Analyse af målgruppen for beskæftigelsespejlemærket

Socialforvaltningen har foretaget en analyse af målgruppen for beskæftigelsespejlemærket. Analysen forelægges nu Socialudvalget til drøftelse. Derudover har Socialforvaltningen udarbejdet en beskæftigelsespakke med ønskeforslag til budget 2014. Ønskeforslagene forelægges til godkendelse.

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter ”Analyse af målgruppen for beskæftigelsespejlemærket”, og

    2.   at Socialudvalget godkender vedlagte beskæftigelsespakke med ønskeforslag for i alt 10 mio. kr., som indgår i drøftelserne for budget 2014

Socialudvalget fik den 21. november 2012 forelagt status på pejlemærket ”Flere borgere med handicap og sindslidelse i beskæftigelse”. Statussen viste, at målsætningen for pejlemærket om at øge antallet af borgere med handicap og sindslidelse i beskæftigelsesrettede tilbud ikke er nået på trods af de iværksatte aktiviteter, jf. analysens indledning bilag 2.

Det blev på den baggrund besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde en analyse af pejlemærkets målgrupper med henblik på at opnå en bedre forståelse af, hvilke indsatser der skal iværksættes for at opnå en højere beskæftigelse af målgruppen.

Socialforvaltningen har til brug for analysen lavet en karakteristik af målgruppen, en beskrivelse af de nuværende indsatser og har desuden gennemgået erfaringer fra andre kommuner. Ud fra analysen præsenteres der forslag til nye indsatser til forbedring af beskæftigelse til borgere med handicap og sindslidende.

Hvordan forstås og måles pejlemærket

Socialudvalgets pejlemærke om øget beskæftigelse af borgere med handicap og sindslidelse vedrører andelen af borgere med handicap eller sindslidelse, som er i beskæftigelse.  Pejlemærkeindikatorerne beskæftiger sig nærmere bestemt med andelen af borgere, som har en sag i en voksenenhed i Socialcenter København eller Handicapcenter København, og som er i et beskæftigelsesrettet tilbud i form af enten fleksjob, forrevalidering, revalidering, løntilskud for førtidspensionister, løntilskud, aktiv kontanthjælp, aktiv arbejdsløshedsdagpenge eller beskyttet beskæftigelse. Det betyder konkret, at der i pejlemærket ikke tælles dagtilbud, frivillige job og funktioner på aktivitets- og samværstilbud med som beskæftigelse. Begrænsningen i denne målemetode er, at det ikke indfanger de borgere, der har en positiv udvikling, men som aldrig vil kunne varetage et job i beskyttet beskæftigelse eller et tilbud i regi af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Beskæftigelse for Socialforvaltningens borgere

Beskæftigelse kan for Socialforvaltningens borgere have mange forskellige betydninger. I Socialforvaltningen forstås beskæftigelse bredt, og formålet med beskæftigelse varierer. For nogle borgere vil det være målsætningen at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og blive selvforsørgende. Erfaringer fra metoden IPS (Individuel Placement Support) viser, at selv meget dårligt fungerende borgere, ikke alene kan klare ordinære jobs, men også får en markant bedre sundhed, færre symptomer og bedre mestringsstrategier, ved at få et arbejde. For mange af Socialforvaltningens borgere er målet med beskæftigelsen at øge borgerens livskvalitet gennem meningsfulde aktiviteter. Denne beskæftigelse kan foregå på et botilbud, et dagtilbud eller gennem beskyttet beskæftigelse. Formålet med at tilbyde beskyttet beskæftigelse o.l. er, at mennesker med nedsat funktionsevne skal have samme muligheder som mennesker uden handicap for at bruge deres evner og få et indhold i tilværelsen. Det kan øge livskvaliteten og selvværdet at yde en produktiv indsats. Det der er afgørende for forvaltningen er, at der for hver enkelt borger fokuseres på den enkeltes udviklingsmuligheder også i relation til en beskæftigelsesdimension. Men det er også afgørende, at beskæftigelsesbegrebet ses og forstås bredere for flere af forvaltningens borgere. Dette er en forudsætning for at se den positive udvikling, der er for de enkelte.

Udviklingspotentiale mod beskæftigelse  

Socialforvaltningen arbejder for, at borgerne motiveres til beskæftigelse og udvikler sig i deres tilbud. Udviklingsarbejdet kan illustreres i en trappemodel, hvor hvert trin nærmer sig mere og mere det ordinære arbejdsmarked, jf. bilag 1.  Trinene starter ved aktivitets- og samværstilbud og bevæger sig op mod ordinær beskæftigelse. Inden for hvert trin er der undertrin, hvilket betyder, at borgeren også kan have en positiv progression indenfor trinnet.  

Der vil være nogle borgere, som grundet deres funktionsnedsættelse ikke vil kunne rykke op ad trappen, og andre som vil kunne springe trin over.  Socialforvaltningen har i trappemodellen illustreret, hvor borgerne i målgruppen i dag befinder sig, og har endvidere lavet et forsigtigt skøn over, hvor mange der vil kunne flytte trin op ad beskæftigelsestrappen. Skønnet er baseret på erfaringer fra et forsøg i 16 kommuner, samt Socialforvaltningens og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens pilotprojekt til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Her vil ca. 5 % af førtidspensionisterne vil kunne hjælpes til beskæftigelse med de rette indsatser, mens ca. 10 % af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere vurderes at kunne hjælpes til at opnå beskæftigelse, jf. bilag 1. Dette skøn kan ændre sig med tiden. Det vil kræve ressourcer at hjælpe alle de borgerne, der skønnes at kunne rykke trin op ad beskæftigelsestrappen. 

Resultatet af analysen

En af de overordnede konklusioner fra analysen er, at der er stor bredde og forskelligheder i målgruppen for pejlemærket. Der er borgere med meget svære funktionsnedsættelser, der aldrig vil kunne varetage et ordinært beskæftigelsestilbud, men som kan have glæde af et aktivitets- og samværstilbud. I den anden ende af spektret er der borgere, der kan varetage ordinær beskæftigelse. Nogle i målgruppen bor på Socialforvaltningens botilbud, mens der er sporadisk kontakt med andre. Den store bredde i målgruppen betyder, at hvis beskæftigelsen skal øges for alle i målgruppen, skal der iværksættes en bred vifte af indsatser.

Endvidere kan det konkluderes, at der kan identificeres nogle både strukturelle og praktiske barrierer for beskæftigelses for målgruppen. Konklusionerne samt forslag til indsatser beskrives nærmere nedenfor. 

Borgere med sindslidelse

For borgere med sindslidende er beskæftigelsesprocenten i alt på 12 %.  Hvis man deler beskæftigelsesprocenten nærmere op, er 2 % af den samlede gruppe på førtidspension i beskæftigelse, mens 27 % af gruppen på kontanthjælp er i beskæftigelse. Borgere i match 3 tilbydes ikke et beskæftigelsestilbud, hvilket er en af årsagerne til den relativt lave beskæftigelsesprocent af kontanthjælpsmodtagerne.

På Socialforvaltningens botilbud er der nu større fokus på beskæftigelse i forhold til målgruppen end tidligere, dels som følge af Socialforvaltningens beskæftigelsesprojekt VIVIL, dels fordi beskæftigelse er indarbejdet i centrenes arbejdsredskaber (planer og forandringskompas), og dels fordi beskæftigelse betragtes som et element i forhold til borgernes recoveryproces.

For borgere med sindslidelse i eget hjem kan den enkeltes behov for kontakt til forvaltningen variere over tid og i takt med deres sindslidelse. Gruppen af borgere på førtidspension med en sindslidelse efterspørger kun i yderst begrænset omfang beskæftigelse. Dette vurderes, at kunne skyldes at borgerne med tilkendelsen af førtidspension har opnået en stabilitet og ro i deres tilværelse, som borgeren ikke ønsker at ændre ved. Endvidere kan manglen på økonomiske incitamenter spille ind.

Borgere med handicap

For borgere med handicap er der en samlet beskæftigelsesprocent på 13 %. Ud af den samlede gruppe på førtidspension er 8 % i beskæftigelse, mens 33 % er i beskæftigelse i gruppen af kontanthjælpsmodtagere.

Alt efter borgerens funktionsniveau er der forskellige muligheder for beskæftigelse. Borgerne med lavt funktionsniveau kan deltage i et internt dagtilbud, der er tilpasset borgerens behov eller et aktivitets- og samværstilbud, hvor borgerne på trods af deres funktionsnedsættelse kan bidrage til at løse opgaver. Borgere, der i målgruppe for beskyttet beskæftigelse, har typisk lettere psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser, og arbejder i kommunens værksteder eller ude på almindelige arbejdspladser med pædagogisk støtte.

Barrierer

I analysen bliver der identificeret nogle barrierer for beskæftigelse for målgruppen:

• Samfundskonjukturer og manglende rummelighed på arbejdsmarkedet
• Lavt funktionsniveau, som betyder, at borgeren aldrig vil kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet
• Manglende viden om beskæftigelsespotentialet for de borgere, der har sporadisk kontakt med forvaltningen
• Manglende økonomisk incitament for borgerne
• Alder
• Indsatsen er fordelt på flere forvaltninger
• Manglende efterspørgsel for beskæftigelse for en del af gruppen af førtidspensionister
• Manglende viden om målgruppen i jobcentrene
• Manglende indsats for borgere i match 3
• Administrationsudgifter

 Nogle af barriererne skyldes de nuværende overordnede samfundsstruktur, mens andre barrierer søges løst gennem nedenstående forslag til indsatser.

Forslag til indsatser

På baggrund af ovenstående resultater forslås følgende indsatser, der forventes at kunne forbedre pejlemærkemålingen. Der er udarbejdet budgetønsker til hver af indsatserne jf. bilag 3-5.

Øget beskæftigelse for borgere med sindslidelse

Socialforvaltningen har to bydækkende tilbud; Fremtidsfabrikken, der tilbyder afklarende og kompetencegivende forløb, samt VIVIL, der er en særlig jobformidling for borgere med sindslidelse. Ved at udvide samt intensivere et eller begge disse tilbud, vil de hver især kunne støtte flere borgere, samt have en brobyggerfunktion mellem de forskellige instanser. Endvidere ønskes der midler til beskæftigelseskoordinatorer, der skal have særligt fokus på unge.

Øget beskæftigelse for borgere med handicap

Socialforvaltningen foreslår, at der iværksættes indsatser, der dækker området bredt.

Det vurderes, at der i dag er borgere med handicap på førtidspension, som med en øget pædagogisk normering vil kunne varetage et beskyttet beskæftigelsestilbud, hvis de ønsker det. Det vil kræve en opnormering af det pædagogiske personale på tilbuddene, da borgerne har mere behov for støtte og vejledning for at udføre arbejdsopgaverne.

Endvidere er der behov for beskæftigelseskonsulenter, der kan forestå arbejdet med at sikre en sammenhængende og opsøgende indsats, der giver et reelt løft i antallet af meningsfulde arbejdspladser til personer med funktionsnedsættelse. Det forslås, at der afsættes midler til en beskæftigelseskoordinator med fokus på skånejob og en jobkonsulent for unge kontanthjælpsmodtagere med handicap.

Social beskæftigelse til socialforvaltningens borgere i match 3

De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 3, modtager i dag ikke et beskæftigelsesrettet tilbud, da de er passive i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det forslås derfor, at match 3-borgerne tilbydes et socialt beskæftigelsetilbud. Social beskæftigelse er beskæftigelses- og aktivitetstilbud til særligt udsatte voksne, som lever uden tilknytning til det ordinære udannelses- og arbejdsmarked og tæller i dag ikke med i pejlemærket. Den sociale beskæftigelse kan fx være kurser i hverdagsmestring, som kan bringe borgene tættere på et beskæftigelsesrettet forløb.  Andre forløb kan være konkrete aktiviteter, som håndværksmæssige opgaver eller pasning af café. Den sociale beskæftigelse kan foregå internt i kommunen eller i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Finansieringsbehovet er 3,5 mio. kr. (heraf 2,5 kr. til pulje til socialøkonomiske virksomheder, jf. møde i Socialudvalget virksomheder den 23. februar 2013).

Der er udarbejdet en beskæftigelsespakke til Socialforvaltningens borgere med konkrete ønsker til budget 2014. Det samlede finansieringsbehov er 10 mio. kr. fordelt med 4. mio. kr. til øget indsats for borgere med sindslidende, 2,5 mio. kr. til øget indsats for borgere med handicap og 3, 5 mio. kr. til social aktivering af de mest udsatte ledige (jf. bilag 3-6)

Beskæftigelsesområdet for udsatte borgere er i udvikling. En ny førtidspensions- og fleksjobreform trådte i kraft ved årets begyndelse, og Regeringen har fremlagt forslag til en ny kontanthjælpsreform. Endvidere er der et arbejde i gang i Regeringen med at se på lovgrundlaget for socialøkonomiske virksomheder. Hvis Regeringens kontanthjælpsreform vedtages, vil matchbegrebet blive afskaffet, og personer med komplekse problemer vil få én koordinerende sagsbehandler i kommunen.  Der er ikke taget stilling til, i hvilken forvaltning den koordinerende sagsbehandler skal være forankret. Reformen og eventuelle nye modeller for samarbejdet mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan derfor ændre indholdet af ovenstående indsatsforslag.

Socialudvalget vil få en samlet status på alle pejlemærker i foråret 2013.

Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen