftest håndteres, men ved vedvarende misbrug vil borgeren skulle i rusmiddelbehandling eller henvises til et alternativt tilbud som fx herberg.  

Vurdering af behov for nye eller flere pladser til målgruppen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i praksis kan være svært at integrere hjælp til voldsramte borgere med misbrugsproblemer og/eller psykiske lidelser under ét tag. Der er tale om komplekse problemstillinger, som hver især kræver en særlig faglig tilgang og kompetencer hos medarbejderne for at kunne give den bedst mulige støtte. Mange kvinder har desuden børn med sig, når de kommer på et krisecenter. Et vigtigt hensyn til børnenes trivsel er bl.a., at de bliver skærmet for mennesker under tydelig påvirkning, hvis adfærd også kan bære præg heraf. 

Umiddelbart oplever forvaltningen ikke et påtrængende behov for at finde flere eller nye tilbud til gruppen af kriseramte kvinder, som samtidig kæmper med misbrug eller psykiske lidelser. Det kan imidlertid være svært at vurdere det konkrete behov. Nogle kvinder undlader sandsynligvis at henvende sig til et krisecenter, hvis de i forvejen ved, at de ikke lever op til kriterierne for indskrivning. 

Egmontgården, som er det største krisecenter med 89 pladser, henviser i gennemsnit én borger om måneden til et alternativt tilbud. Det kan tyde på, at en mindre gruppe ville gøre brug af et krisecenter, som tolererer misbrug og kan rumme borgere med psykiske lidelser. Samtidig er det dog forvaltningens erfaring, at der findes et alternativt tilbud til de borgere, som ikke kan opholde sig på et krisecenter. For borgere med psykiske problemer kan det fx være nødvendigt at kontakte psykiatrisk skadestue, som bedst kan udrede og vurdere borgerens behov for hjælp. 

Café Klare og Bocentret på Sundholm er to andre alternative muligheder. Bocentret er et specialiseret, kønsspecifikt, døgnbemandet herbergstilbud med 47 skærmede pladser, og Café Klare er en natcafé for udsatte kvinder. Tilbuddene har ikke de samme restriktioner ift. misbrug eller psykiske problemer og er derfor med til at dække behovet for de allermest udsatte kvinder. Café Klare og Bocentret er imidlertid tilbud efter servicelovens § 110, og medarbejderne har derfor ikke den samme faglighed ift. vold som på et krisecenter. Det er heller ikke muligt at have børn med.

For de kvinder, der af den ene eller anden grund falder uden for målgruppen i et krisecenter, finder forvaltningen løsninger i de konkrete tilfælde, herunder alternative former for hjælp og støtte. Samtidig vurderer forvaltningen, at der vil være faglige fordele, hvis de lavtærskel tilbud, der er til målgruppen på Café Klare og Bocentret, havde et højere serviceniveau i form af flere medarbejdere, flere faglige kompetencer og bedre fysiske rammer omkring kvindernes ophold. Dette er dog ikke muligt med det nuværende budget og vil derfor kræve en budgettilførsel.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen foretager sig ikke yderligere.

Nina Eg Hansen

                               / Eva Stokbro Jensen og Anders Møller Jakobsen

Vicedirektør Anders Møller Jakobsen og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.

Der var følgende protokolbemærkning til sagen fra Radikale Venstre, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet tilsluttede sig:  

”Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet anerkender, at serviceniveauet på tilbud til voldsramte kvinder med misbrug og/eller psykiske problemer ikke er særligt højt. Det er ikke muligt at forbedre området indenfor den nuværende stramme økonomiske ramme, hvorfor et løft i form af et specifikt tilbud i København til denne målgruppe - kvinder med misbrug og psykiske problemer - ville kræve, at der bliver tilført flere midler til området”.