Permanentgørelse af Plejekollektiv til stofmisbrugere med kroniske plejebehov (bilag)
Permanentgørelse af Plejekollektiv til stofmisbrugere med kroniske plejebehov (bilag)
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 3. maj 2006
7. Permanentgørelse af Plejekollektiv til stofmisbrugere med kroniske plejebehov (bilag)
SUD 187/2006 J.nr. 187/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen indstiller
til Socialudvalget,
At rapporten "De står til de falder – en evaluering af
Plejekollektivet til syge og hjemløse stofmisbrugere" tages til efterretning.
Rapporten er vedlagt som bilag.
At "Plejekollektivet til syge og hjemløse
stofmisbrugere" videreføres permanent med 12 pladser som et kommunalt botilbud
i hht. lov om Social Service § 91
At "Plejekollektivet til syge og hjemløse
stofmisbrugere" flyttes fra sine nuværende faciliteter på Specialinstitutionen
Forchhammersvej til Sundholmsvej 10, stuen og 1. sal med henblik på samdrift
med "Plejekollektivet til yngre alkoholdemente" på Sundholmsvej 10, 2. og 3.
sal.
At ledelsen af "Plejekollektivet til syge og hjemløse
stofmisbrugere" overgår fra Specialinstitutionen Forchhammersvej til
Herbergscentret på Sundholm.
At der igangsættes projektering af ombygningen af
stueetagen og 1. sal, Sundholmsvej 10 til boliger til 12 plejekrævende beboere,
fællesrum og personalerum.
At de ledige lokaler på Specialinstitutionen
Forchhammersvej 18 fremover anvendes til et bofællesskab til 5 ældre, delvist
selvhjulpne, men omsorgskrævende stofmisbrugere, i hht. til lov om Social
Service §91.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 3. maj 2006
Kontorchef Birgitte
Nystrup Lundgren deltog under punkt
ets behandling.
Indstillingen blev tiltrådt
RESUME
Projektet
"Plejekollektivet til syge- og hjemløse stofmisbrugere", der er placeret på
Specialinstitutionen Forchhammersvej, foreslås permanentgjort fra 1.8.2006. Den
tre-årige projektperiode afsluttes med udgangen af juli 2006.
Plejekollektivet
er blevet evalueret i 2005. Evalueringen viser, at tilbuddet er kvalificeret og
nødvendigt, og at der fortsat er efterspørgsel efter det.
Evalueringen
viser, at de fysiske rammer på Forchhammersvej ikke er hensigtsmæssige til
formålet, og at der ydermere er behov for en fuld nattevagtsordning som følge
af beboernes tilstand.
Det
foreslås derfor, at Plejekollektivet flyttes fra Specialinstitutionen
Forchhammersvej til lokaliteter på Herbergscentret på Sundholm, Sundholmsvej 10,
stuen og 1. sal. På 2. og 3. sal er der i forvejen etableret et Plejekollektiv
til 10 yngre alkoholdemente. Formålet med flytningen er at drage nytte af en
samdrift mellem de to plejekollektiver, og dermed skabe muligheder for en
nattevagtsordning for begge kollektiver, og at give de 12 beboere bedre fysiske
rammer, end det har været muligt på Forchhammersvej.
Dermed
åbnes der mulighed for at finde plads til et bofællesskab til 5 ældre, delvist
selvhjulpne, men omsorgskrævende stofmisbrugere, som man hidtil ikke har kunnet
finde lokaler til. De 5 beboere, som er en lettere målgruppe end
Plejekollektivets beboere, vil samtidig kunne profitere af aktivitetstilbuddene
på Forchhammersvej.
Bofællesskabet
er et projekt, som Ambulatoriet Stæren har udviklet for en brugergruppe med
dette behov. Det foreslås, at bofællesskabet indrettes i Plejekollektivets
hidtidige lokaler på Forchhammersvej, som bliver ledige ved fraflytningen.
Plejekollektivets
permanentgørelse finansieres af den varige bevilling, der blev givet til
formålet i 2002. Ombygningen af Sundholmsvej 10 finansieres via ledige midler
til husvilde i 2006. Bofællesskabet til 5 ældre stofmisbrugere finansieres via
en satspuljebevilling til Socialt Udsatte. Bevillingen er varig.