Temadrøftelse om udsatte grønlændere

Resume

I forbindelse med temadrøftelse om hjemløseområdet den 6. juni 2018 ønskede Socialudvalget en temadrøftelse om udsatte grønlændere. Udsatterådet og Grønlands Selvstyre har været inddraget i arbejdet med temadrøftelsen. Samtidigt har forvaltningen fået bevilliget satspuljemidler til et treårigt projekt (2019-2021) målrettet en opsøgende indsats for udsatte grønlændere i samarbejde med NGO’ere på området. I 2019 vil Socialforvaltningen udarbejde en kortlægning af målgruppen udsatte grønlændere, og undersøgelsens fund vil blive præsenteret medio 2020.  

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter Socialforvaltningens indsats målrettet udsatte grønlændere.

Problemstilling

I forbindelse med temadrøftelse om hjemløseområdet den 6. juni 2018 ønskede Socialudvalget en temadrøftelse om udsatte grønlændere. Under behandlingen af handleplanen for hjemløseområdet på Socialudvalgets møde den 20. juni 2018, blev forvaltningen i tillæg bedt om at inddrage Grønlands Selvstyre ift. temadrøftelsen. På den baggrund har Socialforvaltningen udarbejdet dette oplæg, med inddragelse af Udsatterådet og Selvstyret.

Løsning

Antallet af tilflyttere fra Grønland til København har været stabil i en årrække og det samme ses for antallet af hjemløse grønlændere, jf. bilag 1. På trods af dette oplever både Socialforvaltningens tilbud og NGO’ere, at gruppen af udsatte grønlændere er vokset. Denne oplevelse kan skyldes, at de grønlændere, der kommer til Danmark, herunder København, i dag er mere socialt udsatte end tidligere.

I Hjemløseanalysen fra juni 2018 vurderede forvaltningen, at mindst 15 pct. af de københavnske herbergspladser er belagt med grønlandske beboere. Der er særlige økonomiske udfordringer forbundet med dette, da en borger, der kommer direkte fra Grønland, har samme rettigheder som en københavnerborger. Når en borger fra en anden kommune i Danmark benytter en herbergsplads i København, refunderer borgerens tidligere opholdskommune Københavns Kommunes udgift ved opholdet. Når en borger kommer direkte fra Grønland og flytter på herberg i København, har Københavns Kommune ikke mulighed for at opkræve refusion for udgiften ved opholdet fra den grønlandske kommune. Det vil sige, at udgiften for den grønlandske borger er den samme som udgiften ved en borger fra København. Dette er en særlig udfordring for de kommuner, hvor fly og skibe fra Grønland lander og lægger til.

Der opholder sig en del udsatte grønlændere på Sundholm på Amager og Christianshavn, herunder Christiania. I begyndelsen af 2019 var 43 pct. af Socialforvaltningens herbergspladser på Sundholm belagt af borgere med grønlandsk baggrund.

De seneste år har man på Sundholm oplevet en øget tilstrømning af unge grønlandske borgere under 30 år. Gruppen adskiller sig fra de øvrige udsatte grønlændere ved, at de unges misbrug hurtigt eskalerer fra et misbrug af alkohol og hash til stærkere rusmidler som fx kokain. Blandt mændene er flere involveret i stofhandel og kriminalitet og kvinderne involveres i prostitution. Medarbejdere på Sundholms botilbud og Hjemløseenhedens gadeplansmedarbejdere oplever, at det er vanskeligt at etablere kontakt med gruppen. De unge er bl.a. svære at motivere til rusmiddelbehandling og andre tilbud, der ikke er placeret på Sundholm og Christiania, hvor de har deres sociale netværk. 

Socialforvaltningen har spurgt Udsatterådet, hvad de oplever som de væsentligste udfordringer i dag for udsatte grønlændere i København. Udsatterådet fremhæver især de unge udsatte grønlænderes hurtige vej ind i udsatte-miljøet, koncentrationen af udsatte grønlændere på Sundholm samt sprogbarrierer, jf. bilag 2. Socialforvaltningen har også været i dialog med Selvstyret i Grønland, der peger på mulige årsager til, at grønlandske borgere vælger at tage til Danmark. Det kan fx være for at finde lykken eller pga. uddannelsesmuligheder. Selvstyret oplyser, at nogle borgere er socialt udsatte allerede inden de forlader Grønland, mens andre bliver socialt udsatte i Danmark. Det kan fx være studerende fra Grønland, der falder fra uddannelsen undervejs og herefter forsøger at klare sig i Danmark. Det kan også være boligproblemer og sprogudfordringer, der er årsagen til, at borgerne bliver socialt udsatte.

Indsatser målrettet udsatte grønlændere

Socialforvaltningen har ikke en specialiseret indsats for udsatte grønlændere, men målgruppen indgår i forvaltningens generelle indsatser og tilbud til udsatte grupper. Nogle af de indsatser, hvor udsatte grønlændere udgør en relativ stor andel af målgruppen, er i Hjemløseenhedens opsøgende Christiania-team, der arbejder i og omkring Christiania, samt i Natcaféen, Bocentret og Herbergscentret på Sundholm. I NGO-regi er der en række indsatser og tilbud målrettet udsatte grønlændere, fx har Foreningen Grønlandske Børn et projekt for unge grønlandske forældre, Det Grønlandske Hus har bl.a. en mentorordning, et værestedtilbud og en nyopstartet ungeindsats og Kofoeds Skole har også en række forskellige tilbud for udsatte grønlændere.

Under Socialudvalgets temadrøftelse om hjemløseområdet godkendte udvalget, at forvaltningen søgte et satspuljeprojekt målrettet udsatte hjemløse grønlændere. Den 14. december 2018 meddelte Socialstyrelsen, at projektet fik bevilliget ca. 1 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021. I projektet er der afsat midler til en opsøgende gadeplansmedarbejder, der skal sikre en håndholdt og helhedsorienteret indsats for en mindre gruppe borgere (caseload: 7-8) samt 75.000 kr. til en kortlægning af målgruppen. Der er også afsat 240.000 kr. årligt til aktiviteter for målgruppen i NGO eller kommunalt regi. Det Grønlandske Hus vil gerne varetage opgaven omkring understøttelse af en følgegruppe for projektet bestående af relevante aktører på området samt en gruppe for praktikerne på området. Der afsættes ca. 100.000 kr. årligt til opgaven af aktivitetsmidlerne. De resterende midler vil blive udmøntet til aktiviteter på baggrund af resultaterne i kortlægningen og i samarbejde med NGO’erne på området.

Projektets formål er at forebygge og mindske udsathed blandt grønlændere med sociale problemer gennem en målrettet og helhedsorienteret indsats. I projektet vil der være fokus en styrket opsøgende indsats og brobygning til rusmiddelbehandlingen samt forvaltningens øvrige tilbud og aktiviteter i NGO-regi. Der vil også være fokus på vejledning om mulighederne i Danmark som fx sundhedstilbud og økonomi. I dag kan grønlandske borgere, der ønsker rusmiddelbehandling, henvende sig i Center for Rusmiddelbehandling København, der tilbyder tolkebistand efter behov. De unge grønlandske borgere kan også henvende sig i U-turn, der er et behandlingstilbud for unge med et rusmiddelmisbrug.

Selvstyret i Grønland anbefaler, ligesom Udsatterådet, at der iværksættes en afdækning af målgruppen.  Selvstyret finder det også interessant at afdække, hvorfor folk er rejst fra Grønland. Selvstyret peger, ligesom Udsatterådet, på at samarbejde mellem de forskellige aktører, der arbejder med udsatte grønlændere, er vigtigt ift. at sikre koordineret indsats. Det forventes, at ovenfor beskrevne projekt vil kunne svare på en række af de udfordringer, som Udsatterådet peger på og Selvstyrets anbefalinger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen forventer at afslutte kortlægningen af målgruppen senest medio 2020, hvorefter Socialudvalget vil blive præsenteret for undersøgelsens fund. 

Nina Eg Hansen 

                                          / Eva Stokbro Jensen