Mødedato: 03.05.2006, kl. 20:15

Opfølgning af revisionsbetænkning sager vedrørende 2004-regnskabet

Opfølgning af revisionsbetænkning sager vedrørende 2004-regnskabet

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. maj 2006

 

 

2.      Opfølgning af revisionsbetænkning sager vedrørende 2004-regnskabet

 

SUD 189/2006  J.nr. 189/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller

 

at Socialudvalget tager Socialforvaltningens redegørelse om opfølgning på revisionsbetænkningen vedrørende regnskab 2004 til efterretning, jf. sagsbeskrivelsen.

 

 

RESUME

I henhold til Revisionsudvalgets henstilling af 5. februar 2003 følger en redegørelse med udgangspunkt i revisionsbetænkningen vedrø-rende 2004 - regnskabet.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den 17. august 2005 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelser til seks revi-sionsprotokollater vedrørende regnskab 2004.  Fire af disse vedrører Socialudvalgets område.

 

Herudover tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11. maj 2005 forvaltningens redegørelse til en revisionsundersøgelse om styringen af hjemløseområdet.

 

I revisionsbetænkningen udtalte Revisionsudvalget vedrørende revisionsprotokollat om regnskabet på visse dele af det sociale område, at Revisionsudvalget tilslutter sig Familie- og Arbejds-markedsudvalgets krav om, at der udarbejdes en plan for hvorledes antallet af fejl kan nedbringes.

 

På den baggrund udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvalt-ningen en redegørelse om iværksatte eller planlagte tiltag til at reducere omfanget af fejl, herunder kompetenceudvikling af medarbejderne.  Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte redegørelsen den 7. december 2005 jf. punkt 1 i sagsfremstillingen. Socialudvalget har på sit møde den 30. marts 2006 tiltrådt indstilling om anvendelse af midler på 10 mio. kr. til kompetenceudvikling af medarbejderne i de lokale centre.

 

I revisionsbetænkningen udtalte Revisionsudvalget vedrørende revi-sionsundersøgelsen af hjemløseområdet, at Revisionsudvalget finder det værdifuldt, at der er foretaget en større undersøgelse af de væ-sentligste dele af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen styring af hjemløseområdet. Udvalget forventer, at det af sagens opfølgning fremgår, at revisionens mange anbefalinger er blevet implementeret af forvaltningen.

 

Revisionens anbefalede, at målstyringen af området forbedres, og at der foretages en analyse af taksterne for brugernes betaling for kost og logi. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens har fulgt op på revisionens anbefalinger, som det fremgår af sagsfremstillingens punkter 2-5.

 

I revisionsbetænkningen udtalte Revisionsudvalget vedrørende revi-sionsundersøgelsen af takster og andre indtægter, at Revisionsud-valget finder det stærkt beklageligt, at Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningens indtægtsadministration har været meget usikker i relation til indtægternes hjemmel, beregningsgrundlag og prisfast-sættelse. Udvalget finder anledning til at til at henstille, at Økonomiforvaltningen sikrer udarbejdelse af kommunens regler for indtægtsdækket virksomhed m.v., herunder omkostningskalkulation og prisfastsættelse. Udvalget har anmodet Revisionsdirektoratet om at blive holdt orienteret om resultatet af sagens opfølgning.

 

Revisionen fandt mangler vedrørende ved fastsættelse af brugernes betaling for husleje, kost og andre for valgfrie ydelser. Der var også mangler ved Blindeinstituttets kalkulation af priser ved salg af syns-konsulentbistand og hjælpemidler, og ved priser fastsat af Cykel-værkstedet på Sundholm.

 

Revisionen fandt det derfor nødvendigt og hensigtsmæssigt, at for-valtningen har iværksat en budgetanalyse på indtægtsområdet, her-under en nyvurdering af takstberegningen og – fastsættelsen. Til støtte for denne undersøgelse fremsatte revisionen anbefalinger om en række hensyn og overvejelser, der bør indgå i forvaltningens fortsatte undersøgelse.

 

De foreløbige resultater af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budgetanalyser fremgår af sagsfremstillingens punkter 6-10.

 

Ud over Revisionsudvalgets bemærkninger i revisionsbetænkningen har Revisionsdirektoratet i revisionsprotokollatet om årsregnskabet fremsat bemærkninger om enkelte regnskabsmæssige forhold og et forhold vedrørende autorisation i Skattestyrelsens AU-system, som Socialudvalget også behandlede i sit møde den 29. marts 2006.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfølgning herpå fremgår af sagsfremstillingens punkter 11 – 15.

 

SAGSBESKRIVELSE

Nedenfor er omtalt de enkelte problemstillinger og opfølgningen.

 

Vedrørende socialberetningen

1. Nedbringelse af antal fejl i personsager, herunder måltal for fejlomfang

Revisionens stikprøvegennemgang viste, at der var for mange fejl i personsagerne. Derfor traf Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutning om, at forvaltningen skulle fremlægge en handlingsplan for, hvordan omfanget af beløbsfejl og formelle fejl i enkeltsager kunne reduceres til henholdsvis 3 % og 10 %. Efterfølgende beslut-tede budgetforligspartierne, at de nye forvaltninger skulle følge op herpå i 2006.

 

Opfølgning

Der blev i december 2005 forelagt indstilling for Familie- og Arbejds-markedsudvalget. I indstillingen blev redegjort for allerede iværksatte eller planlagte tiltag, herunder kompetenceudvikling af medarbejder-ne. Tiltagene anses for tilstrækkelige til at nå det fastsatte maksimale fejlniveau. Udvalget tiltrådte indstillingen om, at de nye forvaltninger skulle foretage målinger i løbet 2006, når virkningerne af tiltagene kan forventes at slå igennem. Målingerne vil derfor blive foretaget i 2. halvår 2006.

 

Socialudvalget har på sit møde den 30. marts 2006 tiltrådt indstilling om anvendelse af midler på 10 mio. kr. til kompetenceudvikling af medarbejderne i de lokale centre.

 

 

Undersøgelsen af hjemløseområdet

2 Revisionsdirektoratet finder der, at bør ske en forbedring af målstyringen på hjemløseområdet.

Revisionsdirektoratet gennemførte en undersøgelse af forvaltningens styring af hjemløseområdet. I undersøgelsen opfordrede Revisions-direktoratet til, at der opstilles et mere opdateret og fyldestgørende målhierarki til brug for styringen på området, herunder en operationel afrapportering med henblik på vurdering af målopfyldelsen.

 

Opfølgning

Forvaltningen har i høringsudgaven til boligplanen opstillet en række overordnede mål til brug for styringen af hjemløseområdet.

 

Høringsudgaven er blevet behandlet i Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget, som har sendt planen i høring. Planen ventes politisk god-kendt i det nye år.

 

Forvaltningen udarbejder årlige redegørelser for udviklingen på hjem-løseområdet. Disse redegørelser, som skal forelægges Socialudvalget hvert forår, vil fremover indeholde de mål, der er aftalt på hjemløse-området, samt en vurdering af målopfyldelsen.

 

3 Revisionsdirektoratet finder, at der ved budgetlægningen bør ske en yderligere præcisering og kategorisering af indhold, omfang og mål med institutionernes aktiviteter.

Forvaltningen har i revisionsbesvarelsen oplyst, at området i forbindelse med den ny budgetmodel er indplaceret af Økono-miforvaltningen i det rammebelagte område, og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i løbet af 2005 foretage de styringsmæssige ændringer, som ligger i den nye budgetmodel, herunder øget fokus på aktiviteter og gennemsnitspriser.

 

Opfølgning

Udviklingen af en ny budgetmodel for institutioner på hjem-løseområdet vil pågå i 2006 og vil få virkning for budget 2008.

4 Revisionsdirektoratet henstiller, at visitationsproceduren og de tilknyttede registreringssystemer bedre anvendes til at vurdere målopfyldelsesgraden.

På hjemløseområdet er blandt andet fastsat et mål om, at personer, der har ophold i en hjemløseboform, gives tilbud om udarbejdelse af en individuel social handleplan, således at der kan foreligge en plan inden 3 måneder efter indskrivningen.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke hidtil haft det nødvendige datagrundlag for at følge op på dette mål.

 

Opfølgning

I februar 2005 er etableret et registreringssystem, der gør denne opfølgning mulig.

 

I forlængelse heraf har forvaltningen præciseret hjemløse-institutionernes opgaver i forbindelse med visitation og sociale handleplaner. I 2005 udsendte forvaltningen således en vejledning, der klart afgrænser hjemløse-institutionens opgaver fra lokalcentret.

 

I forbindelse med udviklingsplanerne har forvaltningen afkrævet institutionerne at registrere og dokumentere, at de opfylder vejledningens krav. Ved den årlige opfølgning af udviklingsplanen vil det være muligt at få overblik over målopfyldelsen.

                                   

I forbindelse med den årlige vurdering og revision af udviklingsplan vil forvaltningen endvidere trække de centrale tal for antallet af sociale handleplaner blandt brugere på hjemløseinstitutioner og følge op på samarbejdet mellem institutioner og lokalcentre.

 

Endelig er der i forvaltningen arbejdet med udviklingen af et "erin-dringssystem", blandt andet til dokumentation af lokalcentrenes indsats i forbindelse med de sociale handleplaner.

 

I foråret 2006 vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der vil justere den nuværende procedure og der vil blive søgt indarbejdet en anden registreringsform.

 

5  Analyse af takster for kost og logi ved  ophold på institutio-nerne.

Revisionsdirektoratet har anmodet Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen om at foretage en analyse af de takster, der vedrører betaling for kost og logi for ophold på institutionerne. Formålet er at vurdere, om de nuværende takster fortsat opfylder den formulerede hensigt.

 

Opfølgning

Forvaltningen har igangsat denne analyse. Baggrundsmateriale ved-rørende faktiske udgifter i boformerne, kalkuleringsmetoder, takster i andre amtskommuner mm. er indsamlet og skal nu bearbejdes.

 

Analysen forventes færdig medio 2006 og eventuelle konklusioner kan forventes indarbejdet i budget 2007.

                            

Vedrørende undersøgelse af takster

6 Revisionsdirektoratet fandt, at  forvaltningen ikke har fastsat huslejebetaling i botilbud korrekt

Revisionsdirektoratet gennemførte en undersøgelse af, om forvalt-ningens takster ved salg af ydelser, eller i form af brugerbetalinger, herunder huslejebetaling, fastsættes på korrekt grundlag.

Revisionsdirektoratet fandt mangler i grundlaget for huslejebetaling i botilbud med hensyn til indregning af botilbuddenes driftsudgifter, ejendomsværdier og arealfordelinger.

 

Opfølgning

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har nu foretaget en opgø-relse af de budgetterede driftsudgifter for 2005 på de enkelte § 92 -botilbud,

 

Forvaltningen har også indregnet de seneste ejendomsvurderinger i beregningsgrundlaget for huslejen og har ajourført botilbuddenes arealstørrelse og arealfordeling for 2005 som følge af bl.a. etablering af nye pladser eller ændret arealbenyttelse.

 

Forvaltningen har desuden færdiggjort en rapport på baggrund af de fremtidige huslejer. En konklusion i analysen viser, at huslejerne skal forhøjes, idet brug af arealer og tilbygning gør, at beboerne betaler for lidt i husleje, el og varme. Forvaltningen vil derfor i løbet af 2006 forhøje huslejerne.

 

Etableringen af en central ejendomsenhed i kommunen medfører  i øvrigt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra 2006 vil indgå lejekontrakt med den centrale ejendomsenhed, og huslejen herfra vil indgå i den fremtidige huslejeberegning for beboerne på botilbuddene.

 

7  Fastsættelse af kosttakster i botilbud – med eller uden perso-naleudgifter

Reglerne om betaling for kost i botilbud er sådan, at  personaleudgif-terne skal indregnes i taksten, når der er tale om en madserviceord-ning, hvor beboeren ikke selv medvirker i madfremstillingen, mens personaleudgifter ikke skal indregnes i taksten, hvis beboeren medvirker i madfremstillingen. 

 

Revisionsdirektoratet finder det ikke godtgjort i undersøgelsen, om den opkrævede takst er med eller uden personaleudgifter og henstiller derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Sundhedsforvaltningen afklarer dette spørgsmål. Direktoratet finder, at der fremadrettet bør foretages en nyvurdering af beboerbetalingen for kost på § 92- botilbud.

 

Opfølgning

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har nu færdiggjort en analyse vedr. takstfastsættelse af de valgfrie ydelser på §92-botil-buddene. Analysen indeholder specielt en vurdering af kosttaksten og anvendelsen af personaleudgifter. Det er herunder afklaret, at de fælles kosttakster for beboere på Sundhedsforvaltningens plejehjem og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens botilbud indeholder personaleudgifter.

 

En konklusion i analysen viser, at taksterne afviger positivt eller negativt fra de faktiske udgifter. Forvaltningen vil derfor tage initiativ til en tilretning af kosttaksterne for 2007.

 

8 Uens praksis for takster for valgfrie ydelser

Revisionsundersøgelsen viste, at der ikke var samme praksis for valgfri ydelser på alle botilbud. Revisionsdirektoratet har givet en række anbefalinger om, hvilke hensyn der kan indgå i forbindelse med en revurdering af taksterne for de valgfrie ydelser.

 

Opfølgning

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har færdiggjort en bud-getanalyse vedr. den økonomiske del af de obligatoriske og valgfrie ydelser. Analysen viste, at indtægterne på handicapområdet er mindre end de faktiske omkostninger, mens indtægterne på psykisk syge- området er større end de faktiske omkostninger.

 

Der vil i løbet af foråret blive fremlagt forslag om en fremtidig praksis, der imødekommer revisionens bemærkninger.

 
9 Indtægtsdækket virksomhed på Instituttet for Blinde- og Svagsynede

Størstedelen af ydelserne på Instituttet for Blinde og Svagsynede sælges til andre kommuner og amtskommuner til takster fastsat i overensstemmelse med en vejledende fællesaftale fra Kommunernes Landsforening  og Amtsrådsforeningen.

 

Revisionsdirektoratet finder, at taksterne for synskonsulentbistand og hjælpemidler i stedet bør baseres på Indenrigs- og Sundheds-ministeriets vejledning om omkostningskalkulationer.

 

Revisionsdirektoratet finder endvidere, at Instituttet bør foretage en gennemgang af Hjælpemiddelcentralens drift, og at fondsmidler og tilskrivning af renter bør optræde i Instituttets regnskab for 2005

 

Opfølgning

Forvaltningen kan oplyse, at Instituttet for Blinde og Svagsynede i 2006 vil beregne synskonsulentbistand efter den nævnte vejledning.

 

Instituttet er i gang med en nærmere analyse af hele Hjælpe-middelcentralens drift, herunder også omkostningskalkulation ved salg af hjælpemidler.

 

Instituttet har bedt revisionsfirmaet KPMG om at være behjælpelig med at afklare Hjælpemiddelcentralens skattemæssige status, således at centralens fondsmidler og renter indgår i Instituttets regnskab for 2005.

 

10 Levering, reparation og salg af tjenestecykler på Cykel-værkstedet

Cykelværkstedet er et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 88 og leverer og reparerer cykler til tjenstlig brug for medarbejdere i navnlig hjemmesygeplejen og sundhedsplejen. Værkstedet sælger også brugte cykler til medarbejdere. Endvidere repareres kørestole efter aftale med Hjælpemiddelcentralen under Sundhedsforvaltningen.

 

Revisionsdirektoratet finder at timeprisen for levering og reparation af cykler bør føres ajour med det private marked, og der ligeledes før ske en ajourføring af prisen for salg af brugte cykler.

 

Opfølgning

Forvaltningen kan oplyse, at Cykelværkstedet pr. 1. maj 2005 har hævet timeprisen på reparation af cykler fra 252,60 kr. til 280 kr. Endvidere er der på Cykelværkstedet iværksat en mindre undersøgelse af, hvad markedsprisen er på en god brugt cykel.

Resultatet heraf forligger nu og har resulteret i, at salgsprisen på cyklerne er reguleret både for de cykler, som videresendes samt de cykler, som sælges til hjemmeplejen.

 

Vedrørende årsregnskabet

11. Udligning af mellemværender med Sundhedsforvaltningen

I regnskab 2004 var der fortsat mellemværender på ca. 70 mio. kr., hidrørende fra den nye forvaltningsopbygning i 1998 og ophøret af forsøgsbydelene.

 

Opfølgning

Mellemværenderne er udlignet i forbindelse afslutningen af regn-skabet for 2005.

 

12. Kvalitetssikring af kontoplanen på statusområdet

Ved en kvalitetskontrol af kontoplanen på statusområdet konstaterede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der var mangler i ajour-føringen.

 

Opfølgning

Hovedparten af kontoplanen er nu ajourført. Der resterer dog visse centrale statuskonti, som forventes at blive justeret endeligt på plads i forbindelse med ændringer i kontoplanen pr. 1. januar 2007, som staten har udmeldt.

 

13. Mangler i regnskabets statusposter vedrørende aktiver

Revisionsdirektoratet bemærkede, at anlæg under opførelse var ikke korrekt optaget i regnskabet. Endvidere forekom der aktiver med værdi under 50.000 kr., og der var ikke medtaget ít-licenser i balancen. Forvaltningen ville sikre at dette sker i forbindelse med afslutningen af 2005 – regnskabet

 

Opfølgning

Regnskabet for 2005 er bragt i overensstemmelse med Revi-sionsdirektoratets henstillinger.

 

14. Manglende ajourføring af autorisationer til Skattestyrelsens autorisationssystem (AU-system)

Et stort antal af forvaltningens medarbejdere autoriseres gennem Skattestyrelsens AU-system til at kunne forespørge i Skattestyrelsens forskellige systemer om oplysninger, der er nødvendige for sags-behandlingen.

 

Revisionsdirektoratet fandt, at kombinationen af et stort antal regi-strerede brugere og utilstrækkelig gennemgang af logfiler kan føre til, at misbrug af oplysninger i systemet forbliver uopdaget. 

Forvaltningen har svaret, at der straks vil blive taget initiativ til at bringe sikkerhedsadministrationen i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne

 

Opfølgning

Forvaltningen har halveret antallet af autoriserede medarbejdere og har indført en skærpet opmærksomhed vedrørende inaktive brugere, og langtidsinaktive brugere slettes nu løbende.

 

15. Revisorerklæringer fra eksterne databehandlere

Der kræves en revisorerklæring om datasikkerheden, når kommunen bruger en ekstern databehandler. Revisionsdirektoratet fandt, at en revisorerklæring ikke opfylder aftalen mellem den eksterne databehandler og forvaltningen.

 

Forvaltningen har svaret, at man tager kontakt til den eksterne data-behandler for at få bragt revisorerklæringen i bedre overensstemmel-se med sikkerhedsaftalen, og tage kontakt til kommunens centrale sikkerhedsleder med henblik på at gennemarbejde kravene til revisorerklæringer vedrørende eksterne databehandlere.

 

Opfølgning

Forvaltningen har taget kontakt til den eksterne databehandler i den konkrete sag og er i en dialog med henblik på at revisorerklæringen for 2005 bedre opfylder aftalen og udbygges som ønsket af Revi-sionsdirektoratet.

 

Foranlediget af denne sag har Revisionsdirektoratet sendt forslag til kommunens centrale sikkerhedsleder om generelt at ændre visse bestemmelser i kommunens sikkerhedsregulativ.

 

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af positivlisten over de sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

 

HØRING

Ingen

 

 

BILAG

Ingen

 

 

Grethe Munk    /    Sven Bjerre

 

 

 

 

 

 


 

Til top